Navnet er også skrevet Maria Uttilie og Maria Ottilia. Det er åpenbart at hun også delvis er kalt Maria Cecilia. Det varierer som så ofte ellers om navnene slutter på -e eller -a.
Faddere var mad. Hofgaard og jomfru Grøngaard, sekretær Brock, Doctor Medicinæ Jensenius, Peter Mørch, cantor til Holmens kirke, Nicolaj Hofgaard Brøgger (usikker om siste navn er hans navn eller hans yrke, brygger ?). (AO Kirkebok for Vor Frelsers sogn, fødte 1732-1762, oppslag 215, p. 425, 1758, døpt d. 28 Martii, Maria Otthilia, foreldre Niels Christian Geelmøyden kiøbman og Helena Mørck.)
Hennes fødselsdato er også opplyst i manntallet til ekstraskatten i København, 1,251.
Hun ble gift først med Johan Nielsen Huuseby, som var født i Norge. Fornavnet er også skrevet Johannes. Etternavnet skrives også Huusby. Johan Nielsen var matros i 1. Div., 3. komp., nr. 60. Det opplyses ved konens død i 1803 at han var bortrømt 10 år tidligere. 18. juli 1787 var han tilstede og kvitterte for midler som konen fikk utbetalt fra overformynderiet. Hans skjebne er ukjent, men han ble antatt å være død fordi de ikke hadde hørt fra ham på så lang tid. Han var ungkar før vielsen i 1787. Hans siste kjente bolig var i Nyboder, i Ellephantgaden nr. 39. Han forsvant fra hjemmet en hverdag i 1792. Om konens sak mot ham i 1799, som endte med opphevelse av ekteskapet på grunn av at han hadde stukket av, se nedenfor. (På danske Rigsarkiv bør søkes i senere divisjonsbok for 1. divisjon (fra 1790-) (mannskapsfortegnelse) om opplysninger om Johannes Nielsen Huusbye etter 1790.)
Danske Rigsarkiv, 515 Holmens chef (Søetaten), 1770-1852, Divisionsbøger for 1. division (mandskabsfortegnelser) 1782-1790, 3.
Søetaten, Divisionsbøger, 1. divisjon, bind 3, 1782-1790, nr. 60:
Johannes Nielsen Huusbye (Norge) ant. 9. Septbr. 1785 at tiene 3 aar.
1787 d. 13. Decb. Capit. Fra 9. Septbr. 1788 paa 3 aar.
Efter Anmeldelser Konen for Betlerie opbragt paa Questhuuset den 12 Junj 1790. Igien udladt den 19. Julii 1790. Efter lige anmeldelser Konen atter for Betlerie opbragt paa Questhuuset 20. julii 1790. 1790 den 10 Decb. Capit fra 9. Sept. 1791 paa 3 aar. Udladt d. 18. Deb. 1790. (Bilder 10739-01, 10739-02, 10739-03 (2+3 er etiketter)
Ekteparet ble innskrevet til vielse 23. april 1787, to uker før vielsen skjedde. Maria Othilia var da 29 år gammel og ugift frem til vielsen i 1787. Hennes konfirmasjonsattest datert 28. februar 1787 var signert av hr. Muller i København. Hennes forlover var Johan Christopher. (København, Kirkebok for Holmen sogn, kirkebok nr. 30 viede 1778-1787 f. 349b.)
De militære mannskapsfortegnelsene (divisjonsbøger) forteller at Marie Octilia gjentatte ganger ble anmeldt for tigging (betleri). Hun ble derfor innsatt på Questhuuset 12 juni 1790, slapp ut 19. juli 1790, men ble igjen satt inn neste dag og slapp ut igjen 10. eller 18. desember 1790. (Kilde: Bilder 10739-01, 10739-02, 10739-03 Danske Rigsarkiv, 515 Holmens chef (Søetaten), 1770-1852, Divisionsbøger for 1. division (mandskabsfortegnelser) 1782-1790, 3. Søetaten, Divisionsbøger, 1. divisjon, bind 3, 1782-1790, nr. 60)
Questhuset i København 1790-1794: Marie var satt inn der 12/6 til 19/7-1790 og igjen fra neste dag 20/7 til 10/12-1790. Vi vet foreløpig ikke om hun reelt kom ut 19/7 og igjen 10/12, eller om de kun forlenget straffen: Hun kom ut 18/12-1790.
Ektemannens siste kjente adresse var Elephant Gaden nr. 39. Underoffiser Christian Ostner Bernsteen (som i 1799 bodde i Elsdyr gaden nr. 46) forteller at paret bodde hos ham syv år tidligere (1792) da ektemannen en hverdag ble borte fra hjemmet. Siden har vitnet ikke sett noe til ham. Marie Octilia ble boende hos Christian i et år etter at ektemannen forsvant.
Fra nyttårskiftet 1798/1799 bodde Marie Octilia hos sin bror Jacob.
Klokker i Holmen kirke forteller 27. mai 1799 at Marie Octilias siste altergang var 28. mai 1797. Hun har altså ikke vært særskilt aktiv i sitt forhold til kirken. Men hun har gått til skrifte hos presten Hiort i Holmen kirke.
Maria Octilia ble trolovet 3. november 1799 med ungkaren Jacob Hansen. Blant forloverne var sadelmager Jacob Geelmuyden i Peder Hvidtfeldts stræde nr. 128.
Kirkeboken nevner Hof- og statsrettens rømningsdom over hennes forrige mann av 28. oktober 1799.
At hennes andre vielse 17. nov. 1799 skjedde i «Pesthuset og St. Hans Hospital» (d.v.s. Ladegaarden og Claudi Rossets stiftelses menigheter) har sammenheng med at kirken lå utenfor vollene ved Nørrebro. Ved å vies her utenfor Københavns porter slapp de å betale en vigselsavgift som gjaldt ved vielser innefor byportene. (Kirkebok for presten i Pesthuset og St. Hans hospital, nr. 3 /film 1-272a-4/ 1772-1813 p. 61.)
Ved sin død var hun logerende i Enhjørnegade 35, København, men døde på det Almindelige Hospital i København 11/2-1803.. Hun etterlot seg arvemidler som hun hadde tilgode i overformynderiet, men ellers intet etterlatt.
Fattige i København på 1700-tallet
København var på 1700-tallet en fattig by. Majoriteten av byens befolkning levde på fattigdomsgrensen eller under. Problemet var særlig stor om vinteren. Kalde vintere med is i havnen hindret leveranser av mat (korn, smør, ost, flesk, kjøtt, saltet sild) og brensel. Mangel på korn (d.v.s. hvete, rug, bygg, havre, erter) ut på en kald vinter ga høye priser til brødbakerne. Høye brødpriser skapte sult og sykdom hos fattige og arbeidsløse. I en kald vinter forsvant også mange av arbeidsplassene for vanlige arbeidere, og derved også inntektene deres. I en fattig familie tjente forsørgeren omkring 1800 maksimalt 25-30 skilling om dagen. En vervet soldat fikk kun 4 skilling om dagen. Det skulle rekke til å forsørge familien ! Det var behov for å supplere inntekten med tilfeldige jobber og med tigging, som var forbudt. Selv en tigger kunne tjene 6-8 skilling daglig på tiggingen.
1700-tallet var preget av ekstreme forhold, med sterk varme og kulde, fuktig og tørt vær, og ofte slo avlingene feil både i Danmark og ellers i Europa. Verst var vinteren 1798-1799, med 17-18 minusgrader i februar, mye snø og en vinter som varte til etter påske. Brensel og korn ble dyrt og ofte prismessig utilgjengelig. Folk ble apatiske av sult, kulde og epidemier. Mange fattige var uten bolig eller bodde på utette loft. Uten mat og med dårlig bolig kunne det stå om livet for gamle, fattig og arbeidsløse. Problemene oversteg fattigvesenets muligheter til å hjelpe. En langvarig kald vinter førte også til problemer for mange som normalt klarte seg noenlunde gjennom dagene. Både tidligere borgere og vanlige arbeidere kunne bli arbeidsløse og uten inntekt, og derved synke ned blant de fattige som byens fattigvesen måtte hjelpe. Det var i samtiden et stort nederlag og en stor skam som mange i det lengste forsøkte å unngå.
Dersom tigging, tyveri el.l. førte gamle, fattige eller arbeidsløse i det sivile tukthuset ble de etterpå ansett som uærlige etter å ha hatt nærvær med mordere og forbrytere. Det ga problemer med å få arbeid og skaffe inntekter. Enslige mødre som f.eks. p.g.a. tigging havnet på tukthuset måtte gjerne ta med seg barnene dit. Da ble også barnene ansett som uærlige (æreløse) og kunne få problemer med senere å etablere et «normalt» levebrød. Stigmatisert av tukthuset ville ingen ansette dem, og deres fremtid ble meget usikker. Problemet fungerte ikke på samme måte for Søkvæsthuset og for landetatens anstalt, fordi disse institusjonene ikke hadde æreløse forbrytere som de fattige kunne bli plassert med. Det er viktig, fordi omkring halvparten av de fattige som ble innbrakt kom fra disse to etatene.
De fattige hadde en lite misunnelsesverdig tilværelse, og særlig ille var det om vinteren. I tillegg var familiene avhengige av at forsørgeren var frisk og kunne arbeide, og ikke ble arbeidsløs eller døde. En fattig enke kunne se seg tvunget til å be om at barnene ble tatt inn på fattighuset, fordi hun ikke hadde mat til dem.
Gamle, syke eller andre som ble rammet av mangel på inntekter, mat og brensel kunne bli hjulpet av sin familie eller av venner. Men forutsetningen var at familie eller venner var i live, var tilgjengelige og hadde muligheter til å hjelpe. Andre ble hjulpet av folk som drev veldedighet. Men med mange tusen fattige i København var det mange som var avhengige av hjelp fra fattigvesenet, og for øvrig måtte lide seg gjennom de vanskelige periodene. Mange fattige klarte heller ikke å foreta henvendelse til fattigvesenet, men ble funnet av vekterne når de kollapset, eller av politiet når de henvendte set til rådhusarresten som løsgjengere, for å få mat og en celle.
Et ekstra problem hadde personer som var vant til et noe bedre liv. Mange hadde en sosial selvforståelse som ikke lot dem søke hjelp hos fattigvesenet, fordi det førte til tapt ære og tap av sosial anseelse. De «fattigfine» eller «honette/skikkelige fattige» ville nødig akseptere det sosiale nederlaget og tap av borgerlig ære som registrering i fattigvesenet ville medføre. Et slikt tap av ære og anseelse ville også redusere mulighetene til å kjempe seg tilbake til samfunnets «skikkelige stand». Derfor ba de «skikkelige fattige» ikke om almisser, men ba gjerne om et lån eller «hjelp» gjennom annonser i avisen eller de ba om en stilling ved fattigvesenet. Bare i den ytterste nød ville de la seg registrere som fattige i fattigvesenet.
Det var ikke uvanlig at personer med tilstrekkelig økonomi bidro til de fattige, enten på grunn av tidens patriarkalske holdninger eller fordi de ønsket selv å bli bønhørt av Gud.
Fattigvesenet måtte i sitt arbeid skille mellom dem som ble ansett som verdige fattige, d.v.s. som reelt ikke selv kunne skaffe seg hjelp eller inntekt, eller de uverdige fattige som ikke skulle motta fattigstøtte, fordi de ble ansett for ikke å ha gjort alt de kunne for å skaffe inntekt eller hjelp. Blant verdige trengende kunne være fattige, hjemløse og foreldreløse barn, som det var mange av. Fattigvesenet var i hovedsak finansisert av frivillige gaver. Det var vanlig at en viss grunnleggende hjelp til de verdige trengende ble ansett som en moralsk rett og plikt, ikke bare fra fattigvesenet men også fra bedre stilte personer. Dette var viktig, fordi samtiden manglet et velferdsystem eller en utbygget sosialomsorg.
København hadde et sentralisert fattigvesen, bortsett fra 1771-1799 da fattigkommisjoner i hvert sogn holdt kontakten med de fattige. Militæret og sjøforsvaret hadde deres eget fattigvesen for personer som var innrullerte og deres familie. Søkvæsthuset var Sjøetatens fattiggård og arbeidsanstalt. Fra 1777 ble det flyttet til Det kgl. Opfostringshus bygning på Christianshavn, hvor deler av anlegget nå inneholder Orlogsmuseet. Landmilitæret brukte Christian 4. sin gamle ladegård utenfor vollene som fattiggård eller krigshospital. Fra 1768 ble bygningene brukt til St. Hans Hospital.
(Kilde: Peter Henningsen m.fl: Store forventninger – moral og økonomi i 1700-tallets København. København 2010)
Skifte
Avskrift av skifte:
Bildefil Maria Othilia Geelmuyden, Skifte 05-04-1803 p16, se forts neste side.tif :
Nr 516
- april 1803 innfant skiftekommisjonen seg … i huset nr. 35 i Enhiørnegaden for ifølge anmeldelse å foreta skifte etter Maria Cecilia som her har logert men som er død 11. febr. d.a. på den Almindelige hospital hvorom ble fremlagt en i dag innkommet attest fra inspektør Matzen(s ?) fullmektig Reinert hvilken viser at hun skulle (?) være tilfalt arv eller interessent (?) i en lik kasse likesom han og foreholdt (?) hospitalets rett for den avdødes pleie etc. Herved var tilstede matros Anders Jensen H…. (?) af 1. Div. 4. komp. Nr. 59 som tilkjendega at den avdøde sist logerte her men at hennes rette navn var Maria Othilia Gelmuyden at hun var enke etter matros Johan Nielsen Huusebye som er bortrømt for 10 år siden og formodes død, at hun ingen livsarvinger etterlater seg men at hun har en bror ved navn Jacob Gelmuyden matros i 4. Div. samt at hun skulle ha
Bildefil Maria Othilia Geelmuyden, Skifte p17, se forrige – og neste 8 p492.tif
Avslutning av tekst fra foregående side:
- 17
en arv etter en avdød bror, hvis navn han ikke vet, for øvrig forsikret han sic comparenten at den døde aldeles intet har etterlatt seg, hvorved beror det til videre.
Behandlingsprot.. 8 pag. 492.
Maria Othilia ble etter ovenstående ved sin død omtalt som enke etter Johan Nielsen Huusebye. Men hennes ekteskap med ham ble opphevet ved dom i 1799, og hun ble samme år gift med Jacob Hansen.
Avskrift av sak om opphevelse av første ekteskap p.g.a. mannens rømning:
Dokumentene i opphevelsesdommen 28. oktober 1799 gir følgende henvisninger:
- D.S.P.J pag. 318
349 Cp no. 10 p. 168
Lit G p. 294
J 1333a
No. 123 / h (eller k)
as SR (?) 4050a
48169
Lit G pag. 315
Henvisningene er ikke undersøkt. Flertallet av henvisningene vil antakelig være dekket i sakens dokumenter.
Bilde 00547-04, 00547-05, 00547-06 (4 + 5 er samme motiv, 6 er etikett)
Landsarkivet for Sjælland, DC008 Landsover-, samt Hof- og Stadsretten. Justitskontoret 1771-1919. Domsprotokoll til sager ved 1. Instans 1798-1802, 13B.
Folio 245 Den 28 October 1799
No. 230 Maria Ottilia Gelmeyden contra Matros Johannes Nielsen Huusbye. – 277/99
Da det med det fremlagde Tingsvidne maae ansees Bevist, at Indstævnte i det mindste i 3 Aar har været borte fra Citantinden, og hun under den ved Forordningen af 29 Maii 1750 Befalede Eed har forklaret, at han for omtrent 7 Aar siden uden hendes forevidende og imod hendes Villie forlod hende, og at hun siden ingen Efterretning har havt fra ham, ei heller veed, hvor han for nærværende Tid opholder sig, og det ikke er oplyst, at hun har givet ham nogen Anledning til at forlade hende, saa maae hun, der med sin Sielesørgers Skudsmaal og det fremlagte Tingsvidne har Bevist sit gode Forhold, i Følge sin Paastand, og paa Grund af L. 3-16-15 §2 erholde det med Indstævnte indgangne Egteskab ophævet, hvorhos det maae tillades hende at indgaae nyt Egteskab. I følge Forordningen af 3 Junii 1796 anmærkes, at under denne Sags Behandling og Førelse er ingen Forsømmelse Begaaet. Thi Kiendes for Ret: Det imellem Citantinden Maria Ottilia Gelmeyden og Indstævnte Matros Johannes Nielsen Huusbye indgangne Egteskab bør være ophævet; Hvorhos det tillades Citantinden sig i nyt og andet Egteskab at begive.-
Bilde 00547-50 (etikett/kilde) og diverse bilder fra 00547-07 til 00547-………
Landsarkivet for Sjælland, DC008 Landsover-, samt Hof- og Stadsretten. Justitskontoret 1771-1919. Pådømte sager 1799, oktober 14. – november 4, 447.
Saksdokumenter for sak med kjennelse 28 October 1799, No. 277/99.
Bilde 00547-07
No. 277/99
Marie Ottilia Geelmeyden
Cont.
Hendes Mand afskediget Matros Johannes Nielsen Huusbye
Optaget til Dom 21 Octobr. 1799
Paadømt den 28de Octobr 1799.
Bilde 00547-08
No. 6 277/99
Tilforordnede i Kjøbenhavns Hoff- og Stads-Ret.
Giøre vitterlig: at Marie Ottilia Geelmeyden har andraget for os: at hendes Mand, afskediget Matros Johannes Nielsen Huusbye, for 7 Aar siden skal have forladt hende, og imod hendes Villie fra den Tid af bleven borte og ikke været at opspørge, uagtet Citantinden endog i de offentlige Tidender har lyst efter ham, Hvorfor hun altsaa seer sig beføyet til over ham at erhverve Dom til Ægteskabets Ophævelse. Thi bliver fornævnte afskediget Matros Johannes Nielsen Huusbye saavel fra hans sidste bekiendte Opholdstæd i Elephant Gaden No 39, som fra Siellands Landsting, med 6 Ugers Varsel indstevnet at møde for Hoff- og Stads-Retten, som holdes i dens Gaard paa Østergade, Mandagen den 14de October førstkommende, for at see Beviisligheder fremlagt, og føre Citantinden for Retten, aflægge den ved de Kongelige Anordninger Befalede Forklaring, samt derefter Dom at Lide til det imellem Eder og hende indgangne Ægteskabs Ophævelse, og at høre Citantinden ved denne Dom kiendt berettiget til at indlade sig i nyt og andet Ægteskab.
Formedelst det hende allernaadigst forundte Beneficium paupertatis udstædes denne Stevning paa ustemplet Papir, og forkyndes for Indstevntes Beskikkede Forsvar Procurator Aabye.- Ligesom det i Overeenstemmelse med Forordningen dateret 3die Junii 1796 tilkiendegives, at ingen Fore-
349 .ang, .. af Cpbog No 10 Pag. 168 / Broul…
Skrevet på tvers av arket:
Freml. i Hof og Stadsretten den 14de Octobr 1799. ..ang…
Bilde 00547-09
Læggelse eller La….. finder Sted.
Dets til………….telse under Hoff- og
Stads Rette………….stitz Secretairens
Unders………….benhavn den 27de Julii
1799.
(segl dekker
deler av skriften)
(sign.)
Anno 1799 Mandagen den 29de Julii haver vi tvende underskrevne Lovlig forkyndt denne
Stævning paa Afskediget Matros Johannes Nielssen Huusbyes sidste Opholdssted i Nye boder i Ellephantgaden i Huuset No. 39 for en i samme Huus Boende Konne der Navngav sig Christian Thranes Hustrue, som lovede at dersom Matros Johannes Nielssen Huusbyes nogen tiid der skulle indfiinde sig, skulle denne Stævnings Forkyndelse ham blive berettet.
Dernest er denne Stævning Lovlig forkyndt for Hr. Qvist, Fuldmægtig hos Hr. Procurator Aabye, og ham Copie af Stævningen leveeret som han lovede at leveere sin Prin-
Bilde 00547-10
-cipal samt berette ham Forkyndelsen.- Tillige er ved denne Forkyndelse blevet betyddet at Forelæggelse ikke kan vendtes.- Dette bevidnes herved af os som Eedsvorne Stævningsmænd under vore Hænder og signetter.
- Svendsen …. Dam
LS LS
Læst i Siellands Landsting Onsdagen den 14de Augustj 1799.
… Bartholin …alschiøt Nissen
Protocollert
Nissen
Bilde 00547-11 og 00547-12 (samme motiv)
1799 No. 277
Maria O. Gielmyden
cont.
Matros Huusbye
14 Octobr.
Stevn.
Indl.
7 Biel.
Brønlund fremlagde Stevning, Indlæg med 7 Bielager og indlod Sagen til Dom. Aabye ved Qvist mødte for Indstevnte og Begierede 8 Dage. Citantinden mødte og forklarede: At Indstevnte for omtrent 7 Aar siden, uden hendes Forevidende og imod hendes Villie forlod hende, og hun har siden den Tiid jngen Efterretning havt fra ham, uagtet hun i Aviserne har indkaldt ham; Ligesom hun heller ikke veed hvor han for nærværeende Tiid opholder sig. Denne Forklaring Bekræftede hun paa Lovens Maade. Anstanden bevilget.
- Octbr.
Indl.
1 Biel.
Aabye fremlagde Indlæg med 1 Bielag og indlod Sagen. Brønlund exciperede imod det Indkomne og indlod Sagen. Retten optog Sagen til Dom.
Bilde 00547-13
P.M. 277/99
Foruden Rettens Ordre og det Citantinden allernaadigst forundt Beneficium pauperatis, fremlægger ieg herved et inden Rettens 3die Vidne-Kammer erhvervet Forhør, til Oplysning om Indstevntes Undvigelse. Med samtlige Widners Forklaringer paa 2de Qvæstion i dette Forhør, er det Beviist, at han i nogle Aar ikke har været hos sin Kone; Lidesom vedfølgende 3 Ekcemplarer af Addresse Contoirets Efterretninger viser at hun for 2 ½ Aar siden har offentligen anmodet sin Mand om at indfinde sig hos hende, som dog ey er skeet. Citantinden har ikke givet ham nogen Anledning til Undvigelsen, og hendes Forhold har saavel efter de paaberaabte Vidners Forklaringer, som hendes Siælesørgers hosliggende Attest, i alle Henseender været …træffelig (?), saa at altsaa intet fra hendes side kan siges at være foregaaet hvorved hun kunde tabe Adgang til i Følge den udtagne Stevning herved at lade paastaae:
At det imellem hende og hendes undvigte Mand, afskediget Matros Johannes Nielsen Huusbye, indgangne Ægteskab ved Dom maae vorde ophævet, hvorimod det tillades hende at indlade sig i nyt og andet Ægteskab
Kiøbenhavn den 14de October 1799.
Ærbødigst
Brønlund
Til
Hoff og Stads Retten ! Litr. G. pag. 294
Tekst på tvers av arket:
Freml. i Hof- og Stadsretten den 14de October 1799 (sign)
Bilde 00547-14
277/99
Vi Christian den Syvende Guds Naade Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig Holsteen, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg ! Giøre vitterlig;
At Vi, efter herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring, allernaadigst bevilget og tilladt, saa og herved bevilge og tillade: at de Indlægge, Breve og Beviisligheder, som Marie Ottilia Geelmeyden, af Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn, ……….. udi de…….. at lade indgive i en Sag til Skilsmissedoms Erhvervelse over hendes for omtrent 7 Aar siden bortreiste Mand, Matros Johannes Nielsen Husbye, maae udi …….. paa ustemplet Papir og foruden Rettens Gebyhr, fremlægges, oplæses og til Paakiendelse antages; Saa maae og skal hvis Acter og Domme, som udi samme Sag for Retten enten allerede ere passerede eller og herefter passere og bemeldte Marie Ottilia Gelmuyden eller hendes proc. Brønlund
- 1333a
Skrevet på tvers av arket:
Foreviist i tredie Vidnekammer den 3 October 1799.
Fremlagt i Hof- og Stadsretten den 14 October 1799 (sign.)
Udlevert fra Hof- og Stadsrettens Justitskontor den 16de Julii 1799, efterat Marie Ottilia Geelmeyden under samme Dato havde re…….. paa frie Sagfører. (Tredje og siste setning er overstrøket.)
Bilde 00547-15 og Bilde 00547-16 (samme motiv)
Fuldmægtig beskrevne Begiærer, hende iligemaade paa ustemplet Papir og foruden nogen Betaling af Rettens Betiente til Lovligen Beskreven meddeles; Dog skal hun tiltænkt være om hun skulde vinde Sagen for Vores Høieste-Ret, at betale til Under-Officierene ved vores Livgarde til Foeds, som ved Retten have Opværtning, 3 rdl. Hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører Sagen for hende førend han derudi for bemeldte Vores Høieste Ret maae gaae i Rette; hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Givet i Vor Kongelige …idents Stad Kiøbenhavn den 5te Juli 1799.
…………. Signet
(seglet dekker noe av teksten)
Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling.
Brandt.
Schow Cou…… Reiersen
Marie Ottilia Gelmuyden, af Kiøbenhavn, beneficium paupertatis for alle Retter.
Bilde 00547-17
277/99
Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark & c :
Vor Gunst ! Da Vi under Dags Dato allernaadigst have forundt Marie Ottilia Geelmeyden, Bevilling til en Sags Udførsel paa ustemplet Papir til Skilsmissedoms Erhvervelse over hendes for 7 Aar siden bortreiste Mand Matros Johannes Nielsen Huusbye, saa er herved Vores allernaadigste Villie og Befaling at Du anordner fornævnte Marie Ottilia Geelmeyden en Procurator, der samme Sag for hende med bemeldte hende forundte Bevilling, som herhos følger for Vedkommende at tilstilles, uden nogen Betaling efter Loven forsvarligen kan udføre; Dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium, som efter Forordningen af 3 Junj 1796 §42 tilkommer ham. Dermed skeer Vor Villie. & c : Kiøbenhavn den 5 Julij 1799.
Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling. C. v. Brandt.
Schow Colbiørnsen Rejersen
Til Etatsraad og Justitiarius C. W. Falbe & c :
I Følge Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Be faling, hvoraf Ovenstaaende er ligelydende Gienpart, beskikkes herved Procurator Brønlund til for Marie Ottilia Geelmeyden, her af Staden, efter den hende forundte Bevilling, som herhos følger, at udføre
Skrevet på tvers av arket:
Freml. i Hof og Stadsretten den 14de Octobr 1799 (sign)
Bilde 00547-18
Sagen mod hendes bortreiste Mand, Matros Johannes Nielsen Huusbye.
Kiøbenhavns Hof- og Stads-Ret den 17 Julii 1799.
Falbe
Bilde 00547-19
Skrevet på tvers av arket:
Fremlagt i Hof- og Stadsretten den 14de Octobr 1799 (sign).
No. 123 /h 277/99
Tilforordnede udi Kiøbenhavns Hof- og Stads-Ret ! Giøre vitterlig, at:
Anno 1799 den 30te September blev i Rettens Tredie Vidnekammer foretaget Sagen:
Maria Ottilia Geelmeyden contra hendes undvigte Mand afskediget Matros Johannes Nielsen Huusbye.
Hvor da mødte for Citanten Procurator Brønlund som fremlagde Stævning, lovede næste Rettes Dag at foreviise Benefici-
Bilde 00547-20
Pagina 2
-um paupertatis, hvorefter han Begiærede Sagen determineret til en for Retten Beleylig Tiid.
Den fremlagte Stævning med sin Forkyndelses Paategning lyder saaledes:
Tilforordnede udi Kiøbenhavns Hoff og Stads Rett ! Giøre vitterlig at efter Begiæring af Maria Ottilia Geelmeyden indstævnes herved hendes undvigte Mand, afskeediget Matros Johannes Nielsen Huusbye saavel fra hans sidste Opholdsted i Elephant Gaden No. 39 som fra Siællands Landsting, med Sex Ugers Varsel, at møde i Hof og Stads Rettens Vidne Kammer i dens Gaard paa Østergade her i Staden, Mandagen den 30te September
Bilde 00547-21
Pagina 3
Førstkommende, for at see Attester og andre Documenter fremlagte og Beedigede, samt stevnte og ustævnte Vidner at paahøre til Oplysning om, at Indstævnte for 7 Aar siden har forladt hende, og ikke siden været hos hende, samt at Citantjnden imidlertiid har levet og holdet sig ærlig og vel, og ikke givet Indstævnte nogen Anledning til at forlade sig, m.v. til denne Sags Oplysning henhørende.
Som Vidner og til at paahøre hinandens Vidnesbyrd indstævnes under Faldsmaals Straf til ovenanførte Tiid og Sted at møde.
- Terkel Jensen Slot, Eyer af Huuset No. 128 i Peder Hvidtfeldts Stræde.
- Jacob Geelmeyden, Vertshuusholder boende i samme Huus.
- Hans Hustrue
- Under-Offi-
Bilde 00547-22
Pagina 4
-ceer af 4de Division 4de Compagnie No. 9 Christian Ostner Bernsten, boende i Elsdyr Gaden No. 46
5te Christian Johansen, Matros af 1te Division 5te Compagnie No. 74 og
6te Johan Johansen, Matros af samme Division og Compagnie No. 33, Begge Boende i Ulvegaden No. 12.
Formedelst det Citantinden allernaadigst forundte Beneficium paupertatis udstædes paa ustemplet Papiir, og forkyndes for undvigtes Beskikkede Forsvar Procurator Aabye.
I øvrigt tilkiendegives det for samtlige Indstævnte, at de i Medfør af Forordningen dateret 3die Junij 1796 ikke kunne vente nogen Forelæggelse eller Lovdag.
Til Bekræftelse under Hof- og Stads Rettens Segl,
Bilde 00547-23
Pagina 5
Og Justitz Secretairens Underskrivt.
Kiøbenhavn den 27de Julij 1799. LS
Horn
Anno 1799 Mandagen den 29de Julij have Vi tvende underskrevne Lovlig forkyndt denne Stævning, paa Johannes Nielsen Huusbyes sidste Opholdsted i Nyeboeder i Elephantgaden i Huuset No. 39 for en i samme Huus Boende Kone der Navngav sig Christian Thranes Hustrue, som lovede at dersom Matros Johannes Nielsen Huusbye nogen Tiid der skulle indfinde sig skulle denne Stævnings Forkyndelse ham blive berettet; Dernæst er denne Stævning lovlig forkyndt for de i Stævningen anførte Vidner og paa deres Boepæle
Bilde 00547-17
Pagina 6
Saaledes: 1ste Vidne Terkel Jensen Slot, 4de Vidne Under-Officeer Christian Øster Bernsteen, 5te Vidne Matros Christian Johansen, 6te Vidne Johan Johansen alle selv personlige. 2det Vidne Jacob Geelmeyden, 3die Vidne hans Hustrue, begge for Citanten som lovede at Berette andet og tredie Vidne denne Forkyndelse.
Ligeledes er denne Stævning lovlig forkyndt for Hr. Qvist, Fuldmægtig hos Hr. Procurator Aabye, og Copie af Stævningen leveret, som han lovede, at levere sin Principal samt berette ham forkyndelsen. Tillige er ved denne Forkyndelse blevet betydet at forelæggelse ikke kan ventes.
Dette bevidnes herved af Os som eedsvorne Stævnings-
Bilde 00547-25
Pagina 7
-Mænd under vore Hænder og Signeter.
Svendsen Dam
LS LS
Læst i Siællands Landsting Onsdagen den 14de Aug. 1799.
Bortholin Galschiøt Nissen
Protocolleret Nissen
Fremlagt i Hoff- og Stads Rettens tredie Vidnekammer den 30te September 1799.
Falbe
For Indstævnte mødte ingen. Retten determinerede Sagen til den 3die October førstkommende om Formiddagen kl. 10 slet.
Falbe
Anno 1799 den 3die October blev denne Vidne Sag igien foretaget, hvor da mødte Procurator Brønlund som foreviiste Beneficium paupertatis og
Bilde 00547-26 og 00547-27 (samme motiv)
Pagina 8
Fremlagde skriftlige Qvæstioner, hvorefter han Begiærede de mødende Vidner afhørte.
De fremlagte Qvæstioner lyder saaledes:
Spørgsmaale
Til Vidnerne i Sagen Maria Ottilia Geelmeyden contra hendes Mand Johannes Nielsen Huusbye:
- Qvæst. Om Vidnet har kiendt Indstævnte og kiender Citantjnden.
- Qvæst. Veed Vidnet, at Indstævnte for 7 Aar siden har forladt Citantjnden, og har ikke siden denne Tiid været hos hende, og veed Vidnet om hun dertil har givet ham nogen Anledning ?
- Qvæst. Hvorledes har Citantjndens
Bilde 00547-28
Pagina 9
Opførsel været i den Tiid hun har levet i ægteskab med Indstævnte, og siden den Tiid han forlod Hende ?
Kiøbenhavn den 3 Octobr. 1799
Brønlund.
Fremlagt i Hoff- og Stads Rettens tredie Vidnekammer den 3die October 1799.
Falbe.
For Indstævnte mødte Procurator Aabye ved Fuldmægtig Qvist, som forbeholdt det Fornødne.
Hvorefter fremstod første Vidne Christian Ostner Bernsteen Under-Officeer af 4de Devision 4de Compagnie No. 9, boende der som Stævningen omtaler;
Vidnet aflagde Lovens Eed og svarede:
1ste Qvæst. Responsum Joe.
- Qvæst.
Bilde 00547-29
Pagina 10
Resp: Vidnet erindrer at Indstævnte da Parterne Boede hos Vidnet for syv Aar
siden fuldkommen en kostdag (?) blev borte fra sit Hiem, og efter den Tiid har
Vidnet verken seet eller hørt noget til Indstævnte, uagtet Citantjnden blev
boende et Aar derefter hos Vidnet, men hvad Anledningen var dertil, er Vidnet
ubekiendt.
- Qvæst. Resp: I ald den Tiid Vidnet har kiendt Citantjnden har hendes Opførsel været
anstændig og god.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Igien fremstod andet Vidne Christian Johansen Matros af 1ste Division 5te Compagnie No 74:
Vidnet aflagde Lovens Eed og svarede:
Bilde 00547-30
Pagina 11
1ste Qvæst. Resp: Vidnet kiender ikkuns Citantjnden.
- Qvæst. Resp: Det er Vidnet ubekiendt dog har Vidnet i en tre à fiire Aars Tiid
jevnligen af og til seet Citantjnden men Vidnet har aldrig seet eller hørt noget til hendes Mand.
- Qvæst. Resp: Eenstemmig med forrige Vidne.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Igien fremstoed tredie Vidne Johan Johansen afskediget Matros og forhen har staaet ved 1ste Division 5te Compagnie boende i Ulvegaden No 12, med dette og det forrige Vidne var mødt Sergeant Lund ved 1ste Division 5te Compagnie. Vidnet aflagde Lovens
Bilde 00547-31
Pagina 12
Eed og svarede:
1ste Qvæst. Resp. Eenstemmig med forrige Vidne.
- Qvæst. Resp. Vidnet har kiendt Citantjnden for omtrent 5 à 6 Aar siden, og i al den
Tiid har Vidnet verken seet eller hørt noget til Indstævnte.
- Qvæst. Resp. Vidnet veed ey, andet end alt godt og anstændigt om Citantjnden.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Igien fremstoed 4de Vidne Jacob Geelmeyden Værtshuusholder boende der som Stævningen ommelder. Vidnet aflagde Lovens Eed og svarede:
1ste Qvæst. Resp. Jo, og er Ditantjnden Vidnets Søster.
- Qvæst.
Bilde 00547-32
Pagina 13
Resp. Vidnet har ey seet Indstævnte efter 1792 i hvilket Aar han forlod Citantjnden efter hendes egen Sigende uden at Vidnet veed Anledningen, ligesom hun og har boet hos Vidnet siden sidste Nye Aar, men Vidnet har aldrig siden 1792 seet eller hørt noget til Indstevnte, eller veed, hvor han opholder sig.
- Qvæst. Resp. Eenstemmig med første Vidne.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Igien fremstoed 5te Vidne Terkel Jensen Slot Huuseyer boende der som Stevningen ommelder; Vidnet aflagde Lovens Eed og svarede:
1ste Qvæst. Resp. Vidnet kiender ikkuns Citantjnden.
- Qvæst. Resp. Vidnet har hørt tale om det omspurgte, og i det Aar
Bilde 00547-33
Pagina 14
Vidnet har kiendt Citantjnden har Vidnet verken hørt eller seet noget til Indstævnte.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Igien fremstoed 6te Vidne Johanne Cathrine i ægteskab med det afhørte Vidne Geelmeyden boende der som Stævningen ommelder, Vidnet aflagde Lovens Eed og svarede:
- Qvæst. Resp. Eensstemmig med forrige Vidne.
- Qvæst. Resp. I de tre Aar Vidnet har kiendt Citantjnden, har Vidnet ej seet eller hørt
noget til Indstevnte.
- Qvæst. Resp. Eensstemmig med forrige Vidner.
Vidnet blev med Parternes Samtykke dimitteret.
Procurator Brønlund Begiære-
Bilde 00547-34 og 00547-35 (samme motiv)
Pagina 15
-de derefter Forhøret udsat til næstkommende Mandag. Retten udsatte Forhøret til den 7de October førstkommende om Formiddagen Klokken 10 slet.
Falbe
Anno 1799 den 7de October blev denne Vidne Sag igien foretaget, hvor da mødte Procurator Brønlund, som erklærede, at hans Principaljnde ikke havde fleere Vidner at føre, hvorfore han begiærede Forhøret sluttet og sig Beskrevet meddeelt, som Retten bevilgede.
Falbe
Saaledes at være passeret og at dette Forhør her paa Justitz-Contoiret er begiæret beskreven den 8de October h. a. bekræftes under Rettens
Bilde 00547-36
(Pagina 16)
Segl og Justitz Secretairens Underskrivt.
Kiøbenhavns Hoff- og Stads-Rets Justitz-Contoir den 12te October …
(seglet dekker noe tekst)
sign.
Bilde 00547-37 og 00547-38 (samme motiv)
(På stemplet papir No. 2, 1799, sex skilling.)
48162 277/99
At Matros af 1ste Divisions 3. Compagnie No. 60 Johannes Nielsen Huusbye og Marie Ottilie Geelmoyden bleve copulerede i Holmens Kirke d. 7de Maij 1787 samt, at bemeldte Matros Kone Marie Ottilie Johannes Nielsen Huusbyes communicerede i samme Kirke 6te Søndag efter Paaske d. 28de Maij 1797, bevidnes i Overeensstemmelse med Kirkens Protokoller.
Kiøbenhavn d. 27de Maij 1799. P. Jerndorf. Klokker ved bemeldte Kirke.
Om ovennævnte Kone veed jeg, som hendes Skriftefader, intet, som strider mod Sædelighed og Orden.
Kbhvn ut supra. Sign.
Ad 8 R (?) 4050 a
Tekst på tvers av arket:
Freml. i Hof- og Stads Retten den 14de October 1799. Sign.
Bilde 00547-39 og 00547-40 (samme motiv)
Pro Memoria ! 277/99
Rettens mig tillagte Ordre af 27de Julii sidstleden som herved fremlægges, paalægger mig at iagttage Johannes Nielsen Huusbyes Ret under denne af hans Hustrue Maria Ottilia Geelmeyden imod ham anlagte Sag.
Paa Grund heraf maae ieg kortelig erindre at naar Citantjnden ved Dom attraaer det mod hendes Mand indgaaede Egteskab ophævet paa Grund af at han skal være bortrømt, paaligger det hende først i følge Loven at beviise Desertionen forinden Skilsmisse-Dom kan erholdes.
Dette har Citantjnden med de under Sagen fremlagte Documenter ikke opfylt; thi alt hva der af Vidne-Forhøret er udkommet bestaaer i 1ste Vidne Christian Ostner Bernsteens Forklaring som indeholder at det er ham bekiendt at Indstevnte for 7 Aar siden blev borte fra sit Logie, og siden har han ikke seet noget til ham. 2det og 3die Vidne har ikke kiendt Indstevnte, og følgelig ikke veed om han er undvigt eller ei. 4de Vidne Jacob Geelmeydens Forklaring Exiperer ieg imod, efterdie han er en Broder til Citantjnden. 5te og 6te Vidne her heller ikke kiendt Indstevnte, og altsaa ikke veed, om han er tilstæde, eller er bortrejst.
Da ieg saaledes har vist, at Citantjnden ikke lovgyldigen har beviist Indstevntes bortgang, saa finder ieg som hans beskikkede Forsvar mig beføiet til paa Indstevnte Johannes Nielsen Huusbyes
Litr. G pag. 315.
Skrevet på tvers av arket:
Freml. i Hof- og Stads Retten den 21. October 1799. Sign.
Bilde 00547-41
Vegne at paastaae nærværende Sag afviist og saaledes overlader samme til Doms.
Kiøbenhavn d. 21. Octob. 1799.
Ærbødigst
Aabye
Til Hof- og Stads retten.
Bilde 00547-42
277/99
Procurator Aabye bliver herved beskikket som Forsvar for Johannes Nielsen Huusbye under den Sag, som hans Hustrue Maria Ottilia Geelmeyden agter at anlægge imod ham til Ægteskabets Ophævelse, formedelst hans Undvigelse.
Procurator Brønlund er beskikket Sagfører for M. O. Geelmeyden.
Khavns Hof. Og Stadsrett Justits Kontor den 27de Julii 1799.
Efter Rettens Anordning
Sign.
Skrevet på tvers av arket:
Freml. i Hof- og Stads Retten den 21. October 1799. Sign.
Bilde 00547-43
Copie. 277/99
No 2 C 7mus 1799 Sex Skl.
At Matros af 1. Devisions 3. Comp. No. 60 Johannes Nielsen Huusbye og Maria Ottilie Geelmoyden blev Copulerede i Holmens Kirke den 7de Maii 1787, samt at bemelte Matros-Kone Marie Ottilie Johannes Nielsen Huusbyes communicerede i samme Kirke 6te Søndag efter Paaske d. 28de Maij 1797, bevidnes i Overeenstemmelse med Kirkens Protokoller.
Kiøbenhavn d. 27de Maij 1799. P. Jerndorf. Klokker ved bem.te Kirke.
Om ovenmelte Kone veed jeg, som som hendes Skriftefader, intet som strider mod Sædelighed og Orden.
Kiøbenhavn ut supra. Hiort (Sign.)
Freml. i Hof- og Stads Retten den 14 October 1799. Bang. Kongl. Fuldm. (Sign.)
Kfr. Orig. Som er …. D. S. J. p. 318.
LS (?) Hansen
På Rigsarkivet, København, oppbevares kildene for arkiv nr. 900, Generalkommissariatet (Søetaten), Søkvæsthuset:
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_01 (etikett og eksteriør) og Bilde 00547_Marie_Octilia_G_02 viser Registre til mandtalsbøger over almisselemmer 1772-1825, nr. 2 Søe Etatens fattige: Registeret viser Maria Utillia, Johannes Nielsen Huusbyes, No. 506_a.b.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_03 (etikett og eksteriør) og Bilde 00547_Marie_Octilia_G_04 viser Søkvæsthusets eksaminationsprotokol over opbragte fattige 1792 pagina 175:
1790 d 19 Junii er udi Examinations Comissionen paa det Almindelige Hospital Protocolleret
- Maria Utillia, Johannes Nielsen Huusbyes, 31 Al. Fortæring 28 (skilling)
Anførte udi Mandtals Bogen under No. 506.
- Mette Catharina Jørgen Nissen Dams, 42 Aar, Fortæring 4 s., No. 507
- Maren Jens Nielsen Friises, 58 Al., No. 508
- Ane Lucia Sørensdatter 12 Al., No. 463
vide No 157 udi Examinations Protocollen No. 2,
og Resolveret
Henviiste til SøeQvæsthuuset den 1ste og 2den Første Gang, og den 3die og 4de Anden Gang, testerer I. Petri.
Ovenmeldte Lemmer ville Inspecteur Petri imodtage paa Søe Qvæsthuuset, sætte dem til Arbeide, og lade dem nyde den behørige Forflægning, og for den paa Hospitalet nydte Fortæring igien til Vedkommende udbetale 32 s., samt igien udlade den 1ste og 2den førstkommende 19de Julii. Ligesom og den 3dies Almisse cesserer i den Tiid hun er opbragt.
Søe-Qvæst og Assistencehuus Directionen ut Supra
Due, Callesen, Wissing, And. Skibsted.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_05 viser samme protokoll, pagina 180:
No. 515 d. 21 Julii. Ordre om Opbragtes imodtagelse paa Søe Qvæsthuset:
1790 d 21de Julii er udi Examinations Commissionen paa det Almindelige Hospital Protocolleret
Maria Utillia Johannes Nielsen Huusbyes, 31 Aar, Fortæring 4 s.
Etc. vide no. 162 udi Examinations Protokollen No. 2.
Anførte udi Mandtals Bogen under No. 506.
og Resolveret
Henvist til Søe Qvæsthuuset 2 Gang testerer I. Petri.
Ovenmældte Matros Kone ville Inspecteur Petri imodtage paa Søe-Qvæsthuuset, sætte hende til Arbeyde og lade hende nyde den behørige Forflægning, samt for hendes paa Hospitalet nydte Fortæring igien til Vedkommende udbetale 4 s.
Søe Qvæst og Assistencehuus Directionen ut Supra.
Due, Callisen, Wissing, Andr. Skibsted.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_06 viser samme protokoll, pagina 204:
No. 577 d. 18 Decembr. Ordre om udladelse af Søe-Qvæsthuuset.
Efterskrevne af de paa Søe-Qvæsthuuset værende Fattige nemlig:
- M.B. No. 250 Pernille Christian Conrad Karlofs,
- – » – 463 Ane Lucia Sørensdatter
- – » – 506 Maria Utillia Johannes Nielsen Huusbyes
ville hr. Inspecteur Petri udlade af Søe-Qvæsthuuset, da deres forflægning sammestæds fra Dags dato ophører.
Søe-Qvæst- og Assistencehuus Directionen d 18 Decb 1790.
Callisen. Wissing. Andr. Skibsted.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_07 (etikett), 00547_Marie_Octilia_G_08 og 00547_Marie_Octilia_G_09 viser Søkvæsthuset, Ordrer ang. fattiges ind- og udskrivning m.m. 1787-1790 nr. 1:
Til Directionen for det Kongelige Qvæsthuus.
Ydmygst Pro Memoria !
Da min Kone Maria Ottilie Gielmeiden, er formedelst hendes forbrydelse med at bætle opbragt paa Qvisthuuset d. 12te Junij Sidst afvigte, imedens ieg var udComanderet paa Orlogskibet Sejrer, som Blokskib, er min underdanige Begiering til den Høye Direction for det Kongl. Qvisthuus, at fornevente min Kone maatte forgives for hendes forbrydelse og løslades, for at kunde være hos mig hendes mand, og beder underdanigst min Chef Hr. Comandeur Capitain Ziervogel Gunstigst ville Recommandere denne min Andsøgning.
Kiøbenhavn, d. 10de Decbr. 1790
Johannes Nielsen Huusbye
Matros ved 1 Diviss. 3 Compag. No. 60.
For Ommelt Andsøgning Recommanderes Til den Høye Diriction da Manden vil blive Ruineret ved at betale saa meget Maanedlig.
Kiøbenhavn d. 10de Decmbr. 1790
- G. Ziervogel
M.B. No. 506 Maria Utillia Johannes Nielsen Huusbyes, 31 Aar gl. Matros Kone af 1st. Divis. 3. Comp. No. 60.
1790 d. 21. Julii 2den gang Opbragt.
Udlades d. 18 Decemb. 1790.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_10 (etikett), 00547_Marie_Octilia_G_11 (forside), 00547_Marie_Octilia_G_12, 00547_Marie_Octilia_G_13 og 00547_Marie_Octilia_G_14 viser Søkvæsthuset, Eksaminasjonsprotokoller over opbragte fattige 1733-1792:
Examinations-Protocoll angaaende paa Søe-Qvæsthuset opbragte Fattige. Begyndt den 1ste Januar 1787 …
Pagina 100:
- No. 157 d. 19 Junii
Anførte udi Mandtals Bogen under No. 506.
Protocolleret
- Maria Uttilia Johannes Nielsen Huusbyes 31 Aar Manden er Matros ved 1 Divisions 3 Comp. No. 60. Hun er i Løverdags Efter Middag d 12 hujus optaget af Vægterne udi Betlerie paa Øster Gade. Fortæring 28 s.
Pagina 101:
1790
…
og Resolveret
Henviiste til Søe Qvæsthuuset den 1ste … Første Gang, …
(Sakene til de andre tre kvinnene som ble arrestert og brakt inn av vekterne samme dag viser ingen sammenheng med Marie Ottilia.)
Pagina 103:
1790
No. 162 d. 21de Julii
Anførte udi Mandtals Bogen under No. 506.
Protocolleret
Maria Utillia Johannes Nielsen Huusbyes 31 Aar. Matros Kone af 1 Divisions 3 Comp. No 60 som d 19de Junii d.a. 1ste Gang blev opbragt og d. 19 hujus igien udladt, er atter i Gaar Efter Middag optaget af Vægterne udi Betlerie paa Hiørnet af Amager Torg og Store Færgestræde. Fortæring 4 s.
og Resolveret
Henviist til Søe-Qvæsthuuset 2den Gang.
Bilde 00547_Marie_Octilia_G_15 (etikett) og 00547_Marie_Octilia_G_16 viser Søkvæsthuset, Ruller over de fattiges arbejder nr. 4 1781-1792. Det er ikke funnet dokumentasjon for Marie Octilias tvangsarbeid. Men kildene viser at tvangsarbeidet ved Søkvæsthuset besto av «Plødset Værk» og «Opbanket gammelt Toug til Garn».