GEELMUYDEN
- slekten

Startside  |  Hva er nytt?  |  Bilder  |  Historier  |  Gravsteiner  |  Rapporter  |  Etternavn
Søk
Fornavn:


Etternavn:



Notater


Treff 7,901 til 7,950 av 14,656

      «Forrige «1 ... 155 156 157 158 159 160 161 162 163 ... 294» Neste»

 #   Notater   Linket til 
7901 Han flyttet til Kvalheim. MARØY, Gunnar Christiansen (I11020)
 
7902 Han flyttet til Olsvoll. SÆBØ, Lars Knudsen (I2803)
 
7903 Han flyttet til Sandviken i Bergen. SÆBØ YTRE, Lars Simonsen (I13568)
 
7904 Han flyttet til Tveiten. Han nevnes død i skiftet 1781 etter broren Ole sin barnløse datter. Han etterlot seg barnene Mikkel i Bergen og Anna på Hernar. VÅGENES NEDRE (BRUK 5,6,7), Nils Olsen (I12378)
 
7905 Han flyttet til Vågenes og overtok i 1756 halve hjemmebruket til konen, tilsvarende de senere brukene 12 og 13 (Markjæ) under Vågens øvre. KVALHEIM, Ole Simonsen (I13355)
 
7906 Han for til sjøs 26 år som styrmann og 6 år som skipper.
Senere ble han kommerseråd, postmester og kjøpmann i Bergen. 
LIPPE, Jacob von der (I13315)
 
7907 Han førte slektsmerket. 05.04.1715 "reformeret officier" 12.02.1717 "forsat" som premierløytnant ved 1. (d.v.s. nordre) Trondhjemske regimet, hvor han 04.08.1717 ble sjef for Nærøiske kompani, hvor han var 1728 og 1730. 27.08.1732 sekondmajor 12.10.1736 "virkelig" major 11.03.1737 "igien second major" 29.07.1740 fikk avskjed.

Ved svenskenes invasjon under Armfeldt i 1718 sørget kaptein Iver Kristian Lund med 160 mann fra Namdalske infanterikompani under sin kommando for at alle båter mellom Skånes og Trondheim ble hugget opp, brent eller ført bort, slik at svenskene ikke skulle kunne bruke dem. Det var særlig viktig å frata svenskene mulighetene til å bruke båter forbi Langsteinen, et veiparti hvor naturen ga nordmennene gode muligheter til forsvar. Men ved å sende soldater opp på åsen øst for veien følte de 300 nordmennene som blokkerte veien seg truet og trakk seg tilbake, til tross for sin gode forsvarsposisjon.

Vielse år 171..

Se:
Hans A. K. T. Cappelen: Norske slektsvåpen (1969)
W. Lassen: Wibe og Lund
Joh. Sommerschield: Stamtavle for familien Sommerschield (Namsos 1908) s. 5. 
LUND, Iver Kristian (I2418)
 
7908 Han giftet seg til det som ble halve bruksnr. 4 og 5 på gården Innhella.

Han ga 12 skilling i skoskatt for seg og konen i 1711. Fem år senere er han oppført blant de unge «i»"Jordfaste Mænd" «/i»og ble kalt børseskytter.
«tab»I 1731 måtte Johannes og flere andre lokale fiskere betale åtte skilling hver til de fattige etter at de hadde prøvd å redde garnene sine som sto ute i storm og uvær på en helligdag. 15 år senare var han på barseløl på Innhella. Etterpå vitnet han på tinget om at det kom e amber med dravle frem på bordet, og verten Erik Knudsen ba dem forsyne seg. Men da den fredelige Johannes skjønte «i»"at der ville opp komme klammeri gik hand bort"«/i», og han ville ikke høre på hva de kranglet om.
«tab»Johannes er nevnt siste gang i skattelistene 1746, og 10 år senere er Guri omtalt som enke.
 
HAUGSTAD, Johannes Mattiasen (I11816)
 
7909 Han gikk først 6 år på skole i Århus, deretter ett år i gymnasiet i Lünburg, oppholdt seg deretter 3 år hos sin slekt i Emmerich (Embrien) i Geldern, og vendte så hjem.

1605 immatrikulert i Marburg, men måtte siden forlate byen p.g.a. religiøse stridigheter, dro da til Giessen og senere til Strassburg hvor han begynte å studere medisin.
Oppholdt seg 1607 i Basel, 1608 i Padus, 1609 i Siena og reiste rundt i Italia. Praktiserte 1609 i Paris, og vendte hjem 1610 over Holland. Immatrikulert 1610 i København.

1611 besøkte universitetet i Marburg.
02.12.1611 medisinsk doktorgrad i Basel, dro deretter til England hvor han ble halvannet år og praktiserte.
24.07.1613 professor pedagogicus i København.
1615 professor i gresk
1621 professor i fysikk
1624 professor i medisin
1636 fikk kanonikat i Lunds kapitel

Var rektor ved universitetet i København 1627, 1636, 1642, 1648 og 1654.

Tildelt av kapitlet en gård i Hvellinge.
1613 professor ved det philosophiske fakultet
1624 professor ved det medisinske fakultet, ble regnet for en dyktig anatom. I hans tid fikk universitetet et skjelett, og i 1628 oppdaget han de etter ham oppkalte "ossa wormiani".
Hadde en tid den botaniske hage med tilliggende gård.
1614 klager over at de fleste studentene søker teologien og kun få de andre vitenskapene.
1624-1654 ved det medisinske fakultet.
31.10.1644 med i en komite for å undersøke Sperlings behandlingsmåter i barnehuset.

Professor i gresk.
Professor i fysikk og medisin. Antikvar.
Er stadig på "apotekervisitas".
Sitat fra Th. Bartholin: "studerende fra alle egne strømmede til for at høre Worm".
1629 formynder for Thomas Bartholin
1636 var med på å undersøke narhvalstannens ("enhjørninghornets") virkninger.

Kopier av bilder av ham finnes i Ole Worm: Breve I s. XVI og III s. 1 (vedheng).
Kopi av det Wormske familiebildet finnes i Ole Worm: Breve III s. 16.
Antatt samme bilde finnes også i Troels Lund.
Han hadde tre sønner med Susanne Matsdtr.
Han hadde 4 sønner og 4 døtre med Magdalene Motzfeldt.
Oluff Worm var den navneform han selv brukte.

Forfatterskap:
Selecta controversiarum medicarum centuria (Basil 1611)
Qvæstionum hesiodicarum heptades duæ (Havn. 1616 & 1617)
Qvæstionum miscellanearum decas (Havn. 1622)
Exercitationes physicæ (Havn. 1623)
Disp. cosmologica de mundo, cælo ejusve partibus & astris (Havn. 1620)
Disp. cosmologica de geographiæ & hydrographiæ delineatione (Havn. 1620) Disp. cosmologica de meteorologia (Havn. 1621)
Jubilum evangelicum a crocodilinis lacrimis adami contzen jesuitæ moguntinensis liberatum (Havn. 1619)
Laurea philosphica summa, indbefatter problematum philolog. & philosph. decades duas, cum oratione contra fratres roseæ crucis (Havn. 1619). Baccalaureus philosophiæ cum suis reqvisitis & privilegiis (Havn. 1622)
Liber Aureus Aristotelis de mundi fabrica. Cum commentariis (Rostoch 1625) Fasti Danici (Havn 1626, 1643)
Danica Litteratura antiqvissima, vulgo gothica, cui accessit de prisca danorum poesi differtatio (Havn. 1643 & 1651)
Danicorum monumentorum libri (Havn. 1643 Additementa ad monumenta danica (Havn. 1643)
Specimen lexici runici, collectum a Magno Olavio (Havn. 1651)
Regum Daniæ feries duplex & limitum inter Daniam & Sveciam descriptio (Havn. 1642)
De cornu aureo christ. v. princip. dan. (Havn. 1641)
Historia animalis, qvod in Norvegia qvandoqve e nubibus decidit (Havn. 1653) Controversiarum medicarum exercitationes XVIII (Havn ....)
Historia rariorum musei Wormiani (utgitt av sønnen Wilhelm Worm)(Lugd. Bat. 1655).
Snorre Sturlesens norske krønike med fortale (Havn. 1633)
Institutionum medicarum epitome (Havn. 1640)(utgitt i 5 disputationer)
Tulshøj s. monumentum strøense in scania (Havn. 1628)
Epistola de monumento trygvaldendi (Havn. 1636)
Disp. de calculo renum & vesicæ. Disp. de febribus in genere (Havn. 1653) Responsio ad licetum de cornu aureo danico, adjecta T. Bartholini de armillis veterum schedio (Havn. 1648)
Diss. de usu renum e. controversiis medicis deprompta. Thom. Barthol. & meibomiorum epistolis de usu flagorum in re venerea, subjuncta (Havn. 1670) Judicia & consilia aliqvot medico-practica. Corollarium de qvæstione: an os illud, qvod vulgo pro cornu monocerotis venditatur, sit verum unicornu ?
Raad for skjørbug, smitsom feber, blodsot og pest.
Judicium de cura dysenteriæ empirica. In Barthol medicina Danorum domestica. XVIII epistolæ medicæ ad Th. Bartholinum. Epistolarum tomi II (først utgitt av hans Gram 1728, halvparten ødelagt av brannen i København, siden utgitt 1751). )

Se:
Mye omtalt i Ole Degn: Christian 4.s kansler. Utg. Landsarkivet for Nørrejylland 1988. se i bokens register.
Stamtavle over familien Motzfeldt (1 ark)
W. Lassen: Wibe og Lund Academia Hafniensis Worms lexicon over lærde menn s. 630
N. M. Petersens literaturhistorie III s. 194-195, s. 330-334 (København 1868)
Ole Worm: Breve (dansk utvidet utgave av hans egen latinske utgave, tre bind).
Ehrencron-Müller: Forfatterlexicon
V. Ingerslev: Danmarks læger og lægevesen
Dansk biografisk lexicon 19 s. 186
C. W. Ludv. Horn: Mindeblade om dem, fra hvem jeg stammer s. 18f.
I Wahl: Slægtebok over afkommet av Christjern Nielsen 2 s. 1
Bugge: Våre forfedre s. 175

Flere kilder er nevnt i Ehrencron-Müller: Forfatterlexicon. 
WORM, Ole Willumsen Den Ældre Læge og oldtidsforsker mm. (I1229)
 
7910 Han gikk først i Trondheim skole, deretter i Lunds skole og ble 13. ami 1612 student.

Han ble 1. februar 1616 ansatt som personell kapellan hos sogneprest til Akerø i Romsdalen Svend Hanssøn. 1617 kom han i samme stilling i Eivindvik, hvorfra han i desember 1618 (1621) ble kalt til sogneprest i Leikanger. Han ble prost i prostiet 1637.

Hans barn tok navnet Leganger etter prestegjeldet hvor de var født, i likhet med at han selv og hans far antakelig har navnet Nordal etter Norddalen prestegjeld, hvor faren var sogneprest.

En besiktigelsesforretning over prestegårdens hus viser at først i etterfølgeren sogneprest Jens Bugge sin tid ((1658-1684) ble kakkelovner tatt i bruk. I Erik Iversen Nordals tid ble benyttet såkalt peis i røykstuene.

(S. H. Finne-Grønn: Leganger'ske optegnelser for årene 1621-1665. Originalen tilhørte rektor A. E. Erichsen i Stavnager og kom senere i Stavanger kommunale bibliotek. Originalen er skrevet av Erik Iversen Nordal og Iver Eriksen Leganger, sogneprester til Leikanger og Vik.)

(Lampe-Thrap: Bergen stifts geistlighet, bd. 2 s. 64-65.) 
NORDAL, Erik Iversen Sogneprest (I10971)
 
7911 Han gikk først i Trondheims, senere i Københavns og Helsingørs skole og ble stundet 1613. Etter å ha studert i København, ble han immatrikulert 1615 i Rostock, lå senere i Wittenberg og besøkte Leipzig, Tübingen og Giesen. 1618 ansatt som personell kapellan hos faren i Alstahaug. 19.04.1619 sogneprest til Korskirken, hvor han ødde som jubellærer. Ifølge brev av 18.07.1638 og 22.11.1638 beholdt han Natland som avlsgård.


Se: Personalhistorisk tidsskrift 1. r. bd. 2 s. 224, bd. 6 s. 19. Norske magasin II s. 618. A. Hatting: Forsøg til en præstehistorie 8vo, s. 145. Norske samlinger 8vo, II s. 499 og 512. Lampe: Bergen stifts geistlighet I s. 84. 
PEDERSEN, Jonas (I3238)
 
7912 Han gikk i lære hos faren og ble svenn. Gullsmed

Trolovet 5. januar hos Hr. Dr. Bloch.
Kl. 11 Hr. Andreas Kelberlade Dreils Mester.
Ungkar.
Altergangsbevis af Jerndorf 3. januar 1798.
Maria Pedersdtr.
Jomfrue.
Confirmations Beviis af Hr. Bohme Oxenradt d. 14de Februarij 1790.

1801 opplyses i folketellingen at han var bortreist.
1815 oppholdt seg i Gudbrandsdalen
1816 oppholdt seg i Oppdal i Trøndelag
1817 oppholdt seg i Sunndal, Møre og Romsdal, der datter Elen Kristine ble født samme år.

1818 ble han arrestert, sannsynligvis p.g.a. noe snusk med sølvarbeider. Han satt i Trondheim rådstue hvor han døde av tæring. Han satt på rådstuen samtidig med Gjest Baardsen.

Se Brodahl: "Trondhjems guldsmeder" bd. III. 
KELBERLADE, Andreas Berntsen (I13091)
 
7913 Han gikk på Kunst- og håndverkskolen før han tok svennebrev i byggefaget etter krigen.
Skiftet 1968 navn fra Slemdal til Geelmuyden. 
GEELMUYDEN, Guttorm Theilman (I767)
 
7914 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Nålevende (I13020)
 
7915 Han hadde "løitnants charge under borgeriet" under Københavns beleiring.

Han hadde tre sønner og en datter som alle flyttet til Norge. 
RUE, Hans (I3142)
 
7916 Han hadde 3 sønner og 4 døtre.

07.02.1633 brev fra Ole Worm til Peder Schjelderup: "Din søn Jørgen, som har boet i mit hus, vender hjem med en smuk theologisk attestats. Det skyldes hans egen beskjedenhet, at han ikke har villet søge offentligt reisestipendium, men det glæder mig, at hans fader vil lade ham studere videre i udlandet. Han vil fortelle om den sorg, der har ramt mit hus."

1635 var antakelig i Leyden

Residerende kapellan til Frue kirke. Sogneprest til Skogn i Trondheim stift. 1640 sogneprest i Heide Sogneprest til Domkirken i Trondheim.

Se:
W. Lassen: Wibe og Lund Norsk slektshistorisk tidsskrift bd. X hefte 3, s. 202
Ole Worm: Breve bd. I s. 277, s. 346
Ludvig Daae: Trondhjems stifts geistlige historie s. 97, s. 220. 
SCHJELDERUP, Jørgen Pedersen (I1211)
 
7917 Han hadde bnr. 6 på ytre Sæbø til 1752, da gjelden tvang dem til å la bruket gå på tvangsauksjon. Bruket ble solgt til Rasmus Nilsen fra indre Sæbø.

Hans flyttet til Vetås, senere til Hausbøen under Hausvik i Haus. I 1754 ble Hans gift på nytt på Vetås. 
Hans Halvardsen (I13581)
 
7918 Han hadde bruket i 1701 og frem til han døde.

Ved skoskattemanntallet 1711 hadde Johannes to barn, de andre må være døde før.

I 1713 kjøpte Johannes hele Mykletun.

Skifte 24. mai 1731 etter Johannes med brutto 248 daler og netto 220 daler, som ble delt mellom enken, sønnen Ole og en umyndig dattersønn Rasmus. 
BERFJORD, Johannes Olsen (I10635)
 
7919 Han hadde bruket i Kvalheim fra tidlig på 1660-tallet til 1693. Julen 1666 ble han slått ned av Ola Håland, så han falt over ende og «i»"laa lenge i Besvimmelse"«/i».

Ingebrigt eide en andel i gården Kartveit i Manger. Det kan bety at han eller konen har forfedre der. 
KVALHEIM, Ingebrigt (I11909)
 
7920 Han hadde gården Kvalheim frem til nær 1720. KVALHEIM, Håvard Larsen (I26316)
 
7921 Han hadde halve bruket 1620-ca. 1630, deretter hele bruket frem til ca. 1657 og deretter igjen halve til ca. 1660.

I 1641 ble Gullak sammen med Håkon og Ole Asbjørnsen Berfjord og Nils og Rasmus Langenes ilagt en bot på 2 mark sølv for å ha forsømt å følge etter en landstryker, som de var befalt å følge etter. 
BERFJORD, Gullak Monsen (I10645)
 
7922 Han hadde halve bruket fra 1657 og hele bruket fra 1661 til mellom 1694 og 1700. BERFJORD, Ole Hansen (I10642)
 
7923 Han hadde halve bruket på Smørdal 1652-ca. 1668, deretter hele bruket til 1693, da sønnen bygslet halve bruket.

Konen het trolig Kari, og var nok datter til forgjengeren på bruket, Anders Magnesen 1605-1668. Han var 80år i 1666. 1645 var konen Maritte. Anders ble i 1612 utskevet som knekt og sendt til Svinesund. (Se Alenfit-boken s. 260.) 
SMØRDAL, Ole (I10669)
 
7924 Han hadde ingen sønner. Ukjent om han hadde døtre. PETTERSEN, Eiliv Kaare (I17642)
 
7925 Han hadde livsvarig bygsel på husmannsplassen Vollen og skjøte på husene fra faren Ole Herlofsen tinglyst 15.7.1844.
(Ola Aurenes: Høyland gards- og ættesoge gjennom 400 år 1500-1900, s. 215.) 
VOLDEN, Christopher Geelmuyden Heiberg Olsen (I8160)
 
7926 Han hadde sammen med sin bror et lite gårdsbruk på Storeneset i Herøy. Skomaker. STOKKSUND, Ole Johannes Larsson (I5752)
 
7927 Han han gikk på latinskolen hvor han sluttet i 2. gym. og dro til sjøss med seilskip.
Senere gikk han på Stend landbruksskole før han dro til USA,
hvor onkelen Einar Grieg fikk ham til å ta ingeniørutdannelse.
I 1890 returnerte han til Bergen og ble skipsmekler hos Joachim Grieg & co., Bergen.

Bolig Allègaten 16 til slutten av 1890-årene, Deretter Nordre Fosswinckelsgate hvor de bodde omkring 1897, derfra til et lite hus i Dokken, så Bjerregårdsgate 1 1900-1906.

Ved sønnens dåp i 1907 og visstnok i 1912 bodde de i Kalvedalsveien 8. også lenge i Øvre Kalfarli 31.
Var styreformann i Bergens skog- og treplantningselskap og ivret for denne virksomheten.
Bisatt 24.06.1940. Familiegravsted på Møllendal kirkegård var tegnet av sønnen Per Grieg. 
GRIEG, Halfdan (I1460)
 
7928 Han har byttet navn fra Johannesen til Øren.
Bosted Sollien, Bergen.
Arbeidet 38 år i Bergen Brannvesen. 
ØREN, Odin Robert Johannesen (I7763)
 
7929 Han har DNA match med både Nils O. Vågenes (slektskap ikke funnet) og Marie Vågenes (slektskap funnet).

Han har DNA match med Eli-Karin Kaarstad (slektskap funnet) og Geir Kenneth Thomassen (slektskap ikke funnet). De nedstammer begge fra Oline Marie Larsdatter f. 1804.

Eilif Andersen er grandonkel til Jean Igland, se email fra henne. 
ANDERSEN, DNA Eilif (I17835)
 
7930 Han har DNA match med Knut Geelmuyden, 6-menninger, med nærmeste felles forfedre Johannes Pedersen Torvund / Mellingen og Ingebor Olsdtr. SANDVIG, DNA Jeff R. St-Pierre (I23484)
 
7931 Han har en ikke lokalisert DNA match med Knut G., og to dokumenterte DNA matcher med S. Losnegaard. LARSEN, DNA K L Kenneth (I26227)
 
7932 Han har muligens vært handelsbetjent i Bergen og senere offiser. FLEISCHER, Friderich Diedrich Sechman (I5237)
 
7933 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Nålevende (I16219)
 
7934 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Nålevende (I4242)
 
7935 Han har spansk borgerskap. PALAU, Emanuele de la Torre (I4564)
 
7936 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Nålevende (I978)
 
7937 Han het opprinnelig Ragnar Oscar Andersen, men skiftet navn til Ragnar Dogger.
Løytnant i ingeniørvåpenet (1915 ?)
Aspirant i generalstaben.
Bosted Bygdø allé 123b, Oslo.
Paret bodde delvis i eget hus i Spania de siste par årene. I Oslo var deres adresse på slutten Bygdø allè 123b. 
DOGGER, Ragnar (I1599)
 
7938 Han kalles "fornemme mand".

Fra Tønder i Slesvig.

Se: N.P.T. 1. r. II s. 224 (vedheng) Thomle: Personalhistorisk tidsskrift VI 
SMIDT, Hans (I2311)
 
7939 Han kalles Anders Friis af Helsted.
Bosted Helsted. 
FRIIS, Anders (I6756)
 
7940 Han kalles delvis Magnus Ringdal, delvis Gullik Magnus Johannessen Ringdal. Gullik er også skrevet Gulleik. En kilde påstår at fødselsåret var 1870.

Han flyttet til Bergen 1896, hvor hans yrke kalles kjøpmann, byselger eller agent.

I forbindelse med opplysninger om sønnen Olaf ble det i 1916 fortalt at Magnus var drikkfeldig og hadde vært sinnsyk.

I folketellingen 1912 for Bergen har han bopel i Nygårdsgaten 63, 4. etasje. Men han finnes samtidig innlagt på Neevengården asyl.

Han er funnet nevnt i Bergen skifterett (kilde: Dødsjournal VI.N.a.18 1931-1934) etter sitt dødsfall 14. februar 1932. Han sies da å være 63 3/4 år gammel med adresse Asbjørnsensgt. 18. Men han døde på Rosenberg asyl og ble begravet av fattigvesenet. Han etterlot seg ingenting til skifte. 
RINGDAL, Gullik Magnus Johannessen (I22063)
 
7941 Han kalles gjerne Jochum Christian, og nevnes også som Joch Christian.

Ved konfirmasjonen 13.10.1745 kalt Jochum Christian Geelmuyden, født i Haus, i sitt 16. år, logerende hos fru Liime. (Kirkebok for Korskirken A7 f. 28b.)

Han gikk på Katedralskolen i Bergen, ble student 1746, cand. theol. 19.4.1749.
Deretter var han lenge hører ved katedralskolen (latinskolen),
tok magistergraden 1750,
Ble 21 mars 1752 viserådmann i Bergen, han betalte dette året 500 rdl. for stillingen, pengene gikk til Seminarium Fredericianum.

Kalles 18 september 1753 ungkar og rådmann ved sin vielse i Bergen. Fornavnet skrives da Jochum Christian. Elisabeth kalles ved vielsen pige.

1755 notarius publicus

18.10.1758 generaltollforvalter i Bergen stiftamt og Stavanger amt.
18.10.1760 dr. juris utrique (København universitets matrikkel 1740-1829 s. 210.) Den i den anledning skrevne inauguraldissertas er trykt i København 1760 i 4to under tittelen "De vera juro patriae praecipue, natura et administratione juxto".
1763 rådmann i Bergen. Men han kalles rådmann også tidligere, f.eks. ved barnedåp 1757, ved sønnens dåp i 1759 og datterens dåp 1761. 1766 virkelig rådmann, til han trakk seg i 1771.
18.05.1763 ble han karakterisert generalkrigskommisær og virkelig sådan 09.01.1771.

Han samlet seg en stor formue etter at han ble generaltollforvalter i 1758. Han skal også ha vært forpakter av konsumsjonen. I 1769 eller 1770 kjøpte han gården Damsgård (med gjestgiveriet nedre Damsgård) på Laksevåg, som han kjøpte billig for 8 500 rdl og lot den ombygge og forbedre, slik at den nå er et prakteksempel på rokokko i Bergen. Han bodde der, og ved hans død ble eiendommen solgt for 18 000 rdl.

21. rode nr. 1 (Vetrlidsalmenning 2) kom i hans eie ca. 1776, mne ble solgt igjen i 1780.
Han eide også hus på Lille Øvregate, Strandgaten nr 48 og Hollendergaten 12.

I Korskirken hadde han sitte særskilte opphøyete sete ved alteret, og tjeneren sto bak dette setet nå Joachim overvar gudstjenesten.

Han eide fra 1770 gården Stranden på Askøy, løpenummer 313:
Skjøte tgl. 4.5.1770 til krigskommisær Geelmuyden

Ved auksjon 18. februar 1771 i dødsboet etter fru Karen Garmann (f. Frimann) ble gården Halsendal (mellom Kleivdal og Hillesvåg i Lindås) kjøpt av Joachim C. G. de G for 87 riksdaler. 4. januar 1774 solgte han hele gården til Bertel Olsen Sæverås(-vågen) for 140 riksdaler, som 28. febr. samme år solgte gården igjen for 100 riksdaler.

Han eide Kinservik kirke, hvor kirkeklokken har følgende innskrift: "Petrus Gottlob Lebrecht in Bergen Anno 1773 Jesu Christiani gaudent med etc. Omstøbt ved Eieren til Kinservik Prestegjelds kirke Hr. Joachim Kristian van Geelmuyden, Kgl. Majestets General-Krigskommisarius jur. utr. et philos-dogtor samt Raadsmand og notarius publicus i Bergen Anno 1773."
I 1775 fortelles han krigskommisær Geelmuyden i Bergen "pleyer lade den flittig tilsee".
(Bispearkivet avd. IV, Innberetning fra prestene pk. 30 (fra prosten i Hardanger).

Ca. 1777 ble gården Heldal i Fana eiet av krigskommisær Geelmuyden ifølge nyere panteregister (se gnr. 6 bnr. 5).

Ifølge et kart fra 1777 eide han en stor have ved siden av Finnegården på Bryggen.

29.01.1783 adelspatent: Han lot seg adle som naturalisert dansk adelsmann under navnet Gyldenkrantz (Danmarks adels årbok 1895 XII s. 192) og fikk patent 29.1.1783, hvorfor han måtte gi 20 000 rdl. til kongen og dessuten 517-5-12 i omkostninger, derav 210 rdl. til kanselliet og 100 rdl. ril Fredriks Hospital. Kjøp av adelspatent er preget av hans tilknytning til tidens "honette ambisjon". Det fortelles at han ønsket at resten av Geelmuyden-familien i Bergen skulle være med på dette, med at de syntes at det var noe tull.

Nevnt i Bergens byregnskap, Riksarkivet P31 1787-1791, 1. legg.
I 2. legg nevnt en assesor von Gyldenkrantz
P26 kontribusjonsregnskaper 1773 og 1774 nevnt boende i 10. rode nr. 10.

Skifte tgl. 8.10.1790, hus utlagt til krigskommisær Geelmuyden
Skjøte tgl. 4.5.1797 fra fru Gyldenkrantz til Clamer Meltzer
(Sorenskriveren i Midhordland II.A.b.91, panteregister Askøy, folio 1a (etter f. 6). Midhordland sorenskriveri ble opprettet 1846: Dokumentene finnes derfor antakelig hos sorenskriveren i Nordhordland.)

Han hadde eiendom i gården Arvål gnr. 17 bnr. 10 i Sogndal.

Det er opplyst at han skal ha vært eier av Sandviksvei 3a. Det opplyses også at han ved sin død 1795 var falitt, og at hans kone ble sittende igjen med dette huset som sin del av skiftet.
I 1799 skal huset ha blitt solgt for 600 riksdaler til kongen. Huset var tollstasjon og tilhørte tollvesenet til 1866. Huset var dengang på en etasje, men ble etter 1892 ombygget til to etasjer.


Han drev en stor virksomhet i Bergen. I 8 år forpaktet han tollkonsumpsjonen, som ga han særlig store inntekter.

Bildet fra 1794 er malt av Johan Carl Chr. Michaelsen, olje på lerret, 78,5 x 62 cm, NG onv. nr. 3333. Det oppbevares på Nasjonalgalleriet, Oslo.
Maleri av J. Michaelsen tilhørte David Frick, Bergen
Maleri av Blumenthal tilhørte fru Anna Dreyer (f. Geelmuyden), f. 10.4.1874 (var muligens i København)
Ola Stang Geelmuyden opplyser at ekteparets portretter er malt 1784 (?) av J.C.C. Michaelsen i Bergen, og fantes 1931 på Damsgård og hos enkefru rektor Margrete Bauer født Geelmuyden Eldagsen i Hannover.

Skrev:
De vera juris, patriæ præcipue, natura et administrane jufta, Diss. inaug. Hafn. 1760.
(R. Nyerup og I. F. Kraft: Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island. Kjøbenhavn 1820, s. 188.)

Seglavtrykk og autentisk signatur finnes hos de Heibergske samlinger på Amble.

Kilder om hans skifte:
Byfogden i Bergen, skifter 1797 (skifteakter), 88b, -18, -68 + 1-4.
Sorenskriveren i Nordhordland IV.A.9b skifteprotokoll 1797-1800 f. 491ff.
Bergen bys historie bd. 2 s. 718. 
GYLDENKRANTZ, Joachim Christian Geelmuyden de (I340)
 
7942 Han kalles Hans Jonassen Leirdahl den yngre.
Han ble 15.05.1739 personell kapellan hos faren i Lærdal, etter å ha blitt innviet av biskop Bornemann 19.07.1739 prest i Tønjum kirke.
Senere sogneprest til Lærdal.
Han arvet store midler etter faren og eide prestegjeldets fire kirker, som han kjøpte av faren for 600 rdl.
Han bodde på gården Nedre Vold, hvor han døde. 
LEIRDAHL, Hans Jonassen (I1608)
 
7943 Han kalles i oppveksten Sverre Lund Ringdal. Navnet ble etter departementets bevilgning av 22. juni 1933 endret til Sverre Lund. Saken finnes i brevjournalen hos fylkesmannen i Bergen, jnr. 654/33 og 778/33. Saken om at Sverre Lund Ringdal fikk ta navnet Lund ble som normalt 29. juni 1933 sendt Bergen politikammer for forkynning.

I 1935 og 1946 nevnes han som malermester, det første året (ved vielsen) uten stilling.

Han bodde i 1920 på gårdsnummer 9 bruksnummer 1, leilighet 111, første etasje, på Krohnsminde. I 1922 var han på ukjent adresse, men kom 1924 til Asbjørnsensgt. 18, 1929 Inndalsveien 9, 1933 Strandgt. 10, 1936 Nygaten 5, 1939 var han i Hadsel, men kom i september tilbake og var losjerende i Fjellien 5. I 1939 flyttet han inn i Vognstølen 8c og bodde 1940 i Vincents Lunges gate 20, første etasje.

I forbindelse med broren Olav ble det fortalt at Sverre hadde vært oppe i Vergerådet for tyveri. I stedet for å plassere Sverre i et skolehjem fikk moren lov til å anbringe ham hos sin familie i Kristiania.

Han fikk 12. januar 1922 en dom i Gulating lagmannsrett (Kilde: Gulating lagmannsrett Da6 Domsprotokoll 1918-1923 folio 212b-213a og Ia179 Straffesaker 1921, sak nr. 17, og Ga2 sakeliste 1921-1924 lnr. 103/91 saknr. B17/1921). Han kalles her gartner, tidligere rørlegger, med adresse Krohnsminde 11, ugift. Han var tidligere dømt ved Bergen lagsogns lagmannskrets dom 11. januar 1917 for forbrytelse mot straffelovens prg. 195, jfr. 192, til 50 dager.
Han ble dømt i Bergen forhørsrett etter samme paragrafer til 6 måneders fengsel og sonet til 6. februar 1919.
Dommen i 1922 var etter straffelovens prg. 267 cfr. prg. 268 nr. 2 og 4 for natt til 22. desember 1920 på Leknes i Indalen å ha sneket seg inn på Karl Andreas Leknes sitt soveværelse, gitt ham flere slag i hodet med en sandpose og stjålet en kiste med kr. 2000,-. Han ble dømt til 3 år og 6 måneders fengsel. Blant vitnene var søsteren Hjørdis Ringdal, 13 år og moren Petra Lund Ringdal. Fordi Sverres dåp ikke er funnet er dette det klareste beviset på slektsforbindelsen. Han hadde sittet en tid i varetekt og ble senere løslatt fra Botsfengselet 13. desember 1923. Innbruddet i Karl Andreas Leknes sitt hus antyder at dette var et kjent sted: I adressebok 1920 for Bergen opplyses at moren Petra bodde i "Leknes hus, Nesset n.". 
LUND, Sverre (I22053)
 
7944 Han kalles ofte kun Fredrik Geelmuyden. Fornavnet ble ved vielsen 2 feb 1795 i Bergen skrevet Friderich«b». «/b»Ved barnedåp 1803 og 1805 kalt kun Fredrik. 27.5.1802 kalt Friderich Christian Geelmuyden

Borgerskap 1784 som kjøpmann og vinhandler i Bergen.
1838 kalt vinhandler.
Proprietær.

Han bodde i "Vinkjelleren" på Nyalmenningen. Dette huset hadde vinhandel fra 1700-tallet, senere også brennevinshandel. Der var et av byens mest besøkte vertshus. Huset ble revet 1963 for å gi plass for gateregulering og tilfluktsrom.

Han eide også et hus på Lille Øvregaten, og på Smørsalmenningen.

Viet i huset 2 februar 1795 med Cecilia Maria Schnitler. Han fornavn ved vielsen er kun Friderich, og han kalles ungkar.
Bryllupet 5 februar 1795 sto i det 4. hus innenfor Muren, som han da eide.
(Hva er riktig dato ? Digitalarkivets vigselsregister sier 2. februar. )

Ved folketellingen 1801 var han krambodhandler i 10. rode nr. 9, Bergen. Han bodde med sin første kone "Cicelia Maria", to barn og tre tjenestepiker.
Han var i 1801 fadder for datter av Johanne Andreasdatter og bortreist matros Peder Pedersen.

4.7.1801 fikk Fridr. Geelmuyden og hustru avslag på søknad om bevilling som eneleverandør av vokslys til byens kirker. (Stiftamtmannen nr. 288, journal 1801 nr. 87.)

Han var 24 nov 1802 fadder i Mariakirken, Bergen:
donnerstag wurde des Bürgers u. Kaufmanns Jacob Wesenbergs Eheliebste Diwert gebohren Harmens, von einer Tochter entbunden und Sonntag d. 14ten getauft: Des Tochterleins Nahme Maria Becker. Blant fadderne nevnes Friderich Guelmuyden / Geelmeyden.
Bakgrunnen kan være et mulig slektskap: Johanne Margrethe Geelmuyden f. 1707 d. 1740, ble gift med Christian Christopher Becker dp. 26.6.1704. Alternativet er en sosial forbindelse mellom kjøpmann på Bryggen.

Brev fra magistraten av 6.2.1802 over bl.a. å sette opp en vippebom på Nye Almenning. (Bergen byarkiv, Stadsportarkivet, De elegerede menn, brev 1802 nr. 11.)

Ved vielsen 1805 kalt hr. enkemann og kjøpmann Friderich Gielmejden. Bryllupet 25 mars 1805 sto på Nygård ved Bergen. "Til Bryllupet var indbuden 88 mennesker, og enhver befandt sig meget fornøyet". I kirkeboken ved vielsen 1805 (kb Korskirken 11 f. 118a) er navnene skrevet enkemand Gierhard (antakelig ment overstrøket ?) Friderich Gelmejden og jomfru Hanna Maria Gelmejden. Copulert i huset.

Begge konene var hans nære slektninger.

Han bodde 30 år med sin familie på gården Sælen.

1795, 1803 og 1808 kalt kjøpmann.
Ved datters dåp 1805 og sønnens begravelse 1812 kalles han vinhandler.
21 apr 1816 Vinhandler, bosted 6. rode nr. 6, Bergen
1808-1809 hadde han vervet som kemner i Bergen (se Bergen Byarkiv A-0001 Kemneren Hc5 1808-1809).
1812-1813 betalte han 1 rdl fattigskatt for pakkboder i Viken (Årstad prestearkiv III.3a Fattigkommisjonen).

Eide og bodde i et hus i Strandgt., Bergen.
Eide rode 11 nr. 70, som han solgte 1812.
Barnedåp 1807 skjedde fra 5. rode.
Barnedåp 1810 og 1811 skjedde fra 6. rode nr. 6.

24. rode nr. 8: Friderich Geelmuydens hus. (se Branntakstprotokoll nr. 14b 1807-1817 f. 121b)

Leppen, nr. 4, Friderich Geelmuydens pakkhus, brann-nummer 2682, hus nr. 4. (se Branntakstprotokoll nr. 15b 1807-1817 rodene 16-24 (lnr. 1618) f. 180a. Se også folio 245 !)

Eide også gården Sælen i Skjold skibrede, i Fyllingsdalen like utenfor daværende Bergen. Friderich Geelmuyden fikk 1809 skjøte på gården "Sæle", tinglyst 11.-12. desember 1809, se Nordhordland pantebok nr. 11, 1802-1810 f. 830.

Bestaltet 28.2.1808 som borgeroffiser, fenrik i borgervæpningen.
Bestaltet 3.8.1814 til Rådstualmenningens artillerikompani.

I folketellingen 1815 kalles han Christian Geelmuyden. Han og familien har leiet husrom i huset 6. rode nr. 5, som eies av Anders Dedeken som også bor i huset. Fredrik Christian sin kone nevnes ikke på adressen. Sammen med ham bor følgende barn: (Hans) Jacob von der Lippe Geelmuyden, Cecilia Marie, Frederike Chrne (=Christiane), Hanne Maren (=Marie) og Margrete Sofie. Barnenes alder er i folketellingen feil oppgitt. Folketellingen 1815 bør undersøkes nærmere. Det er mulig at her er omstokking av personene på adressen i filen.
I 6. rode nr. 5 er også i digitalarkivets register funnet følgende:
Fridr. Geelmuyden, gift, borger, kjøpmann, skipsreder og vinhandler. Eier og driver jordbruk på landet. Huseier. NN Geelmuyden, madame. Anne Beate, Elen Kirstine, Marie, Anne Catrine, Margrete Sofie, Hanne Maren, Frederike Chrne., Cecilia Marie.
I tillegg nevnes i folketelling 1815 Bergen, 21. rode nr. 57 Friederich Geelmuydens hus (bolig eller investering ?)

Han har i 1821 latt skrive en slektsbok i 2 eksemplarer (det finnes antakelig flere, delvis med tillegg), hvorav det ene nu er i det norske Riksarkiv (manuskriptsamlingen nr. 4 IIII4, Lassens samlinger bd. 15).

Han må være den kjøpmann Frederich Geelmuyden som er nevnt med eiendom i 10. rode nr. 54 (pakkboder m.m.). (Brannvesenprotokoll lnr. 1625, A.18.a, 1837-1847 folio 148.)

Ved datterens vielse 1836 opplyses det at kjøpmann Friderik Geelmuyden bodde på Sælen (jfr. kirkebok for Fana A8 f. 223b).

Hans dødsannonse er limt på kort i Sollieds kartotek.:
Bergen den 7de Juli 1838
Den fromme og retskafne Mand,
endog under graa Haar virksomme
Borger
S.T. Herr Proprietair
Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden.
Han var fød, paa Borøen i Trondhjems
Stift, d. 23de October 1763,
var, gjennem en lang Række af Aar,
Kjøbmand i Bergen, hvor Han først
indgik ægteskabelig Forbindelse
med
Jomfrue Cecilia Maria Schnittler,
hvoraf 1 Søn, 3 Døttre, samt 2
Børnebørn gjenleve
og
efter Hendes Død,
med
Jomfrue Hanna Maria Wilhelmine
Geelmuyden,
med hvem Han blev Fader for flere
Børn, af hvilke 5 Døttre, med deres
Moder og Sødskende, dybt saaredes
ved Hans Bortgang d. 20de Junii 1838.

Paa Gaarden Sæhlen ved Bergen,
den Han eiede i næsten tredive Aar,
reiste Han sig et hæderligt Minde,
ei kun ved sin virksomhet som Landmand,
men ved sin Velvilje mot Underordnede,
Der velsigne Ham for Raad og Daad.
* * *
Det Aften er - fra Arbeid Klokken ringer -
Nu maa Han gaae at hente sig sin Løn !
En Kurv med Frugter Hjem Han med sig bringer,
Og ender Dagen fromt med Aftenbøn.
Vel Dig ! Du ærlig, virksom var i Livet,
Du elsket Gud - var Ham, din Herre troe,
Du det anvendte, hvad der Dig var givet,
og Du var glad, naar Du saae Andre froe.
* * *
O, suser kun om Graven Hvirvelvinde !
Af Livets Træ faldt vel den modne Frugt,
Men - hvad der skulte dypest sig derinde,
Det stadsede Intet i sin Himmeflugt.


Skifte skal finnes i skifteprotokoll for Nordhordland nr. 21 1839-1840 folio 152. Det ble holdt på gården Sælen i Skjold skibrede (i Fyllingsdalen).

I Adresseavisen 8. august 1838 og 8. april 1879 (?) i bekjentgjørelsen av dødsboauksjonen står bl.a.:
På samtlige gården Sælens bruk fores 50-60 kyr, ca. 100 sauer, 3 hester. Årlig avles ca. 100 tønner korn og 300 tønner poteter. Der tilhører en stor furu samt eike- og bjørkeskog, og sag og møllebruk. 4 store ferskvann hvori en betydelig mengde gjedder og ørret. En stor hovedbygning og dessuten 23 bygninger, hvorav 8 er grunnmuret. God kjørevei like fra byen. Eiendommens utstrekning er like fra Nedre Fyllingen, Krohnegaarden, Byneset og Strømme i øst og syd, inntil Gravdals grenser i nord. Fra 2 av vannene er anlagt 3 sluser, hvor gjennom kan fløtes tømmer og skipsmaterialer til sjøkanten.

«u»«b»FREDRIK CHRISTIAN DREYER GEELMUYDENS SELVBIOGRAFI«/u»«/b»

Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden (1766-1838) skrev det første manuskriptet om slekten Geelmuydens historie. Der har han også skrevet følgende selvbiografi:

Han kom ca. 8 år gammel med sine 4 søsken til Hammersund, hvor faren var blitt ansatt som tollbetjent med 130 Rdl. i gasje. Hammersund var en liten udyrket øy hvor der i ca. 20 år hadde vært stasjonert en tollbetjent. Det kunne ved farens ankomst dit neppe avles to våg høy, men faren, som var vant til fòrarbeide fra fogd Ruberg av, tog på seg å bryte en temmelig stor aker, som han sådde med bygg. Men da han også hadde skaffet seg en geit, tok denne brorparten av avlingen. En anden sommer mislyktes kornavlen p.g.a. en sterk sydveststorm, som slo nesten alt ned. Siden drev han mer med engdyrking, hvori han ble bistått av sine tilvoksende smågutter, som hertil hadde stor lyst. Gjødning hadde de ikke mangel på, så de tilslutt drev det til å kunne fø 2 kyr og noen får. Fredrik fikk også lyst til å anlegge en liten have på et lite myrstykke, som han innhegnet med lange stenger som de hugget i de omboende bønders skog, en fjerding fra øyen. Denne hagen sådde foreldrene med urter og kål. Urtene lykkedes godt og ble tatt opp. Kålen derimot skulle bli stående lidt lenger utover høsten. Imidlertid ble geitene deres hentet hjem fra en annen øy, og de holdt samme natt deres inntog i haven, og levnet nesten intet av kålen. Siden lærte guttene å gjerde bedre, for å holde fienden ute.

Engang bestemte Fredrik seg for å grave i en liten sump nær husene. Han støtte snart på fjell, tok sine brødre til hjelp, kom dypere ned og fant meget vann på bunnen av det flate berg. De murte opp hullet, som de hadde fått ca. 2 alen dypt, og hadde snart det skjønneste vann, som siden ikke slo feil. Tidligere hadde man i sterk frost eller hete måttet hente fra fastlandet. I skogen var det også Fredriks dyst å felle store trær (ofte over en favn i omkrets ved roten og mer enn 20 alen lange), og trekke dem hjem på en liten slede, som faren dertil laget til ham. Undertiden fikk de da lånt hest av bøndene til å kjøre veden hjem med. Til vederlag herfor ble bøndene inviter til Julegjestebud. Småguttene tumlet stadig om på den lille øyen, fisket, skjøt fugl eller Otter, hugget trær etc. Havet var rikt på fisk. Ganske nær ved land kunne man på 10 minutter få levende fisk til 6 à 8 personer. Især var der en sort deilig rødfisk, som kun holdt seg på et sted, 120 favner dypt. Kom man utenfor dette sted, fikk man intet. Dette fiskeri lokket hoffagent Kaasbøl og andre fornemme folk fra Kristiansund ut til øyen om sommeren, og de tok da inn til Geelmuydens. Tollbetjenten ble i sitt siste leveår meget sykelig og rådspurte forgjeves en meget erfaren lege fra Kristiansund. Han anordnet selv sin begravelse, og skrev dagen før sin død sit fulle navn og sin alder på en tavle. Hans fetter, hr. Bastian Pristroph forrettet jordpåkastelsen over ham. Fredrik kom, da han skulle forberedes til konfirmasjon i huset til hr. Bastian Pristroph, som tok imot ham som en kjær sønn og ofte hadde ham med på reisene til sine 2 annekser. I 1782 (altså 3 år før farens død) ble Fredrik konfirmert i Edøens hovedkirke. Hr. Pristroph forærte ham klær til konfirmasjonen og beholdt ham i sitt hus den vinteren. I august 1783 reiste Fredrik med Hr. Pristrophs folk til Skogn for å hente hans brordatter Anna Margrethe Pristroph som var reist dit for å besøke sine foreldre, major Pristroph. Der ble han svært godt mottatt. På hjemveien derfra besøkte de Tuterøen, hvor de nød den beste oppvartnin hos 2 av prost Thodes døttre (prosten lå dengang svært syk). Her beså de klosterruinene osv. Eieren hadde mellom 300 og 400 engelske får, som gikk ute både sommer og vinter. Når de skulle klippes ble de «opredne» med hester.

Sommeren 1784 foreslo Hr. Pristroph at Fredrik tok en tur til Bergen for å lære sin familie der å kjenne. Til det skaffet han ham fri reise med en handelsmann Augustenus Hals som handlet på Bergen, hvortil han dro hver sommer med sin jagt. De begynnte reisen 16. juni og nådde Bergen 23 s.m. Fredrik fikk ved avskjeden fra Hals ovenikjøpet «en Douceur» av ham. Ved sin ankomst til Bergen oppsøkte Fredrik sin farbror Knud G., hvor han ble vennlig mottatt. Dog holdt han seg mest til Hals, og var ofte på den handelsstue (Jacob Buschs), hvor Hals hadde sin handel. Her var Jacob Buschs brorsønn, Jochum Busch handelsforvalter, og denne «begegnede» også Fredrik «med al mulig artighed». Da han gjerne ønsket ansettelse i Bergen, meldte han seg etter sin farbrors råd på Adressekontoret, som ble eiet av hans fars fetter, Knud G. (Denne Knud, procurator, toldprocureur, var en meget aktet og vel anset mann. Etter Fredriks beskrivelse hadde han «en overmaade smuk skabning, ja neppe kunde nogen skjøn jomfru overgaa ham, så fin og skjær var han av ansigt», dertil meget blid og vennlig. Han ble dog snart sygelig og døde etter nesten et års tiltagende, men med tålmodighet bårne lidelser, kun 42 år gammel. Han etterlot enke og barn i gode kår.) for å søke tjeneste «på et kontor eller hos en handelsmann. Spurgt om sit navn, opgav han da dette. Altsaa i Familie med Geelmuydenerne, vedblev den Anden. «Formodentlig er det saa», var svaret. ___ «Godt». Efter at have faaet hans Faders Navn at vide, lovede han ham sin Bistand, tog ham derpaa ind paa sit Kontor, gav ham Skrivematerialer og dikterede ham Avertissementet, som Fredrik skrev med skjælvende Haand, da han var uvant til at skrive efter Diktat. Farbroderen, (- han kaldte ham saa, uagtet det var hans Faders Fætter – ) var taalelig vel fornøjet, og lovede at besørge det videre, bød ham ind at spise Middag, «og var uendelig artig» mod ham, samt indbød ham atter at at spise Middag der paa Søndag. Om Løverdagen kom Avisen ud, og strax meldte der sig en Liebhaber, nemlig Grosserer Kahrs, der anmodede det unge Menneske om at komme til ham Kl. 11 1/2 Søndag. En halv Time før det bestemte Klokkeslet gik Frederik hen til Prokurator K. Geelmuyden, der strax sendte ham afsted til Kahrs, hvor han blev venligt modtaget, og engageret som Skriverkarl uden Løn, men med fri Seng paa hans Handelsstue, (den første ved Torvet), samt spise ved hans eget Bord, -Dog alt kun paa prøve til næste Michaels. Herover blev «Farbroder» Geelmuyden meget glad, og raabte sin Kone ind fra et andet Værelse, for at berette hende det gode Udfald. «Hun var ikke mindre artig og god».

Strax ved Soloppgang Mandag gjorde Fredrik sig færdig, og stod kl. 6 om Morgenen ved Indgangen til Kahrs Handelsstue, hvor han traf sin Principal, der overleverede ham to Nøgler – een til den saakaldte Yderkleve, hvor Folkene om Sommeren spiste, og den anden til Indrekleven eller Kontoret ( I Almindelighed kaldet Stuen ), hvor alle Nordfarerne expederedes og Alt Handelen vedkommende afgjordes. I denne Stue var ialmindelighed med Glasdører afdeelt et lidet Kontor. I et saadant fik også Fredrik sin Plads. Sit Kammer, ( som man kalder Søkleven ) fik han ovenpaa med en god Seng. Det var lyst og skjønt malet og laa lige ved Torvet. Han fik strax noget at renskrive, hvilket han ikke skilte sig saa vel ved, som han ønskede, dog blev det taalelig andtaget. Ved nogen længer Øvelse samt ved at gjøre sig bekjendt saavel på Bryggen ( ): det tyske Kontor ), som i Byen lykkedes det ham imidlertid at vinde sin Principals Gunst. Fra Michelsdag blev han antaget paa et Aar med 25 Rd. i Løn, og fik for det tilbagelagte Fjerdingaar 5 Rd. Kahrs var «meget kanp i Løn», dog gav han ham undertiden af sine aflagte Klæder, hvilke Fredrik meget vel nøjede sig med. I 1785 blev han sendt med en Jagt til Skudesnæs, for at salte Vaarsild, men den kom ikke det Aar, og blev siden borte indtil 1808, da den atter vendte tilbage. Ved hans tilbagekomst fra Skudesnæs fragtede hans Principal en Chaloupe, der skulde gaa med Byg og Malt til Thjem. Til denne Ladnings Forhandling medfulgte Geelmuyden, men han var saa uheldig at træffe paa et slet Mandskab, saa de vare undervejs fra 6 Marts til 23 April (1785), og da de endelig kom frem, var der indløben en Mængde skotske Fartøjer med Korn og Malt, saa Ladningen maatte sælges med Tab, Principalen til liden Glæde, men Geelmuyden gjorde god Rede og Rigtighed for sig. Med Glæde gjensaa han det gl. Throndhjem, som han dog ikke kunde erindre fra 1ste Gang, han var der. Han kom tilbage til Bergen samtidig med 1ste Nordfarerstevne, hvormed han fik Meget at bestille, thi Nordlandsfisket var i den tid paa sit Høieste, og strakte sig lige til Skudesnæs. (I Vinteren 1805 var Vaartorsken saa tyk i Masfjorden og andensteds omkring Bergen, at Fiskerne ladede sine Baade to ganger om Dagen, og mellem Nordnæs og Laxevaag laa meer end 200 Baade og Byens Folk og Bønder, «der Alle fiskede sig næsten ladde». Fisket stod der over 8 Dage, og Prisen var 3 s. pr. Stykke.)

Den 25. Søndag efter Trefoldighed s. A. (1785) opstod der Kl. 8 om Morgenen en heftig Orkan, der varede en Time, fældede en usigelig mængde Skov, piskede vandet i Vejret, «som fiin Kalk», nedblæste mange «Pander», og truede Kirketaarnene. Sin Tjeneste hos Kahrs vedblev han til 31. Decbr. 1787, og skiltes baade fra ham og Fruen med Kjærlighed og Agtelse. Ved Contract af 18. Decbr. s. A. blev han for de 3 følgende Aar antaget som Handelsforvalter hos Mdme. Lydia Berntine sal. Hans Jochum Jordans, en av Byens agtværdigste Koner, i hvis Huus han nød den allerbedste og kjærligste Omgang. Her gik Handelen meget godt med Nordfarere og Bønder. Da G. imidlertid ingen Kapital eller Varer modtog ved sin Tiltrædelse, faldt det ham svært nok at bestyre Handelen, og maatte han derfor ty til den da bekjendte Agent og hollandske Konsul I. Fasmer & Søns Assistance, hvilken imidlertid ikke ganske kunde strække til. Alligevel slap han taalelig igjennem, og hans Regnskab ved det første Aars udgang viste en Fortjeneste af 1200 à 1200 Rd. Paa Grund af Alderen solgte Mdme. Jordan i Februar 1790 sin Handelsstue og Geelmuyden blev saaledes Tjenesteløs. Dog fik han fuldkommen Kvittering af hende. Medens han nu var uden Ansættelse, blev han af sin ædle velgjører, Toldprokuratør Geelmuyden tilbudt frit Ophold i hans Huus. Hos ham havde han altid mødt Ædelmodighed, og ofte faaet Haandsrækning i en og anden øjeblikkelig Pengeforlegenhet, hvori han kunde være stedt som bestyrer af Madme. Jordans Handelsstue. Engang kom han i en saadan Forlegenhed ind paa Toldprokurørens Kontor og klagede sin Nød. Toldprokurøren svarede da, at han denne Gang ikke kunde hjælpe ham, fordi han selv manglede Penge, men leverede ham sin Guldbørs, med Tilladelse til paa den at laane hos en kjendt Mand 300 rdl. «Saa kan du løse den ind, naar du bliver ved Skillingen». Dette ædelmodige Tilbud vægrede dog Fredrik sig for at modtage. Ved 1ste Stevnes ankomst i 1790 indfandt han ( ): Toldprokurøren ) sig paa den kontorske Viinkjælder, hvor i de Dage Byens fornemste Borgere samledes Kl 5 om Aftenen, nød deres halve Flaske Viin og talede med sine Venner. Fredrik Geelmuyden blev da antaget som Superkargo for en Ladning Rogn til Frankrig. Han fragtede Skib, kom Lykkeligt over, men maatte sælge med stort Tab i Portlieu, paa Grund af at Sardille-fangsten slog feil det Aar. Den Entreprise indbragte saaledes lidet. Aaret efter (1791) rejste han atter til Frankrig, og havde bedre lykke, indkjøbte i Nantes de ordinerede Varer af Kaffe, Viin og Brændeviin, samt for egen Regning nogle Sækker extragodt Hveedemeel og noget brasiliansk Sæbe. En indfødt Bergenser, Møller, -«en meget artig Mand»,- var da Generalkonsul (i Nantes). For at faa de indkjøbte Varer bragte fra Nantes til den paa en Landtunge ved Udløbet af Nantes's Rivière beliggende By Crosvig, hvor Fartøjet laa, hyrede Geelmuyden for 50 Livres en liden Barke med 3 mands Besætning. Ved Folkenes Ubehjælpelighed kom de engang paa Grund, men slap dog af igjen; Baadskipperen manøvrerede imidlertid saa slet med Baaden, (ved ikke at holde under Land, men gjøre Baut), at de drev næsten en Fjerding af fra Crosvigs landtunge, som de paa denne Maade umuligt kunde vinde optil. Ved hjælp af et par Aarer holdt man Baaden lige paa Vinden, og blev, langt om længe af et fra Nantes udgaaende Fartøj, efter et første mislykket Forsøg, buxeret læt under Land. Denne Bjergning kostede Geelmuyden 106 Livres som han vilde, at Baadskipperen skulde betale, som den, der var Skyld i Ulykken. Han lod ham derfor indkalde for Retten, men denne, der i Revolutionstiden bestod af «to ordinaire Prammænd» dømte Geelmuyden til at betale. Han appelerede imidlertid, og fik strax Dom, hvormed Baadskipperen mistede sin Fragt. Ikke desmindre gav Geelmuyden ham dog 25 Livres for at komme hjem med. Fra 1792 foer han nu i 3 Aar, «som Kjøbmand» paa Petersborg, men maatte have et Creditiv paa 5 à 6 000 Rd., da han under sin Tratta «vedlagde for mere end den halve Last», thi hans Befragtere havde ingen Venner at trassere paa, saa det faldt ham vanskeligt at faa sine udlagte Penge igjen at remittere til Udlandet. Senere lærte han ikke at gjøre Udlæg for Andre, men indkjøbte den halve Last for egen Regning, hvormed han vandt langt mere. 1795 giftede han sig, og begyndte da at drive Krambodhandel, og ophørte nu i 2 Aar med Farten paa Petersborg paa Grund af uafgjorte Vexler, som han havde udbetalt til et solid bergensk Huus, som havde forsømt at remittere til hans «Venner» i Amsterdam. Ordningen af dette kostede ham megen Ærgrelse, Møje og «temmelig Tab». I den Tid kjøbte han et meget stort hollandsk Skib bygget i Brasilien, hvilket var bleven i Bergen «casseret af 3 did indkomne Krigsskibe, under Krigen mellem Nederlandene og England. Han gav 3 000 Rd. for det, men solgte det igjen for 5 000 Rd. til Raadmand Moe i Xsand. Det var «et overmaade prægtigt Skib» paa 163 Commercelæster. Siden blev det solgt til Ostindiefarer i Khavn. Derpaa foer han atter, til 1799 paa Petersborg som Kjøbmand. I 1801 døde hans Kones Faster Maria sal. Beckers, hvis Huus han kjøbte for 4 500 Rd. Her lod han siden bygge en ny Kjælder, hvor han etablerede Viin og Brændeviinshandel, som han siden drev. Denne Kjælders Bygning kostede ham 2 000 Rd. Ved Krigens Udbrud i 1807 var han saa heldig at faa hjem fra Bordeaux et Skib, med Viin og Brændviin, hvoraf han havde fragtet Halvparten. Herpaa tjente han godt i Krigen. Forøvrigt indlod han sig ikke i nogen anden Handel under Krigen, skjønt Mange, der gjorde det, «og handlede paa Ruus ( ): spekulerede indtil Svindel ? ) blev rige Folk. Han havde i den tid Meget i Kommission for sin Svoger Hans Geelmuydenm, daværende Bestyrer af Etablissementet paa Rundholmen, hvilket skaffede ham Meget at bestille, især i Stævnet, da han stundom kunne losse 3 Jægter paa sin part. I 1808 blev han med 5 «andre Venner» indviklet i en meget slem Proces, som nær havde kostet dem deres hele Formue og Geelmuyden «næsten Livet», da han paatog sig Sagen som Mandatar. Sagen varede i 8 Aar, gik til Højesteret, hvor han dog vandt den, «mod at betale modpaatalt efter uvillige Mænds Skjønne 700 Spd.». Umiddelbart i Sammenheng hermed fraraader han (i Optegnelserne) sine sønner at gaa i Caution og anbefaler Enhver at være forsigtig med at begynde Proces. (Den ovennævnte Sag har saaledes formodentlig angaaet Endossementsforpligtelser ?)

Illustrasjon: Gården Sælen i Fyllingsdalen, dengang i Fana, nå i Bergen

1809 7/11 kjøbte han af Assessor Formann for 10 150 Rd. Gaarden Sæhlen med Besætning. Denne Gaard ejede han endnu i 1821, da han skrev disse sine Optegnelser, og havde da kostet Meget paa den til Forbedringer. Da han indsaa Vanskeligheden for Nogen af hans mange Børn i at kunde nogensinde overtage denne Gaard og udløse de øvrige Søskende, saa ønskede han, at Gud vilde mage det sa, at den maatte komme i en brav Mands Hænder, der kunde holde den vedlige og fremdeles forbedre den. Dersom dette kunde blive Tilfældet med vort elskede Fædrelands Landejendomme i Almindelighed, saa vilde det mægtigt bidrage til dets Opkomst. Det behøvede da ikke at kjøbe brødet så dyrt af Fremmede. Vi have, – siger han, i de sidste 10 aar begyndt at lægge Haand paa Værket. «Jeg ønsker det maatte vedblive, og enhver skal høste af Gud Tifold Løn for sit Arbeijde, og vor Efterslægt skal velsigne os, naar vi ikke ere mere til, thi vi have lært vore Efterkommere et evigvarende Gode, og vort gamle Norge, som forhen, saa at sige, sukkede under sin raa og ufrugtbare Tilstand, vil tilsmile os med sine opdyrkede yndige Agre og Enge».

I Aaret 1809 begyndte han at spekulere i Skibsparter, men denne Entreprise baadede ham lidet; han betalte dem dyrt, og da han siden vilde sælge, tabte han næsten den halve Kapital paa Grund af Pengenes Slethed. Saaledes lod han i 1814 bygge en Slup af egne Materialer fra sin Gaard Sæhlen, men solgte den kort efter til Hofagent Janson og Søn. Ligeledes byggede han af egne Materialer en Galease som han ejede sammen med sin Svoger Hans Geelmuyden, der i 1818 afkjøbte ham hans Part. I 2 galeaser ejede han 1/5 Part, men disse forliste totalt; den ene ved Aberdeen, og den anden paa Heisand, hvormed han tabte over 3 000 Spd., foruden hvad han under deres Fart jevnligen havde maattet spæde til.

Efterat han nu tilsidst har omtalt sine to Giftermaal og opregnet sine Børn, ender han disse Optegnelser med følgende Linier, (hvortil han dog endda knytter nogle Beretninger om Bergens By og dens Udseende paa hans Tid.) :
«Her er da Alt hvad jeg har at sige Eder om mig selv. Det skal glæde mig inderlig om I, mine Børn, vilde uddrage noget Godt heraf. I see idetminste, at Verden har været mig baade med og mod, og at I deraf maa lære at være fornøjet baade i Medgang og Modgang, og at I til Alle Tider beflitter eder paa at følge Dyden (!!!) og at have Højagtelse for Gud (!!!), saa er I forvisset om, at det skal gaa Eder vel. (!)»

**

Sælen gård (opplysninger hentet fra Frå Fjon til Fusa 1989, Steinar Sælen: Soga om garden Sælen i Fana:

Gården ligger ved Sælevatnet i Fyllingsdalen, 7-8 km sørvest for Bergen sentrum.
I 1779 ble det holdt oppmålings- og kartforretning på Sælen. Gården var 1785-1809 eiet av Hans Bentsen Forman, jurist, kanselliassessor, rådmann i Bergen, rådstueskriver. Hans bygget kjørevei fra Damsgård til Sponavika ved Sælevatnet. Han skal ha forbedret gården og bodde der selv. Han bygget den store hovedbygningen på Sælehaugen som er med på Dreyers bilde fra 1801.
Fredrik Christian kjøpte 1838 (? eller 1809 ?) Sælen fra Forman for 10 000 daler. Fredrik Christian kalles en dugende jordbruksmann. Han bodde på gården og forbedret den på alle måter. Han la ned mye arbeid i gården. I 1838 skyldsatte og skjøtet han bnr. 9 Roligheten og bnr. 7 Sælens Minde (Brendehaugen) til de to døtrene Elen og Marie. Fredrik Christian kom også opp i store økonomiske problemer. Det er sagt at da han hadde gården med hovedbruk og underbruk var der 3 hester, 50-60 kyr og 100 sauer. De høstet 100 tønner korn. Ellers på gården var der 23 andre hus og prestegjeldets eneste tømmersag. Gården ble etter hans død solgt på auksjon for 5 010 spd. i 1840. Gården ble igjen solgt i 1842, og neste eier kjøpte også Sælens Minde fra Marie Geelmuyden og hadde da hele gården unntatt Roligheten.
Roligheten ble solgt fra Elen for 790 spd. til Charles Spragg.
På bnr. 7 Sælensminde var Jens Monsen Nedreås, f. ca. 1814 i Lindås. Han var de første årene husmann på Sælensminde. I 1838 fikk han festebrev fra Maria på temmelig harde vilår: Han måtte betale 45 spd for festet og bygge et kammers i våningshuset sitt der hun kunne bo. I årlig avgift arbeidet han 5 dager de to første årene og 10 dager årlig de neste 4 årene. Senere skulle han betale 5 spd pr år. Han skulle ha rett til å oppføre de husene han trengte med egne materialer, og beite så mange kyr han kunne vinterfore. Han kunne ta brake og lyng til brensel. Da bruket i 1845 ble kjøpt av Stirling ble han fritatt for nesten alle ytelsene. Jens kjøpte bruket i 1865 for 200 spd.

Fredrik lot sin forpakter Jens Chrispinusen tiltre et udyrket stykke jord, som Fredrik lot kalle Slettebakken, på Sælen. Dette lot han Jens bruke i 7 år uten betaling, fordi Fredrik av erfaring visste hvor "strængt og møisommelig Arbejde" det var å dyrke opp jord hvor der er stein og morrats, og dyr ikke kan benyttes i arbeidet. Nå belønnet han Jens for hans store innsats med å forbedre jorden ved å gi ham rett til å sitte videre i 10 år på jordstykket, fra faredag 1825 til samme tid 1836. Dersom han da har oppdyrket hele tomten skal han i tillegg deretter ved salg av gården motta 20 spd som videre belønning, uten salg forblir forpaktningen ut Fredriks liv. Forpaktningskontrakten signert 12.12.1826 i Begen. Blant vitnene var Bastian Geelmuyden. (Nordhordland sorenskriveri, II.B.a.14b pantebok 1826-1828, folio 745a-745b.)

Adolph Berg skrev en artikkel om gården: På Sælens-Minde lå på en høyde gårdens storhus. Frontfasaden var mot syd. Huset var på 2 etasjer, 42 alen langt , 22 alen bredt, 12 alen høyt under gesimsen. Huset hadde mange og store værelser, og kjøkkenet var usedvanlig romslig. Der var mye selskapelighet, med mange vogner fra byen og mye folk fra nabogårdene. Veien opp førte mot husets bakside og delte seg der i to askealleer som førte rundt til husets fasade. Der lå en halvrund forhøyning med hage, hvor en mur grenset mot et paltå nedenfor. Langs muren sto i Adolph Bergs tid fremdeles 6 gamle asketrær symmetrisk plantet. Tidligere lå hovedhuset lenger nord, på flaten nede i dalen, omringet av asker og kastanjetrær.

Bygningene er beskrevet i branntakst 8 år etter Fredriks død, under den følgende eier Marie Stirling. Taksten tar utgangspunkt i amtets fortegnelse under nr 188 anførtø bygninger, anført av Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden.
(Branntakst for Sælen, hovedgården 16.9.1846, se branntakstprotokoll Årstad (Skjold/Fana) 12.1, 1846-1857, folio 35a, se innholdsrik barnntakst i www.digitalarkivet.no eller https://media.digitalarkivet.no/view/88608/35 )

Se Fana bygdebok bd. 2 s. 218. Se også (Elen og Marie) s. 222.
SAB Sollied sk.p. 195

«u»«b»Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden«/u»«/b»

Død av brystsvakhet. Begravet fra 6. rode nr. 26.

Se artikkel av Adolph Berg: «Gaarden «Sæhlens-minde». I artikkelen er det henvist til «Adresseavisen» 8. august 1838 og 8. april 1879 mht til dødsboauksjon etter Geelmuyden.

Forhandlingsprotokoll 1833 Bergen Museum

Aar 1834 den 5te Marts, holdtes Directionsmøde; Cassereren Hr. Consul Konow fremlagde Regnskab over Indtægter og Udgifter i Aaret 1833. Dette Regnskab med tilhørende bilage, bliver i generalforsamlingen, som holdes i næste Maaned at fremlægge, og siden at forelegge Revisorerne til Eftersyn.

Videre fremlagde Cassereren, de af Revisorerne gjorte antegnelser af 3de August 1833 ved Regnskabet for 1832 tillige med hans paategnede besvarelser. '96 Da de gjorte Udsættelsesposter af Cassereren ere erkjendte og berigtigede i Regnskabet for 1833 undtagen i henseende til den anden Post. besluttede man at tilstille Decisorerne til Decision forsaavidt bemeldte 2de Post betreffer.

Man gjennemgik Listen over Restancer, og tog Beslutning om hvilke af disse der skulde udgaae paa grund af vedkommendes Uformuenhed eller Uvillighed til at betale. Cassereren lovede at fremlægge til Directionens underskrift i næste Møde en Liste over de saaledes udgaaede Restancer.

Ifølge Protocollen over de Fremmede, som i avigte Aar have besøgt Musæet, er der af disse givet i Penge 9 Spd: 24 s, som nu bleve Cassereren overleverede.

Fra Kjøbmand Fr. Geelmuyden, som havde tegnet sig for at ville give til Musæets Bygning 100 forskjellige Træer, var indkommen en Skrivelse af 19de Octbr. forrige Aar, hvori han forandrer denne Gave til 49 Spdr: 80 s, foruden at 8 Stykker Træer, han allerede har leveret, da Musæet ikke længer behøver Træer in natura.

Hos Overkrigscommissær Mohr havde man faaet overladt Brenners Thesaurus num: sveo=goth:, en rar Bog for Indkjøbsprisen: 4 Spd. 80 s, der bleve anviste til Udbetaling af Cassereren.

Fra Overlærer Sagen indleveredes en Regning paa Bøger, af ham kjøbte til Musæet, for 6 Sp. 84 s, hvilke bleve anviste til Udbetaling af Cassereren.

Som Gave fra Overkrigscommissær Mohr var indleveret Afskrift af Catalogen over C. F. Schubarts Myntsamling, saavidt Kjøberens Navne og Priserne angaaer.

Formanden anmeldte, at uagtet Musæets Hauger have været averterede til Bortleielse, efter Directionens seneste Beslutning, har dog ingen Leier anmeldt sig.

Christie Neumann A Konow Sagen.
Joh: A: Bull Dahl Christie

Aar 1834 den 14de April holdtes Directionsmøde. Overlærer Sagen og Apotheker Bull vare formedelst Forfald fraværende.

Man berammede Generalforsamlingen til at holdes paa Raadhuset den 30te denne Maaned om Eftermiddagen kl 3 Slet, og udfærdigede en bekjendtgjørelse derom til Indrykkelse i Bergens Addresseavis. Som grund for at mødet ikke holdes i Musæets bygning '96 ansees, at intet beqvemt Værelse, ej heller de fornødne Meritter dertil haves. Man gjennemgik og vedtog hvad der skulde refereres for Generalforsamlingen, og Cassereren fremleverede til brug ved den Leilighed en Oversigt over Musæets Status, samt lovede at have færdig til Generalforsamlingen holdes en Liste over Medlemmernes Antal til Datum forsaavidt de bor i Bergen.

Fra Guldsmed Paul Kahrs indløb en Skrivelse af 11te dennes, hvori han udmælder sig af Foreningen, med Tilkjendegivende, at han allerede fleere gange, naar Contingenterne have været ham af krævede, har erklæret for budet sin Udmeldelse, og at han derfor ikke vil betale de ham sendte Regninger for flere Aar.

Fra Gerhard Stub i Livorno var indsendt som gave til Musæet: 8 Malerier, nogle Modeller i Gips m: m: hvor over en Fortegnelse der blev fremlagt.

Ligeledes fremlagdes følgende Gave fra Statsminister Lovenschjold i Stockholm: 5 Sølv- Mynter, og 4 Kobbermynter hvoraf de 8 vare Nye=Græske. Videre fandtes denne gang ikke at foretages.

Christie Neumann A: Konow
Dahl Christie 
GEELMUYDEN, Fredrik Christian Dreyer (I446)
 
7945 Han kalte seg aldri Swartz. Jens Clausen (I12557)
 
7946 Han kaltes 20 juli 1900 vevermester i Bergen da han sto fadder for Toralf Geelmuyden. GEELMUYDEN, Johan (I10397)
 
7947 Han kaltes Ole Olsen Bredvig d.y. ifølge hans svigerfars skifte.
Samme navn og suffix ble tillagt hans svoger, gift med Agaatha. 
BREIVIK, Ole Olsen (I10790)
 
7948 Han kaltes Ole Olsen Bredvig d.y. ifølge hans svigerfars skifte.
Samme navn og suffix ble tillagt hans svoger, gift med Mette. 
BREIVIK, Ole Olsen (I10794)
 
7949 Han kan ha overtatt bruksnr. 3 "Dei Jo" under gården Dalland omkring 1680. Han satt med brukt til bortimot 1720, på slutten delt med sin eldste sønn.

Et skiftebrev på Innhella (Hella indre) i 1736 forteller at Sjur da var død, men at enken Kari Olsdtr levde. 
DALLAND, Sjur Monsen (I12303)
 
7950 Han kjøpte 1626 en gård i Stavanger Tok 08.02.1636 borgerskap i Bergen TRANE, Michel Pedersen (I2573)
 

      «Forrige «1 ... 155 156 157 158 159 160 161 162 163 ... 294» Neste»