Det opplyses at han ble født 1757 i Kinn eller 1758 i Sund av foreldre David Monrad Gjertsen, residerende kapellan samme sted

Hans signatur i svigerfarens skifte 1790 er H. Giertsen, Henrich Giertsen og H.D. (Davidsen) Giertsen.  Det viser at han til daglig brukte fornavnet Henrik.

Konfirmert 2. oktober 1774 i Domkirken, Bergen.

Henrik Mathias var 12 år da faren døde og moren ble sittende igjen med 6 små barn i trange kår.  Av hensyn til barnenes utdannelse flyttet familien til Bergen hvor Henrik Mathias tok artium med hederlig omtale:  Han var alumnus schola som student fra Bergens skole (Bergen katedralskole) 1779.  Dette er noe uklart, fordi det også er opplyst at han ble dimittert 1779 med III karakter Haud illaudabili.  Her kan være en sammenblanding med en senere universitetskarakter.  Som privat præceptor ved universitetet hadde han hatt professor Hübner.

P.g.a. fattigdom måtte han snart forlate universitetet og kom som huslærer til sin slektning, presten Grundtvig i Ledum-Sørum, Danmark.  Senere ble han huslærer hos presten Gjøe i Høje Taastrup og studerte samtidig teologi.  Teologisk eksamen 7 Apr 1783 med karakteren «non. contemn.» (Attestas april 1783) og straks derefter dimisprediken med laud.  Han ble 12.10.1783 personell kapellan i Høje Taastrup.  (Kilde: Norsk Slektshistorisk tidsskrift.)  (Det er også påstått at han ble kapellan 7. mars eller april 1783.)

Sogneprest i Sengeløse fra 10. desember 1784 til sin død 10. desember 1806.  Ifølge innførsel for begravelse i Sengeløse kirkebok ble han sogneprest (lærer) der 10. desember 1784.  (Andre steder er opplyst at han ble sogneprest i Sengeløse i 1787.)

Vielse Gundsemagle Sogn, Sømme Herred, København Amt, Danmark:

Kausjonisterklæring for vielsen.  Etterstående er avskrift av en utskrift laget ved Landsarkivet for Sjælland, København, i 1969.  Utskriften er hentet fra Gundsemagle kirkebok 1651-1814, Sømme herred, København amt, folio 292:

Da Velædle, Velærværdige og Høylærde Hr. Henric Mathias Giertsen, Sogne-Præst til Sengeløse Menighed og Velædle Jomfrue Anne Birgitte Marie Brønstorph have erholdet Kongl. allernaadigst Tilladelse af 1785 at de uden foregaaende Troelovelse og Lysning af Prædike Stolen maae indtræde med hinanden i den Hellige Ægtestand og de allernaadigst paabudne Copulations Penge ere paa Roeskilde Ampt-Stue betalte, saa i Følge Loven forsikre vi underskrevne, at der er intet imot Guds Ord og de Kongelige Anordninger til Hinder for deres Gudelige Foresæt, og Præstens  Forretning ved Deres Vielse.
Heinstrup den 6. December 1785
Brønstorph.                      Barfred.

De hadde 13 barn.  Tre av barnene døde som spebarn.

Skiftet etter svigerfaren Mathias Brønstorph 1790- gir inntrykk av gode forhold mellom arvingene og stort sett tillit mellom dem.  Ikke minst bærer det preg av at Henrik Mathias var vel ansett og hadde en særlig høy tillit.  Det stemmer godt med at hans barn fikk mange faddere fra byen og at det etter hans død ble laget en minneplate over ham.

Ifølge Wibergs prestehistorie var familien meget fattige.  At enken ved hans skifte ba om å få beholde hans klær «for at omgøre det til børnene» er av noen oppfattet som tegn på fattigdom, men det må være feil.  Enken ønsket ikke at klærne skulle komme til offentlig auksjon, «dertil var hun for ømfindtlig».  At klærne skulle komme barnene til gode viste kun at ønsket ikke var et utslag av arvesvik, men finslighet.  Omsying av klær var et normalt utslag av nøkternhet og ikke et tegn på fattigdom.  Skiftet 1806-1808 var på 50 sider med gjeld og utgifter lik 3019 rdl og inntekter lik 3827 rdl, total netto arv 808 rdl. til deling.  Det viser at Henrik Mathias og Bergitte Marie ikke var fattige, i alle fall ikke i sine senere år.

I sine siste år var Henrik Mathias lam i underkroppen og måtte kjøres inn i kirken i sin rullestol.  Av hensyn til rullestolen ble det laget en dør på korets nordside, som senere er muret igjen.  Henrik Mathias var i sin velmakts tid en ivrig bonde og medarbeider ved flere landøkonomiske skrifter.

Han skrev 1802 en beretning til Begtrups beskrivelse over Sjælland og Møen om arbeidsforholdene i Sengeløse sogn i tiden før og etter utskiftningen.  Han skriver blant annet om ulike arbeideres lønn som de siste 4-6 år stadig var blitt høyere (omtrent doblet), og om de problemer jordbrukerne hadde p.g.a. de høye lønningene.  I tillegg til lønnen ble krevet god og overflødig mat som igjen doblet kostnaden med en arbeider.  Det var meget vanskelig å skaffe arbeidsfolk, og folkene skapte ofte problemer.  Han skriver at han vet dette av erfaring, til tross for at han selv hadde vært relativt heldig i så måte.  Jordbrukerne må smigre arbeiderne, love det som er nødvendig, og ha omtanke for spise- og drikkevarer til tjenestefolk og dagarbeidere.  Dersom jordbrukeren stilte krav til arbeiderne eller uttalte seg uklokt (å si eller kreve noe som vakte misnøye) ville de miste sine arbeidsfolk og tjenere.  Henrik Mathias omtaler gamle driftsmåter som gammel slendrian.  Han tror likevel at bøndene, så treg de enn var med forbedringer på sin jord, gjerne ville forbedre sitt åkerbruk etter enkelte eksempler i omgivelsene, dersom arbeiderne ikke var så vanskelige å få, dersom de ikke var så urimelige, og dersom lønnen ikke årlig ble høyere.

Like til utskiftningen i Sengeløse besto byen av 15 helgårder og halvgård.  I tillegg var prestegården fra middelalderen en halvgård, d.v.s. et begrenset areal tilsvarende 6 tønner hartkorn.  P.g.a. prestegårdens lave avling la Christian 4. i 1633 ødegården Vingaardens jorder på ca. 12 tønner hartkorn til presteembetet, mot at dette ga vanlig skyld til kronen.  Etter at både kirken og Sengeløse bys gårder ble avhendet til eieren av Catrineberg (Raarupgaard), ble Vingaardsjorden igjen fratatt prestemebetet, mellom 1662 og 1682, mot en erstatning på en halvgård ødejord, inntil denne omkring 1730 ble bortfestet til en bonde.  I Henrik Mathias Giertsens tid var prestegården altså igjen redusert til sin opprinnelige lille størrelse på bare en halvgård eller 6 tønner 1 1/2 alb. gammelt hartkorn.  I 1793 ble prestegårdens jorder utskiftet av fellesskapet.  Henrik Mathias sin beretning forteller at i fellesskapets tid fikk han kun 3-4 foll rug og 4-7 foll bygg.  Etter utskiftingen var hans avling ofte 7-9 foll rug og 9-11 foll bygg samt det dobbelte med høy.

Prestegårdens bygninger skal visstnok være bygget i 1663, etter at de eldre bygningene ble ødelagt under krigen 1658-1660.  Senere skal bygnngene med noen forandringer ha beholdt sin form til 1906, da to «udlænger» ble revet og en ny stall og ladebygning ble bygget.  Det virker noe uklart om dette betyr at det kun er husanleggets form som er den samme, eller om Henrik Mathias i sin tid som sogneprest bodde i 120-140 år gamle bygninger fra 1600-tallet.  Det siste virker sannsynlig, men bør forsøkes kontrollert.

Bildet finnes s. 5 i Karen Pettersens bok (1976) «Familien Giertsen gjennem 400 år.  (Hovedsaklig den Vest-Norske gren).»  Anette Giertsen hadde en bedre kopi av bildet, arvet etter hennes far.
Hun opplyser å ha hentet bildet fra «Alm. Dansk Prestehistorie»,  men det er ikke bekreftet.  Kanskje kan det gjelde en nyere utgave ?

Folketelling 1. februar 1801, Sengeløse bye, 1ste Familie:
Henrik Mathias Giertsen            Huusbonde       44        Sognepræst
Ane Birgithe Brønstorph            Hans Kone       33        Begge i første Ægteskab
David Giertsen              Deres Børn       15        Ugivt
Karen Giertsen              »                      13        »
Gregers Giertsen                      »           12        »
Johanne Giertsen                     »           10        »
Ferdinantine Giertsen                »           8          »
Laurits Giertsen            »                      7          »
Mathias Giertsen                       »           7          »
Kristofer Giertsen                      »           5          »
Birgithe Giertsen                       »           3          »
Simon Giertsen             »                      1          »
Lucia Brønstorph                      Konens Søster  22 (kan være 27 ?) Ugivt
Jens Nielsen                             Tieneste-Folk    29        Ugivt
Peder Pedersen                        »                      19        »
Magrethe OlsDatter                   »           19        »
Sidse NielsDtr.                          »           22        »
Lisbeth (?) JensDatter               »           40        Enke efter første Ægteskab
Ane NielsDatter             Hendes datter   14        Ugivt
(Kilde: Bilde 00547-44 kopi, 00547-45 kopi, 00547-45 (negativ), 00547-46 kopi, 47 kopi, 00547-48 kopi, 00547-49 kopi. (kopi av mikrokort, originalbildene var negative, men er snudd til positive varianter av samme side:  De negative var dårlige.)

Begravet 6. desember 1806 på kirkegården ved Sengeløse kirke.

En minnetavle i tre over sogneprest Henrik Matias Giertsen er nå plassert like innenfor kirkens inngangsdør.  Tavlen skal visstnok tidligere ha hengt utendørs på våpenhuset, over stedet hvor hans grav lå inntil kirken:

Her under hviler Støvet
af
Henrik Matias Giertsen
i 22 Aar Sognepræst for denne Menighed til 1806.
Han var en tro Arbejder i sin Herres Vingaard, agtet og
elsket af sin Menighed.
Aar 1812 satte en af hans Sognemænd ham dette Minde.
(Bildefiler 01305_Sengeløæse_kirke_06.jpg, 01305_Sengeløæse_kirke_07.jpg, og 01305_Sengeløæse_kirke_08.jpg er alle avfotograferinger av en vanskelig leselig minnetavle i eik over Henrik Mathias Giertsen.)
Minnetavlen er idag mer eller mindre uleselig.

Tidligere hadde bøndene på Catrineberg gods reist en minnesten for justisråd Laurits Lassen, godset eier fra 1789, som hadde avskaffet hoveriet på godset mot en pengeavgift og senere solgte festegodset til bøndene.

Ifølge Aarbok for historisk samfund …,, 1911, s. 80-111, artikkelen Træk av Sengeløse Kirkes historie, skrevet av gaardejer N. L. Nielsen, Vridsløsemagle :

Blant tidligere begravete i kirken i Sengeløse var begravet 6. april 1691 sognepresten Christian Langmach. 5. søndag i faste, som innfalt 21. mars, døde han etter 19 år som sogneprest i Sengeløse, minus 3 uker. Den siste som ble begravet i kirken var i februar 1801.

Anette Giertsen fortalte at på loftet i Sengeløse kirke står to kasser med knokler.  Hun refererer også at menighetsrådsformannens ektemann, kirkeinteressert, gjengir en tradisjon om at han skal ha vært svært halt og handikappet.  Dette er foreløpig udokumentert, men undersøkelser i prestearkiv, prostearkiv og bispearkiv kan kanskje fortelle noe om dette.  At han i forbindelse med svigerfarens dødsboskifte fra 1790- hadde en ansatt som foretok reiser for ham kan være en antydning om at tradisjonen kan være riktig, men kan også bare være et utslag av problemer med å være fraværende fra kallet.    I øvrigt – ang. H.M.Giertsens formodede handicap, oplyste den kirkeinteresserede formands-mand – vores «guide» – at sagnet fortalte, at en dør t.v. for alteret (når man kommer ind i kirken) skulle være brudt igennem, for at Giertsen kunne komme ind herfra i sin rullestol. Døren er siden udskiftet/udvidet – men er der endnu.

Vi vet ikke om handikapet var medfødt.  Men Anette forteller at hennes farfar var født med en fot/ben-skavank, mulig klumpfot – og haltet.  Også hennes fars eneste bror, Johan Christopher Giertsen (død som 27-årig) hadde en medfødt ben/hofte-skavank. Det er foreløpig uklart om dette har sammenheng med en nedarvet helsesvakhet.

Mathias Giertsen skal ha vært nedsats 6. dec.1806 på kirkegården ved våpenhuset.  Det forklarer tavlens opprinnelige plassering over døren til våbenhuset.

Anette Giertsen videre:  Om hans lammelse står – i nævnte kilde – at han de seneste år var lammet i underkroppen (hvilket så ikke tyder på slagtilfælde som faderen), at der blev lavet en rullestol til ham- og en dør t. v. for alteret (hvis man står foran dette). Døren siden tilmuret, men her er i dag en åbning/dør her.

Kilden giver også gode brevcitater og oplysninger om Mattias Giertsen – hvoraf fremgår, han var på landarbejderside, tog bladet fra munden mod bønderne – og i øvrigt, var involveret i og kyndig udi forskelligt landbrug. Var skrevet en del om forbedringer m.v. af landbrugsforhold.
Det skal være utsagn i hans egne skriverier.

Anette Giertsen (1955-2016) eide et manuskript av Anne Louise Alstrøm, «Sognepræst Henrik Mathias Giertsen født 20/6 1758 død 10/12 1806 og 350 efterkommere i Danmark».  Kvittering fra Anne Louise Alstrøm viser at hun har utført arbeidet i 1971.  Det er derfor sannsynlig at Alstrøm har utført arbeidet på oppdrag fra Anettes far Aage Giertsen (f. 1916).  Manuskriptet eies senere av Knut Geelmuyden.

1800 var pastor Giertsen syk ved konfirmasjonen, som derfor ble holdt i Smørum kirke.

Henrik Mathias Giertsen døde 10. desember 1806 kl. 10 1/2 slet, i hans embeds 22. år og 48 år 4 måneder og 3 uker gammel.  Det er sagt at han var meget fattig.

Smørum herreds skifterett (skiftet fyller 50 sider):

Torsdag den 29. januar 1807 samledes herr provst Hammond, herr Bendtsen sognepræst i Herstedvester og herr Bindesbølle sognepræst i Ledøje i Sengeløse præstegård.  Skifteretten havde været 12.12.1806 for at foretage forsegling, men enken tilkendegav, at ingen synderlig gjæld hvilte og ikkun et kuld børn, hvorfor boet forblev ubeseglet til 30 dagen.  Til stede var madam Ane Birgitte Giertsen m/ lavværge herr pastor Mathiesen sognepræst i Hvedstru og Flyng, børnenes formynder deres kjødelige farbror herr Matthias Giertsen, guldsmed i Kjøbenhavn.

Hans børn var:
1.  ældste søn David Monrad Giertsen 20 år gl. i lære hos vinhandler Wegner i Kjøbenhavn.
2.  Karen Birgitte Giertsen 19 år hjemme hos moderen.
3.  Gregers Andreas Giertsen 18 år i lære hos farbroderen herr guldsmed Giertsen.
4.  Johanne Dorothea Giertsen 15 år hjemme hos moderen.
5.  Ferdinandine Henriette Giertsen 14 år hjemme hos moderen
6.  Lauritz Barfred Giertsen 12 år, tvilling, hjemme hos moderen
7.  Mathias Brønstorph Giertsen 12 år, tvilling, hjemme hos moderen
8.  Johan Christopher Giertsen, 10 år hjemme hos moderen
9.  Birgitte Elisabeth Giertsen, 8 år hjemme hos moderen
10. Simon Jensen Giertsen, 4 år hjemme hos moderen

Vurderingsmand fogden Hans Hansen, Sengeløse
tingm. Niels Olsen, Sengeløse

Alt ble givet enken i forvaring til auktionen, men hun bad om at hendes mands klæder og linned ikke maatte komme til offentlig auktion, dertil var hun for ømfindtlig, og det skulle alligevel komme børnene til gode ved at omgøres til dem og opbruges af dem.  Formynderen var enig og derfor blev klæderne udtaget af registreringen, ligesom nogle sølvskeer m.m. der var enkens private ejendom (Geburtstags Presenter).  Degnen skulle registrere præstens bøger samt overtage Fattigkassen.

Fredag den 29.5.1807 var atter møde og den afdøde Giertsens chatol og papirer blev efterset og deri fundet:

  1. En stor sølvmedaillon i Saffians futteral tilligemed en dansk rd dukat, hvilke begge mynter efter faderens vedtegning tilhører hans næstældste datter Johanne Dorothea Giertsen, givet hende i faddergave.
  2. En dansk dukat tilhører efter faderens vedtegning hans ældste datter Karen Giertsen.
  3. En kgl. medallion og 2 Je..on sølvpenge tilhører efter faderens vedtegnng hans søn Simon Giertsen.
  4. En dansk krone tilhører efter faderens vedtegning hans søn Christopher.

Disse børnene tilhørende penge bliver leveret moderen madam Giertsen i forvaring og hun lovede at blive skifteretten og børnene dertil ansvarlig.

  1. Kontant 25 rd som blev overleveret enken til husholdningen.

Blandt den afdøde Giertsens papirer fandtes en mortificeret obligation af 22.1.1789, hvorpaa af herr Giertsen egenhændigt var skrevet.  Denne obligations paalydende summa 100 rd er af justitsraad Lassen paa Cathrineberg givet min datter Fernandine Henriette, fordi han havde baaret hende til daaben.  Da enken og de øvrige børns berigtigede dette, skulle de 100 rd forlods udbetales jfr Ferdinandine Henriette, saa obligationen blev udtaget.

30.6.1807 atter møde, hvor efterfølgeren i kaldet herr pastor Halling var til stede.  Her blev truffet aftale, at madam Giertsen m/ familie forlader præstegaarden inden næste maaneds udgang og derved renoncerer paa den hende efter loven tilkommende ret til at bebo og bruge præstegaardens bygninger og have til naadsensaarets udgang.

  1. Fra den dag madam Giertsen forlader præstegaarden ophører hendes forpligtelse til at forsyne herr Halling efter loven med kost osv. til naadsensaarets udgang, paa hvilken ret herr Halling reoncerer uden nogen videre godtgørelse.
  2. Fra samme dag modtager herr Halling præstegaardens bygninger i den stand de da befindes til for egen regning at istandsætte og vedligeholde i overensstemmelse med reglement af 15.6.1792, saa at præstegaarden fra den dag kører for han og ikke for enkens eller stervboets regning.
  3. Præstegaardens have, jord og træfrugter deler enken og herr Halling i 2 lige dele mellem sig til naadsensaarets udgang.
  4. Herr Halling betaler enken et halvt aars husleje af det hus eller bopæl, hvor hun henflytter, naar hun forlader præstegaarden.
  5. Iøvrigt modtager herr Halling og herr Giertsens stervbo den hver av dem tilkommende andel af Sengeløse sognekalds indkomster i naadsensaaret, saaledes som loven foreskriver.

Enken ønskede, at auktionen over stervboet snarest maatte holdes.  Ligeledes skulle bortsælges den stervboet tilhørende andel i naadsensaaret af Sengeløse præstegaards jordlods afgrøde.  Der blev opgjort, hvad der hørte til stervboet.

Nu var ligeledes præstens bøger blevet registreret.

Efter proklama af 4.8.1807 læst i Københavns birketing 5. aug. 1807 og samme proklama bekendtgjort 3 gange i Berlingske aviser var der indkommet en del gældsfordringer fra diverse leverandører af klæder, hørkræmmervarer, Øl m.m., Renter og afdrag, folkeløn, manko i fattigkassen                                                                           1371-3-6

Senere indkomne regninger               1380-3-1 1/2
                                                                             2752-«-7 1/2

10.11.1808 Møde i guldsmed Giertsens bopæl i Kjøbenhavn.

Enken Giertsen med lavværge pastor Mathiesen Hvedstrup.

Sønnerne David Monrad Giertsen og Gregers Andreas Giertsen samt de øvrige umyndige børns formynder guldsmed Giertsen.

Stervboets indtægter opgjort til              3827-4-13 1/2
– udgifter                                                                 2752-«- 7 1/2
                                                                                      1075-4-6

Herfra gaar skifteomkostninger
jfr Ferdinandine Henriette forlods
+ begravelse                                                             267-3-9
                                                                             Rest           808-«-13

Deles saaledes:

  1. Enken madam Ane Marie Birgitte Giertsen faar det halve v DL 5.1.19 404-«-7
  2. Enken madam Ane Marie Birgitte Giertsen faar desuden en broderlod v DL 5.2.19 44-5-6
  3. søn David Monrad Giertsen 22 år faar en broderlod                             44-5-6
  4. Karen Birgitte Giertsen 20 år faar en søsterlod                                       22-2-11
  5. Gregers Andreas Giertsen 19 år faar en broderlod                               44-5-6
  6. Johanne Dorothea Giertsen 17 år faar en søsterlod                             22-2-11
  7. Ferdinandine Henriette Giertsen 16 år faar en søsterlod                  22-2-11
  8. Lauritz Barfred Giertsen 14 år  faar en broderlod                                  44-5-6
  9. Mathias Brønstorph Giertsen 14 år  faar en broderlod                       44-5-6
  10. Johan Christopher Giertsen, 12 år faar en broderlod                           44-5-6
  11. Birgitte Elisabeth Giertsen, 10 år faar en søsterlod                                22-2-11
  12. Simon Jensen Giertsen, 6 år faar en broderlod                                         44-5-6
                                                                                                                                                 808-«-13

Enken                                                            404-«-7
Til begravelse                                           100-«-»
1 broderlod                                                 44-5-6
                                                                         548-5-13  utbetalt

David Monrad Giertsen                                44-5-6 udbetalt kv. David Monrad Giertsen
Karen Birgitte Giertsen                                22-2-11
herfra stempel til papir                                   «-1-11
                                                                 22-1-» ved skifteforv. amtsprovst Hammond indsat Smørum herreds overformynderi

Gregers Andreas Giertsen                            44-5-6  udbetalt

Johanne Dorothea Giertsen             22-2-11
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                           22-1-»   indsat Smørum herreds overformynderi

Fernandine Henriette Giertsen     22-2-11
forlods                                                      100-«-»
                                                               122-2-11
– stempelpapir                                              «-1-12
                                                              121-4-15   indsat Smørum herreds overformynderi

Lauritz Barfred Giertsen                               44-5-6
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                 44-3-11  indsat Smørum herreds overformynderi

Mathias Brønstorph Giertsen           44-5-6
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                           44-3-11  indsat Smørum herreds overformynderi

Johan Christopher Giertsen                          44-5-6
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                 44-3-11  indsat Smørum herreds overformynderi

Birgitte Elisabeth Giertsen                           22-2-11
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                 22-1-»   indsat Smørum herreds overformynderi

Simon Jensen Giertsen                                 44-5-6
– stempelpapir                                               «-1-11
                                                                 44-3-11  indsat Smørum herreds overformynderi

Boet sluttet 14.12.1808
Eiler Hammond
Bendtsen
Bindesbøll
Mathiesen, lavværge Anne Birgitte Giertsen
DM Giertsen
GA Giertsen
Matthias Giertsen, formynder kurator

AvertissementsTidende 12.12.1806 nr. 520:

Den 10. december behagede det den alviise Gud at bortkalde fra dette verdslige til et fuldkomment liv min inderlig elskede mand Henrik Mathias Giertsen, forh. sognepræst i Sengeløse menighed, efter 21 aars ægteskab efterladende mig med 10 uforsørgede børn, hvilket jeg herved med inderlig vemodighed bekjendtgjør for slægt og venner.
ABM Giertsen, f. Brønstorph

Enke Anne Birgitte Marie Giertsen levede derefter af sin pension (kan ikke ses i Enkekassen hvor stort beløbet var).  Under skiftet boede hun i Ballerup, men hun dør 13.2.1817 i Slangerup og har sikkert tilbrakt sine sidste år hos sin ældste datter Karen Birgitte, der var gift med postmester Johan Chr. Riis i Slangerup, hvor ligeledes hendes yngste datter Birgitte Elisabeth opholdt sig og blev konfirmeret i Slangerup kirke i 1813.

Madam Giertsen ble begravet i købejord og der blev ringet med klokkerne.

Der ses ikke noget skifte i Slangerup skifteprotokol.

AvertissementsTidende 14.2.1817  nr. 40:

Det blev min sørgelige lod at bekjendtgjøre for fraværende slægt og venner, at min svigermoder madam AB Giertsen, f. Brønstorph ved døden er afgaaet den 13 ds. efter 9 ugers haarde lidelser.  Hendes blide moderlige omgang er vore deeltagende venner bekjendt.  Condolence frabedes, da denne ikkun mere vilde forøge vor billige sorg.

Slangerup den 15. februar 1817

JC Riis,  KB Riis f. Giertsen

Se   Richter 100 års dødsfall   1, s. 371, 520

Han omtales i S. V. Wibergs «En almindelig dansk Præstehistorie», bd. III s. 32, under Sengeløse, nr. 11.    Se H. T. Monrad i Mern.

BARN:

David Mathias Monrad Giertsen [8621] ble født den 25 Nov 1786, ble døpt den 4 Jan 1787, og døde i 1800 i København, Sjælland, Danmark 14 år gammel.  var ansatt i handelsvirksomhet.  Han døde i København på hospitalet, hvor han hadde lagt syk i flere år.  Ugift. Birgitte Giertsen [8622] ble født den 15 Mai 1788, ble døpt den 17 Jun 1788, og døde den 1 Sep 1832 44 år gammel.  og Johan hadde fire døtre. giftet seg med Johan Christian Riis [8623] [MRIN: 3649]. Johan ble født den 1 Jul 1787 og døde den 20 Mar 1831 43 år gammel. Andreas Giertsen [8624] ble født den 17 Jul 1789, ble døpt den 23 Aug 1789, og døde i Hamburg. Han døde ugift og barnløs.  var trolig Gregers Andreas.   er oppgitt å være kalt Diedrich ? Dorthea Giertsen [8625] ble født den 7 Aug 1790, ble døpt den 7 Aug 1790, og døde den 28 Sep 1790.  Dorthea Giertsen [8626] ble født den 11 Okt 1791 i Sengeløse, Sjælland, Danmark, ble døpt den 4 Nov 1791, og døde 22.7.18631863 i København, Sjælland, Danmark.  og Fredrik hadde 9 barn. giftet seg med Fredrik Christian Eskildsen [8627] [MRIN: 3650] den 30 Mai 1818. Fredrik ble født den 6 Aug 1796 og døde den 5 Okt 1862 66 år gammel. Brønsdorph Giertsen [8630] ble født 15-18.9.1794 i Sengeløse, Sjælland, Danmark, ble døpt den 20 Okt 1794, og døde den 28 Jul 1869 i København, Sjælland, Danmark.  Tvilling.  Planen var at han skulle studere medisin, men av ulike grunner måtte denne planen forlates.  Han kom i gullsmedlære hos sin onkel Mathias Brønsdorph i København.  Senere ble han utlært hos gullsmedmester Christensen.  Han bosatte seg i København.   var 28 år ved sin første vielse, gullsmedsvend, bosted A…gade nr. 239.  Han bodde i samme hus som bruden.  (Kilde: Kirkebok for presten i Trinitatis sogn, København, nr. 20 /film 2-12-19/ 1813-1841 p. 160, jfr. kontrabok 10 /film 3-12-45 eller 43/ 1813-1826 p. 288.) sin andre vielse 28.11.1841 var han enkemann etter første ekteskap, 47 år, gullsmedsvend.  Det vises til skiftebrev 15. mars 1838.  (Kilde: Kirkebok for presten i Frederiksberg sogn, København, nr. 17 /film 2-64-3) 1834-1845 f. 374.)  Det er mulig at de giftet seg i Frederiksberg sogn for å spare vigselsavgifter som var pålagt ved vielser innenfor vollene i København. i København. giftet seg med Hanne Emilie Hansen Fæster [11665] [MRIN: 4837], datter av Hans Hansen Fæster [12890] og Ukjent, den 24 Jan 1823 i Trinitatis Sogn, København. Hanne ble født fra ca. 1790 til 1793 i Bergen ? og døde den 1 Mar 1838 i København i en alder av omkring 48 år. giftet seg deretter med Ane Nielsdtr. [11668] [MRIN: 4839] den 28 Nov 1841 i Frederiksberg Sogn, København.  Lauritz Barfred Giertsen [8631] ble født 15-18.9.1794 og ble døpt den 20 Okt 1794.   Tvilling.  Jens giftet seg med Christine Mohr [12889] [MRIN: 1499]. Christine ble født i 1799 i København. Christopher Giertsen [8632] ble født den 6 Nov 1795, ble døpt den 25 Des 1795, og døde i 1795. Johan Christopher var oppkalt etter kaptein Johan Christopher Berg i København, «en elsket venn av foreldrene». Christoppfer Giertsen [1303]1 ble født den 9 Des 1796 i Sengeløse, Sjælland, Danmark, ble døpt den 12 Jan 1797 i Sengeløse, Sjælland, Danmark, og døde 19 eller 20 Sep 1849 i Domkirken, Bergen 52 år gammel.  ett år eldre bror Johan Christopher var oppkalt etter kaptein Johan Christopher Berg i København, «en elsket venn av foreldrene».  Gjentakelsen av oppkallingen viser hvor viktig foreldrene oppfattet oppkallingen av vennen. 5. april 1812, 15 år gammel, hos skipper Thomas Jansen.  Thomas var gift med farens søster Anna Elisabeth Giertsen. i Oslo forteller at han fant ham i Danmark (København ?), hvor han ifølge Giertsen skal ha begått bigami ved også å ha en kone i Danmark.  Dette er ikke dokumentert. i Bergen. Borgerskap 15.04.1817, oppsagt 08.12.1865. Ole Holta Giertsen kalt kjøpmann i Bergen ? 1 mai 1825  11. rode nr. 251  (senere kalt Engen 29), Bergen. Christopher, som var oppkalt etter en kjær venn av familien, kaptein Johan Christopher Berg i København, kom 14 år gammel til Bergen med sin onkel Thomas Jansen, som han ble værende hos.  Han seilte som skipper i flere år og etablerte seg senere som kjøpmann i forbindelse med skipsrederi.  Han var aktivt medlem av skipperforeningen og er beskrevet som den «bevegende kraft» for sammes enkekasse. giftet seg med Elisabeth Wilhelmine Hansen [1304]1 [MRIN: 740], datter av Rasmus Hansen [2504] og Barbra Elisabeth Lund [2505], den 7 Jan 1818 i Bergen, Domkirken (Kb. F. 191). Elisabeth ble født den 28 Apr 1796 i Bergen, ble døpt den 4 Mai 1796 i Domkirken, Bergen, Hordaland, Norge, døde den 29 Aug 1884 i Bergen, 88 år gammel, og ble begravet den 3 Sep 1884 i Bergen. De fikk 11 barn: Anne Birgitte Elisabeth, Jens Jørgensen, Helene Diderikke Behrens, Barbara Elisabeth, Henrik Mathias, Rasmus Hansen, Edvard Barfred, Arent Lund, Elisabeth Lund, Johan Christopher og Didrik Henrik Behrens. Henriette Giertsen [8628] ble født fra 8 Apr 1793 til 1798 i Sengeløse, Sjælland, Danmark, ble døpt den 20 Mai 1793, og døde den 9 Jun 1871 78 år gammel.  og Hans Christian hadde 5 barn. giftet seg med Hans Christian Monrad [8629] [MRIN: 3651] den 4 Jun 1811 i Ledøje, Danmark. Hans ble født den 4 Mai 1780 i Ærø og døde den 7 Mar 1825 44 år gammel. Elisabeth Giertsen [8635] ble født den 11 Apr 1798, døde den 22 Nov 1875 i Bergen 77 år gammel, og ble begravet den 27 Nov 1875.  hadde en tid et meget besøkt pensjonat i København, men flyttet like etter krigen i 1648 til Bergen, hvor hun ble til sin død.  Ugift. Jensen Giertsen [8633] ble født den 23 Mai 1800, døde den 21 Jun 1800, og ble begravet den 23 Jun 1800.  Jensen Giertsen [8634] ble født den 7 Sep 1802, ble døpt den 3 Okt 1802, og døde den 7 Des 1850 48 år gammel.   Simon var cand. pharm., og i 27 år provisor på et apotek i København.  Han ble senere tollbetjent først i København, deretter i Schive.  Men han kom syk tilbake til København, hvor han døde på Fredriks hospital.  Ingen barn. giftet seg med Cathrine Paulsen [12892] [MRIN: 1506] i København. Cathrine ble født i Odense.

Dansk Demografisk Database personer i husstanden  Smørum, Sengeløse, Sengeløse Bye, , 1, FT-1801, C1202  Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:  Matthias Giertsen 44  Gift husbond sognepræst  Birgithe Brønstorph 33  Gift hans kone  Giertsen 15  Ugift deres børn  Giertsen 13  Ugift deres børn  Giertsen 12  Ugift deres børn  Giertsen 10  Ugift deres børn  Giertsen 8  Ugift deres børn  Giertsen 7  Ugift deres børn Matthias Giertsen 7  Ugift deres børn  Giertsen 5  Ugift deres børn  Giertsen 3  Ugift deres børn  Giertsen 1  Ugift deres børn  Brønstorph 27  Ugift konens søster  Nielsen 29  Ugift tjenestefolk  Pedersen 19  Ugift tjenestefolk  Olsdatter 19  Ugift tjenestefolk  Nielsdatter 22  Ugift tjenestefolk  Nielsdatter 40  Enke tjenestefolk  Nielsdatter 14  Ugift hendes datter

To bilder som var i Sigrid Hafstad (1891-1980) sin eie, var etter hennes opplysninger begge bilder av forfedre av Anne Elisabeth Rasmusdtr. Giertsen.  Det ene bildet er et sort-hvitt foto av et maleri av en mann.  Dette er sagt å være Peter Lorentzen Angell, prest i Sengeløse, Danmark, og i Aurland, Sogn.  Årstall oppgitt til 1681.  Det er grunn til å tvile på denne identifiseringen.  Det var Henrik Mathias Giertsen (1758-1806) som var prest i Sengeløse.  Peter Lorentzen Angell (1792-1856) var kjømann i Bergen.  Hans oldefar Peter Lorentzen Angell (1666-1725) var lagmann i Nordlandene, også trolig feil kalt prest i Sengeløse.

Men bildet finnes også hos Anette Giertsen, som ikke hadde forbindelser til slekten Giertsen.  Hos henne var bildet også identifisert som presten i Sengeløse, men nå med navnet Henrik Mathias Giertsen.  Dette må være korrekt identifisering.