DEN STORE OF DEMARK, Valdemar I I "den Store" Kung av Danmark f. 14 Jan 1131 d. 12 Mai 1182: GEELMUYDEN

1131 - 1182 (51 år)

Personlig informasjon | Notater | Kilder | Alle | PDF

Navn	DEN STORE OF DEMARK, Valdemar I I "den Store"
Suffiks	Kung av Danmark
Kallenavn	den Store
Født	14 Jan 1131
Døpt	Denmark - aka Valdemar I
Kjønn	Mann
Navn	"The Great" Den Store of Demark
Navn	Valdemar Estridsen Den Store of Demark
Gravlagt	Mai 1182	Sankt Bendts Kirke
Død	12 Mai 1182
Person ID	I35150	Geelmuyden_etc
Sist endret	16 Jul 2021

Far	LAVARD, Knud Eriksøn Count, f. Ca 1096, d. 7 Jan 1131, Haraldsted Skov (Alder 35 år)
Mor	MSTISLAWNA, Ingeborg Dronning, f. Ca 1099, d. 1137 (Alder 38 år)
Gift	Ca 1116
Famile ID	F7796	Gruppeskjema \| Familiediagram

Familie VLADIMIROVNA, Sofiya Vladimorovna Drottning av Danmark, f. 1141, d. 5 Mai 1198 (Alder 57 år)

Gift 23 Okt 1157

Barn

	1. VALDEMARSEN, Valdemar II "The Victorious" Kung av Danmark, f. 9 Mai 1170, d. 28 Mar 1241 (Alder 70 år)
	2. VALDEMARSDATTER, Margrete Prinsesse af Danmark, f. Ca 1175, d. Ca 1205 (Alder 30 år)
	3. VALDEMARSDATTER, Estrid prinsesse af Danmark, f. Ca Før 1183, d. 1246 (Alder 63 år)
	4. VALDEMARSDATTER, Sophie Valdemarsdatter Gräfin zu Weimar-Orlamünde, f. 1159, d. 12 Feb 1208 (Alder 49 år)

Sist endret 16 Jul 2021

Famile ID F6167 Gruppeskjema | Familiediagram

Notater

{geni:occupation} King, Konge af Danmark, Flygtede fra blodgildet i Roskilde og besejrede Svend Grathe i 1157, hvorefter han blev konge. Valdemar førte korstog med venderne, og indtog Arkona i 1169, King of Denmark

{geni:about_me} http://www.friesian.com/perifran.htm#scandinavia

Horne kirke på Fyn blev bygget som privat kapel for Valdemar den store. Det er en rundkirke efter samme grundplan som på Bornholm.

http://www.genealogics.org/getperson.php?personID=I00029923&tree=LEO

http://www.altomhistorie.dk/artikler/knud-lavard/

'''Valdemar den Store''' - dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. [http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Wikipedia DA]
* http://sv.wikipedia.org/wiki/Lista_%C3%B6ver_Danmarks_regenter

Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføreValdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved Øresund.

Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud 6. kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat tilkongens ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot. Hans lig blev af bønder båret til Skt. Bendts Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.

==Links:==

*[http://www.kingsofdenmark.dk/king19.htm Kings of Denmark]
*'''Wikipedia:''' [http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Dansk ] [http://en.wikipedia.org/wiki/Valdemar_I_of_Denmark English]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valdemar-den-store-1131-1182/ Danmarkshistorien In danish]
*'''King of Denmark''' Reign 1157–1182
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/people/index/6000000000685859704 Sweyn III] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/294434855870002563 Canute VI]

--------------------
Notes : Valdemar 'the Great' was allied to Emperor Friedrich Barbarossa of Germany. He defeated the heathen Wends in Estonia and on the island of Ruegen (the destruction of the city-fortress of Arkona and the four-faced god Svantevit in 1169) and gained for Denmark her first Baltic possessions. His foster brother, Bishop Absalon, was also a field marshal during the campaigns against the Wends. Around his castle at the small fishing village of Havn, the future city of Copenhagen (Koebenhavn, i.e. Merchants' Harbor) grew. During Absalon's time, the chief clerk at his office in Lund (Sweden), Saxo called 'Grammaticus' wrote 'Gesta Danorum' (the deeds of the Danes) tracing the royal house of Denmark back to the semi-mythical King Dan and some say to the Tribes of Israel.

Valdemar I of Denmark (1131-1182), also known as Valdemar the Great, was King of Denmark from 1157 until 1182.
He was the son of Canute Lavard, a chivalrous and popular Danish prince, who was the eldest son of Eric I of Denmark. His father was murdered days before his birth; his mother, Ingeborg, daughter of Mstislav I of Kiev, named him after her grandfather, Vladimir Monomakh of Kiev.
As an heir to the throne, and with his rivals quickly gaining power, he was raised in the court of Asser Rig of Fjenneslev, together with Asser's son, Absalon, who would become his trusted friend and minister.
When Valdemar was sixteen years old, King Erik III abdicated and a civil war erupted. The pretenders to the throne were: Sweyn III Grathe, son of Eric II Emune; Canute (Knud V Magnussen), son of Prince Magnus who was the son of King Niels; and Valdemar himself (he was holding Jutland, at least southern Jutland, as his possession). The civil war lasted the better part of ten years.
In 1157 King Sweyn hosted a great banquet for Canute, Absalon and Valdemar during which he planned to dispose of all his rivals. King Canute was killed, but Absalon and Valdemar escaped. Valdemar returned to Jutland. Sweyn quickly launched an invasion, only to be defeated by Valdemar at Grathe Hede. He was killed during flight, supposedly by a group of peasants who stumbled upon him as he was fleeing from the battlefield.
Valdemar, having outlived all his rival pretenders, became the sole King of Denmark.
In 1158 Absalon was elected Bishop of Roskilde, and Valdemar made him his chief friend and advisor. He reorganized and rebuilt war-torn Denmark. At Absalon's instigation he declared war upon the Wends who inhabited Pomerania and the island of Rügen in the Baltic Sea. In 1168 the Wendish capital, Arkona, was taken, and the Wends became Christians and subject to Danish suzerainty. Danish influence reached into Pomerania.
Valdemar's reign saw the rise of Denmark, which reached its zenith under his second son Valdemar. Valdemar I died in 1182 and was succeeded by his eldest son Canute VI.
Valdemar married Sofia of Minsk (c 1141-1198), half-sister of Canute V of Denmark and daughter of Dowager Queen Rikissa of Sweden from her marriage with Volodar of Minsk (Vladimir or Volodar Glebovich of the Rurikids, died 1167),ruling Prince of Principality of Minsk, and they had the following children:
• King Canute VI of Denmark (1163-1202)
• King Valdemar II of Denmark (1170-1241)
• Sophie, (1159 –1208), married Siegfried III, Count of Orlamünde
• Margareta and Maria, a nuns at Roskilde
• Rixa/Richeza (died 1220), married King Eric X of Sweden
• Helen (died 1233), married William of Lüneburg
• Ingeborg (1175-1236), married King Philip II of France
His widow Sofia married then Louis III, Landgrave of Thuringia.

--------------------
Storhertug av Sønderjylland, Konge av Danmark
--------------------
1154-82 talet. De fick 8 barn

har fundet en mere. så de er 9 børn.
kilde . se link . http://niels.dybdahl.dk/aner/gorm/GGtextGC.htm#I1924 .
Margrete Valdemarsdatter.
Maria Valdemarsdatter .
Estrid Valdemarsdatter .
Sofie Valdemarsdatter .
Knud Valdemarsen .
Valdemar Sejr .
Ingeborg Valdemarsdatter .
Helene Valdemarsdatter .
Regitse Valdemarsdatter .

--------------------
KING OF DENMARK (1157–82).

Waldemar I (Waldemar the Great)wäldÉ™mär, 1131–82, In 1147, Waldemar, Sweyn III, and Canute (son of Magnus the Strong and grandson of King Niels) each claimed the Danish throne. After a war Waldemar received Jutland as his share of Danish territory. When Canute was assassinated (probably on Sweyn's orders), Waldemar conducted a campaign against King Sweyn, whom he defeated (1157) in a great battle near Viborg. Although now supreme in Denmark, Waldemar found his country overrun by the Wends. With Henry the Lion of Saxony and Albert the Bear of Brandenburg he subjugated the Wends and forced them to accept Christianity. He became the vassal of Holy Roman Emperor Frederick I in order to gain German support, but was later powerful enough to free himself from that control. Waldemar codified the laws and gained Norwegian territory. The marriages of his daughters to the sons of Frederick I, Eric X of Sweden, and Philip II of France increased his prestige. Archbishop Absalon was his adviser in ecclesiastical, political, and military affairs. Waldemar was succeeded by his son, Canute VI (reigned 1182–1202).

Konge over Jylland og Fyn fra 1154. Enekonge 1157 - 1182.Som konge fik han indsat vennen Absalon som biskop i 1158. Denne fik sat skik på hær og flåde, og anførte flere togter mod venderne sammen med kongen. Arkona på Rügen blev indtaget 1169. Kongen hyldede i 1161 den tyske kejser som sin lens
herre, men udbyggede samtidig Dannevirke med Valdemarsmuren. 1165 - 70 forsøgte kongen at genvinde Norge. Absalon grundlægger byen Havn (København) i 1167.
Det lille rigsvåben, med de 3 blå løver og de 9 røde hjerter, anvendes for første gang..

Dansk konge 1157-82. D°d af "febril Bronchitis" (Skyum-Nielsen: Kvindeog slave, 1 9 7 1 , s . 2 1 2 ) .

Valdemar den Store, s°n af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev f°dt blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes s°nner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over pÏƒ Knuds side og forlovede sig med hans halvs°ster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme Ïƒr, efter at Knud blev drµbt under det sÏƒkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hµr slog han Svend pÏƒ Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stµrk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, st°ttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnµvnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjµllandsk ledingsflÏƒde og gennemf°rte et togt mod venderne. I de f°lgende Ïƒr gennemf°rtes en rµkke togter, der kulminerede med indtagelsen af R¿gen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grµnse mod syd dels ved at opf°reValdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fµstningsanlµg flere steder i landet, bl.a. ved Kors°r og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fµstning pÏƒ en lille ° ud for handelspladsen Havn ved ªresund. Den europµiske magtkamp mellem paven og kejseren nÏƒede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen st°ttede kongen, og µrkebiskop Eskil mÏƒtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkÏƒret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-Ïƒrige s°n, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvef°lgen. I1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnµvntes til µrkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner pÏƒ ledende poster, og i 1180 udbr°d der Ïƒbent opr°r, og Absalon mÏƒtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med enhµr og nedkµmpede opr°ret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afl°st af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, nÏƒr han rejste rundt i landet, skulle b°nderne nu betale en skat tilkongens ombudsmµnd (hele apparatet med ombudsmµnd blev udbygget og vµsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik ogsÏƒ flere indtµgter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente ogsÏƒ godt pÏƒ afgifter pÏƒ sildemarkedet i SkÏƒne.

Valdemar d°de den 12. maj i 1182. Hans lig blev af b°nder bÏƒret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han s°nnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks d°tre.Wikipedia, den frie encyklopµdi - Wikipedia;quality_of-data

King of Denmark 1157-1182.
107468456. Kong Valdemar I den store KNUTSON av Danmark(8875) was born on 14 Jan 1131 in Slesvik.(8876) He was a Hertug between 1150 and 1157 in Slevig. (8877) He was a Konge in 1182 in Danmark. (8878) He died on 12 May 1182 in Roskilde. (8879) Han ble begravet i Ringsted kirke Ved aÌŠr 1150 traÌŠdte han som voksen yngling i sin fetter Kong Svends tjeneste og fikk av ham overdradd sin fars stilling som jarl (Hertug) i Sønderjulland. I 1154 lot han sig sammen med Henrik Skaatelaars sønn Knud utrope itl Konge paÌŠ Viborg Ting. Efter mange vanskeligheter og stridigheter blev han ved kong Svends fall i 1157 enekonge i Danmark.

http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000083.html#I2423

RESIDENCE: 1157, (i Russland)
OCCUPATION: Konge av Danmark 1157-82

BIRTH: 14 Jan 1131
DEATH: 12 May 1182, Præstø, Danmark

* OCCUPATION: Konge av Danmark 1202-41
* BIRTH: 21 Jun 1170, Danmark
* DEATH: 28 Mar 1241, Vordingborg
* BURIAL: Ringsted

Valdemar I (or Valdemar the Great) became King of Denmark i

SOURCE NOTES:
http://home.sol.no/~nermo/slekt/d0007/g0000021.html#I2013
LUH v. 6, p. 1336

Antog kunga titel 1154, men kung i hela Danmark 1157.

He ruled from 1147 to 1182.

RESEARCH NOTES:
King of Denmark 1157-1182, succeeded by son Canute the Pius, then by second
son, Vlademar (Waldemar) II

Valdemar den store (1131-1182) var dansk medkonge 1147-1157 og dansk enekonge 1157-1182.

Han var sønn av Knud Lavard og Ingeborg. Valdemar, som ble født bare 8 dager etter at hans far ble myrdet, vokste opp hos den sjællandske høvdingen Asser Rig Hvite sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighetene om retten til tronen mellem Svein Grathe og Knut, sluttet han seg til Svein, som i 1147 gjorde ham til hertug av Slesvig. I 1154 skiftet Valdemar over paÌŠ Knuts side og forlovet seg med hans halvsøster Sofie. Han ble konge i Jylland i 1157, da riket ble delt mellom Svein, Knut og Valdemar og enekonge samme aÌŠr, etter at Knut ble drept under det saÌŠkaldte blodgildet i Roskilde. Det lyktes Valdemar aÌŠ unnslippe, og etter aÌŠ ha samlet en hær slo han Svein i Grathe Hede, og ble enekonge over hele Danmark.

Valdemar bygde opp en sterk kongemagt og rettet flere slag mot venderne (slavisk folk), støttet av vennen Absalon, som han i 1158 udnevnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlet Valdemar en sjællandsk flaÌŠte og gjennomførte et toktmot venderne. I de følgende aÌŠr gjennomførte han en rekke tokt, noe som kulminerte med at han inntok RuÌˆgen i 1169. I den forbindelse knuste de kjente gudebilder. Valdemar gikk i gang med aÌŠ sikre rikets grense mot syd, dels ved aÌŠ bygge Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved aÌŠ bygge festningsanlegg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon bygde som bekjent en festning paÌŠ en liten øy utenfor handelsplassen Havn ved Øresund. Den europeiske maktkampen mellom paven og keiseren naÌŠdde Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spissen støttet kongen, og erkebiskop Eskil maÌŠtte dra i landflyktighet i Frankrike. Kronen og kirken kom til forsoning, og det ble markert ved at Valdemars far, Knud Lavard, ble opphøyd til helgen av pave Alexander III og gravlagt i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig ble Valdemars 7-aÌŠrige søn, Knut VI kronet og salvet som medkonge for aÌŠ sikre arvefølgen. Dermed kan man si at det var Valdemar den store som innførte arvekongedømme i Danmark.

I 1177 trakk Eskil seg tilbake, og Absalon ble utnevnt til erkebiskop i Lund. Absalon innsatte flere venner paÌŠ ledende poster, og i 1180 brøt det ut et aÌŠpent opprør, og Absalon maÌŠtte flykte. Valdemar og Absalon vendte tilbake i 1181 med en hær og nedkjempet opprøret.

Under Valdemars regjeringstid skjedde det store forandringer i det danske samfunnet. Leidangplikten ble avløst av en leidangskatt, og for at de skulle kunne huse kongen naÌŠr han reiste rundt i landet, skulle bønderne naÌŠ betale en skatt til kongens ombudsmenn (hele apparatet med ombudsmenn ble utbygget og vesentlig forbedret under Valdemar den store). Kongen fikk ogsaÌŠ flere inntekter i form av kongens overtagelse av ingenmandsland; det ingen eier, eier kongen. Valdemar tjente ogsaÌŠ godt paÌŠ avgifter paÌŠ det saÌŠkalte ?SkaÌŠnemarkedet? (sildemarkedet) i SkaÌŠne.

Valdemar døde 12. mai 1182. Hans lik ble av bønder baÌŠret til Ringsted Kirke, hvor han ble begravd. Han har med rette fortjent tilnavnet ?den store?, og det skjedde store fremskritt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin kone Sofie fikk han sønnene Knut og Valdemar Sejr, samt seks døtre.

åØåValdemar den Store, 1131-1182, dansk konge.Konge af Danmark fra 1157. Valdemar voksede op hos den sjællandske stormand Asser Rig sammen med hans sønner Esbern Snare og Absalon. Asser Rig var selv vokset op sammen med Valdemarsfar Knud Lavard. Valdemar er således tæt knyttet til Hvi
deslægten og de sjællandske storfamilier og mødte i sin kongetid betydelig modstand fra jyske stormænd. Efter at Valdemar i 1157 var blevet enekonge over hele Danmark blev bekæmpelsen af venderne en hovedopgave for ham. Krigen mod venderne sluttede med erobringen af Rügen 1169, men hermed var også et andet formål opnået, nemlig samling af rig
et omkring kongemagten.
Valdemar stod svagt i forhold til det tyske rige og han måtte i 1162 aflægge lensed over for kejser Frederik Barbarossa og underlægge sig hans politik over for pavedømmet.Valdemar blev begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. I graven lagde man en blyplade, hvis indskrift priser ham som Sankt Knuds søn (Knud Lavard), der undertvang rügenboerne og kristnede dem. På bagsiden er der tilføjet, at han lod bygge
teglstensmuren på Danevirke, den såkaldte Valdemarsmur, og et tårn på Sprogø.
Kilde:
:www.graenseforeningen.dk

Valdemar kämpade 1154–57 om kronan med Knut Magnusson och Sven Grate. År 1157 delade de riket varvid Jylland tillföll Valdemar, men Sven lät strax efteråt mörda Knut och dödades själv i samband med ett slag mot Valdemar. Denne var nu ensam kung i riket. Han råkade snart i strid med ärkebiskop Eskil som krävde oberoende för kyrkan och denne tvingades, 1161 till flera års exil. Däremot fick Valdemar under hela sin regering helhjärtat stöd in- och utrikespolitiskt av Roskildebiskopen Absalon, som 1177 blev Eskils efterträdare på ärkestolen. Bl.a. angrep de i samverkan de hedniska venderna och intog 1169 Rügen -en början till den expansion längs Östersjöns sydkust som fullföljdes av Valdemars söner Knut Valdemarsson och Valdemar II "segraren".

Valdemar or Waldemar the Great of Denmark ruled from 1157. The Danish kingdom on the Baltic became an empire when in 1160 his army took Rugen and the Wendish fortress of Arcona. The pagan symbol - the four headed Svantevit was cut to pieces. Valdemar/Waldemar's advisor, Absalon, established at stronghold at the coastal village of Havn, later known as Kobenhavn, which became Cobehagen. Absalon became archbishop in Lund, where introduced tithing and celibacy by the clerics, which led to an insurrection. Absalon's protege', Saxo Grammaticus, wrote a Latin history of Denmark, which included the story of Hamlet, the Danish Prince.

Hertug av Slesvig 1150 - 1157.
Konge av Danmark 1157 - 1182.
Valdemar, som ble født 8 dager etter sin fars død, ble oppkalt etter sin mors farfar,
Storfyrst Vladimir.
I 1150 gikk han som voksen yngling i sin fetter kong Svends tjeneste og fikk av ham
overdratt sin fars stilling som jarl (hertug) av Sønderjylland. I 1154 lot han seg utrope til konge
sammen med Henrik Skaatelaars sønn Knud på Viborg Ting. Etter mange vanskeligheter og
stridigheter ble han ved kong Svends fall 23.10.1157 enekonge i Danmark.
Fra Snorre Sturlasson: Magnus Erlingssons saga:
?2. Erling Skakke gjorde seg i stand til å reise bort, han fikk tak i noen skip og hadde
med seg Magnus og alle håndgangne menn som var der. De som var med på ferden, var Arne
kongsmåg og Ingerid, mor til kong Inge, og de to sønnene hennes, og Jon Kutiza, sønn til
Sigurd Stork, og Erlings huskarer og likeså de som hadde vært huskarer hos Gregorius; de
hadde i alt 10 skip. De seilte sør til Danmark til Kong Valdemar og til Buriz Heinreksson, kong
Inges bror (sammødre halvbror). Kong Valdemar var nær frende til kong Magnus. Ingelborg,
kong Valdemars mor, og Malmfrid, mor til Kristin, som var Magnus's mor, var søstre og døtre til
kong Harald [Mstislav I] øst i Gardarike, som var sønn til Valdemar [Vladimir] Jarisleivsson.
Kong Valdemar tok godt imot dem, og han og Erling hadde ofte møter og rådlegning.
Samtalene deres førte til den avtale at kong Valdemar skulle fra sitt rike gi kong Magnus all
den hjelp som han kunne trenge til å legge under seg Norge og holde landet siden; men
Valdemar skulle ha det riket i Norge som hans forfedre, Harald Gormsson og Svein
Tjugeskjegg hadde hatt, hele Viken nord (vest) til Rygjabit. Denne avtalen ble fastslått ved
eder. Siden laget Erling og hans menn seg til å fare bort fra Danmark, de seilte ut fra
Vendelskage (i Vendsyssel).?
I mitten af 1100-tallet var det i mange år regulær borgerkrig i Danmark. Tre slektninger, alle
oldebarn til Svend II Estridsson, slåss om makten:
Sven III Grathe - sønn til Erik II Emune og sønnesønn til Erik I Ejegod,
Knud III - sønn til Magnus og sønnesønn til Niels I den Gamle og
Valdemar I den Store - sønn til Knud Lavard og sønnesønn til Erik I Ejegod.
Den eldste Danmarkshistorie - ?Roskildekrøniken?, sannsynligvis påbegynt av en kannik ved
Roskilde Domkirke omkring 1138 - omtaler borgerkrigsårene fra 1146 til 1157 etter Erik III
Lams død slik:
?Efter hans død samledes jyderne og valgte Knud, søn af kong Niels' søn Magnus. Men
skåningerne valgte Svend, Erik Emunes søn, og satte ham til konge over sig. Deraf kom en
langvarig kamp mellem Svend og Knud, i tolv år. For da Svend besteg tronen, forsvandt
freden, oprør opstod, og borgerkrigen kaldte selv fredelige folk til kamp.
I det tiende år samledes alle danske endelig, og idet de forhandlede om fred, valgte
de to konger, Knud, som tidligere var valgt af jyderne, og Valdemar, søn af den hellige Knud,
hertug og martyr. Fordrevet fra Danamrk flygtede Svend derimod Sachsen, til sin svigerfader
hertugen af Sachsen, som han blev hos i næsten tre år, afsat fra tronen. Først i det tredie år
fór han hjem til fædrelandet under foregivende af fred.
Da samledes Svend, Knud og Valdemar til møde efter gensidigt at have stillet gidsler,
og idet de på forstandige folks råd arbejdede for fred, stræbte de at standse striden i riget. Ved
dette forlig finder frænderne da sammen: at hver af dem skulle råde frit over en trediedel af det
delte rige. Og forrædierisk forbund og falsk fred blev indgået. For da de samledes i Roskilde,
blev Knud og Konstantin, Knuds frænde, skammelig myrdet af Svend, den 9. august, men
Valdemar undslap, hårdt såret. Han flygtede til Jylland og bad jyderne om hjælp. Svend, som
fulgte efter ham og kæmpede med ham på Grathe hede, bukkede ynkeligt under, sådan som
Gud ville det, og han fik det endeligt, som han havde gjort sig fortjent til ved sine rænker.
Hans lig blev lagt i jorden i landsbyens kirke.
Derefter blev den berømmelige Valdemar, søn af den hellige Knud hertug og martyr,
kong Erik den Godes søn, ophøjet til tronen af alle Danmarks bedste mænd, og salvet til
konge og iklædt purpuret og kronet med den største hæder og ærefuldt indsat i
kongeværdigheden af ærkebiskop Eskil, i året 1157 efter Herrens kødvordelse. Han styrede
ædelt det danske rige i 26 år.?
Valdemar ble begravet i Ringsted kirke.

Valdemar I of Denmark
From Wikipedia, the free encyclopedia

Valdemar I of Denmark (1131-1182), also known as Valdemar the Great, was King of Denmark from 1157 until 1182.

He was the son of Canute Lavard, a chivalrous and popular Danish prince, eldest son of Eric I of Denmark. His father was murdered days before his birth; his mother, Ingeborg, daughter of Mstislav of Kiev, named him after her grandfather, Vladimir Monomakh of Kiev.

As one heir to the throne and with his rivals quickly gaining power, he was raised at the court of Asser Rig of Fjenneslev together with Asser's son Absalon, who would become his trusted friend and minister.

When Valdemar was sixteen years old King Erik III abdicated and a civil war erupted. The pretenders to the throne were: Sweyn III Grathe, son of Eric II Emune; Canute (Knud V Magnussen), son of Prince Magnus who was son of King Niels; and Valdemar himself (he was holding Jutland, at least southern Jutland, as his possession). The civil war lasted the better part of ten years.

In 1157 King Sweyn hosted a great banquet for Canute, Absalon and Valdemar. This banquet was designed to dispose Sweyn of all his rivals. King Canute was killed, but Absalon and Valdemar escaped. Valdemar returned to Jutland. Sweyn quickly launched an invasion, only to be defeated by Valdemar. He was killed during flight, supposedly by a group of peasants who stumbled upon him as he was fleeing the battlefield.

Valdemar, having outlived all his rival pretenders, became sole King of Denmark.

In 1158 Absalon was elected Bishop of Roskilde, and Valdemar made him his chief friend and advisor. He reorganized and rebuilt wartorn Denmark. At Absalon's instigation he declared war upon the Wends who inhabited Pomerania and the island of Rügen in the Baltic Sea. In 1168 the Wendish capital, Arkona, was taken, and the Wends became Christians and subject to Danish suzeranity. Danish influence reached into Pomerania.

Valdemar's reign saw the rise of Denmark, which reached its zenith under his second son Valdemar. Valdemar I died in 1182 and was succeeded by his first son Canute VI.

Valdemar married Sophia of Polacak, daughter of Rahvalod Barysavic, Duke of Duchy of Pólacak, and they had the following children:

King Canute VI of Denmark (1163-1202)
King Valdemar II of Denmark (1170-1241)
Sophie, (1159 –1208), married to Siegfried III, Count of Orlamünde
Margareta and Maria, a nuns at Roskilde
Rixa/Richeza (died 1220), married to King Eric X of Sweden
Helen (died 1233), married to William of Lüneburg
Ingeborg (1175-1236), married to King Philip II of France

Preceded by:
Sweyn III King of Denmark
1157–1182 Succeeded by:
Canute VI
[edit]
External links

Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~slekter/
Kalles også for Valdemar den 1. von Danmark.

Konge. Født 14.01.1131. Død 12.05.1182 i Vordingborg.
Hertug av Slesvig 1150 - 1157.
Konge av Danmark 1157 - 1182.
Valdemar, som ble født 8 dager etter sin fars død, ble oppkalt etter sin mors farfar, Storfyrst Vladimir.
I 1150 gikk han som voksen yngling i sin fetter kong Svends tjeneste og fikk av ham overdratt sin fars stilling som jarl (hertug) av Sønderjylland. I 1154 lot han seg utrope til konge sammen med Henrik Skaatelaars sønn Knud på Viborg Ting. Etter mange vanskeligheter og stridigheter ble han ved kong Svends fall 23.10.1157 enekonge i Danmark.
Fra Snorre Sturlasson: Magnus Erlingssons saga:
?2. Erling Skakke gjorde seg i stand til å reise bort, han fikk tak i noen skip og hadde med seg Magnus og alle håndgangne menn som var der. De som var med på ferden, var Arne kongsmåg og Ingerid, mor til kong Inge, og de to sønnene hennes, og Jon Kutiza, sønn til Sigurd Stork, og Erlings huskarer og likeså de som hadde vært huskarer hos Gregorius; de hadde i alt 10 skip. De seilte sør til Danmark til Kong Valdemar og til Buriz Heinreksson, kong Ingesbror(sammødre halvbror). Kong Valdemar var nær frende til kong Magnus. Ingelborg, kong Valdemars mor, og Malmfrid, mor til Kristin, som var Magnus's mor, var søstre og døtre til kong Harald øst i Gardarike, som var sønn til Valdemar Jarisleivsson. Kong Valdemar tok godt imot dem, og han og Erling hadde ofte møter og rådlegning. Samtalene deres førte til den avtale at kong Valdemar skulle fra sitt rike gi kong Magnus all den hjelp som han kunne trengetil å legge under seg Norge og holde landet siden; men Valdemar skulle ha det riket i Norge som hans forfedre, Harald Gormsson og Svein Tjugeskjegg hadde hatt, hele Viken nord (vest) til Rygjabit. Denne avtalen ble fastslått ved eder. Siden laget Erling og hans menn seg til å fare bort fra Danmark, de seilte ut fra Vendelskage (i Vendsyssel).?
Valdemar ble begravet i Ringsted kirke

Valdemar I, 1131-82, Konge,
Søn af Knud Lavard (IX, 266) og Ingeborg, fødtes 8 Dage efter FaderensDrab 14. Jan. 1131;
han blev opkaldt efter Moderens Farfader Storfyrst Vladimir. V.
blev opdraget hos Asser Rig i Fjenneslevlille og var fra
Barndomsaarene knyttet ved trofast Venskab til hans Sønner, den lidtældre
Absalon (I, 70) og hans Broder Esbern (IV, 580); Gudsfrygt og
Fædrelandskjærlighed var Rettesnoren for alt i det udmærkede
Hjem. Betegnende for V.s ildfulde Sind er, at han og hans
Fætter Svend Eriksen (XVII, 5), begge endnu ikke fuldvoxne,
besluttede at overflytte Knud Lavards jordiske Levninger fra Graventil
et Skrin, i det den dødes Hellighed stadig kundgjorde sig ved
Mirakler, og de udførte deres Forsæt trods Ærkebiskop Eskils
Indsigelse. Da Riget deltes mellem Svend og Knud (IX, 263), tog
V. Tjeneste hos den første og gjordes af ham til Jarl i Slesvig;
i Kampene mod Knud deltog V. med glimrende Tapperhed. Men
Svends Upaalidelighed og Mangel paa Evne til at styre blev stadig
V. mere klar; Knuds Venner fik en Trolovelse i Stand mellem V.
og Knuds Halvsøster Sophie (XVI, 163), og da Svend lagde
Baghold for V., traadte han helt over til Knud og blev dennes
Medregent. Efter at ved V.s Mellemkomst et Forlig var kommet i
Stand om en Tredeling af Riget, overfaldt Svend forræderisk ved
en Sammenkomst hos Knud i Roskilde sine Medkonger, Knud
dræbtes, V. blev saaret, men undslap i Mørket (9. Avg. 1157).
Han holdt sig nogen Tid skjult i Skovene, indtil det lykkedes
ham ved Esberns Hjælp i et rasende Stormvejr at naa til Jylland.
I Slaget paa Gradehede 23. Okt. 1157 led Svend et afgjørende
Nederlag og blev dræbt paa Flugten. V. viste den største Mildhed
over for Modstanderne; kun to af Svends Mænd maatte paa
Forlangende af Knuds Krigere lide Døden.

Den første store Opgave, V. maatte forfølge, var at befri
Danmark fra Vendernes Indfald og at rense Farvandene for disse
Sørøvere. Under Tronstriden og al den indre Ufred i den
foregaaende Menneskealder havde de vendiske Plyndrere haft frit Spil,
mange Egne vare blevne aldeles blottede for Beboere, og alle
Borgere i Landet vare skræmmede og hindrede i Udførelsen af
deres Gjerning. Absalon, som 1158 blev valgt til Biskop i
Roskilde, indsaa skarpere end V. ikke blot Opgavens Betydning, men
ogsaa Maaden, hvorpaa den kunde udføres, og han blev ikke blot
hans udholdende Hjælper, men en Foregangsmand i hele denne
Krigsfærd. Opgaven syntes dog saa stor, at det mentes
nødvendigt at slutte Forbund med Hertug Henrik Løve om Bekæmpelsen
af Venderne, men Fordelene herved vare kun smaa, og snart
havde V. og Absalon skræmmet Venderne fra at vise sig i de
danske Farvande. Midtpunktet for det vendiske Hedenskab og
Fribytterliv var imidlertid stadig Rygen, og Maalet maatte være at
erobre denne Ø og tilintetgjøre dens berømte Helligdom Arkona. I
Forening med Pomeranerne foretog V. et Togt der hen og indtog
lykkelig Arkona; St. Viti Dag, 15. Juni 1169, holdt han sit Indtog i
Borgen. Pave Alexander III lagde ved en Bulle Øen ind under
Roskilde Bispedømme. I en Række senere Togter især til
Landene ved Odermundingen lykkedes det V. at ave baade Vendere
og Pomeranere. Ved at ordne Ledingvæsenet og ved at bygge
Forsvarsværker drog han end videre Omsorg for Landets Forsvar;
saaledes lod han foran Danevirke opføre en favntyk Mur af
Teglsten, en halv Mil lang, og paa Sprogø rejste han et stærkt Taarn,
omgivet af en Fæstningsmur.

Da V. besteg Tronen, vare Rigets Forhold udad til saa usikre,
at Kongen mente det nødvendigt paa Kejser Frederiks Opfordring
at give ham Tilsagn om at hylde ham. Hjemkommen fra Italien
havde Kejseren indvarslet en Rigsdag og et Kirkemøde ved Dole
i Franche Comté (1162). Her skulde der dømmes i den store
Kirkestrid mellem de to Paver Victor IV og Alexander III, der
begge paastode, at de vare ret valgte, og begge havde store
Partier rundt om i Landene. Kejseren anmodede V. om at komme
til Stede, og uagtet Absalon og Esbern bestemt fraraadede det, drog
han der ned. I kirkelig Henseende blev Mødet uden Betydning,
da Alexanders Tilhængere ikke kom til Stede, men V., som hidtil
havde sluttet sig til Pave Victor, uagtet Ærkebiskop Eskil havde
taget Alexanders Parti, fik dog Øjet op for det farlige i en
saadan Tilslutning til Kejseren. Den Hyldingsed, han maatte aflægge
til Frederik I, havde derimod mindre Betydning, da den ikke
paalagde ham Lenspligt. Ikke længe efter sin Hjemkomst ændrede
V. sit kirkelige Standpunkt, og Eskil, der paa Grund af sin
hidsige Holdning over for Kongen i Kirkestriden havde maattet
forlade Landet, kunde atter vende tilbage.

V. havde kort efter sin Tronbestigelse tilsagt den norske
Høvding Erling Skakke Hjælp, imod at hans Søn Magnus, naar
han vandt Norges Trone, afstod Vigen til V. Efter at Magnus var
bleven kronet til Konge (1164), opfyldtes Løftet imidlertid ikke,
hvorfor V. foretog to Togter til Norge (1165, 1168), dog uden stort
Udbytte. Imidlertid var Ufreden højst trykkende for de norske,
og Erling opnaaede ved et Besøg hos Valdemar i Randers 1170
en Fred, hvorefter Vigen tilfaldt Danmark, men Erling skulde have
det i Len. I det samme Aar havde V. opnaaet, hvad han længe
havde arbejdet for hos Kurien i Rom, at hans Fader Knud blev
optaget mellem Helgenerne. Ved en stor Fest i Ringsted blev
Dagen efter St. Hansdag 1170 den pavelige Bulle herom kundgjort
og Knuds Ben nedlagte i et prægtigt Skrin. Umiddelbart derefter
blev V.s 7aarige Søn Knud, der allerede for 5 Aar siden var
bleven hyldet som Tronfølger af Landets Stormænd, salvet og kronet
af Ærkebisp Eskil.

V. arbejdede under hele sin Regering i nøjeste Forbund med
Kirken. Den Strid, han en Tid havde med Ærkebisp Eskil, blev
fuldt udsonet, og da Eskil fratraadte, havde han af Paven faaet
Ret til at vælge sin Eftermand og valgte Absalon. Ved mange
Privilegier og Begunstigelser støttede V. Kirker og Klostre, han
grundede til Tak for sin Sejr over Svend det rigt udstyrede
Vitskøl Kloster; til bedste for syge eller udtjente Krigere oprettede
han det første danske Johanniterkloster i Antvorskov, og han gav
store Gaver til Ringsted Kirke og til mange andre af Landets
Kirker.

Kong V.s Regeringstid formørkedes kun af faa Skygger, men
der fandtes dog nogle. Saadanne vare de lige saa uforstandige,
som ulykkelige Sammensværgelser, hvori Buris Henriksen (III, 260),
Magnus, Erik Lams Søn (XI, 47), og Eskils Dattersønner Carl og
Knud (IX, 271) gjorde sig skyldige; Carl blev dræbt i Kampen,
de tre andre hensattes i livsvarigt Fængsel paa Søborg. I sin
Behandling af disse Mænd viste V. snarest Langmodighed.
Derimod kan man bebrejde V., at han var for haard og utilgivende
under det Oprør, som Skaaningerne rejste 1180-81, da de
fordreve de ikke-skaanske Embedsmænd og nægtede at betale
Bispetiende og andre Afgifter. Saxo billiger ikke hans haarde
Behandling af Urostifterne, og Svend Aagesen, som var Skaaningernes
Ven og skrev umiddelbart efter Urolighederne, synes netop af
denne Grund at dadle V. for, at han kunde være «mere grum
mod sine egne» end Ret var. Svend berømmer ivrig Kongen
som en ypperlig Kriger, skjøn af Udseende, skarpsynet og snildt
dømmende, fint dannet og rettænkende, og i denne Dom ere alle
samtidige enige. V.s Naturel var for saa vidt lykkeligt, som hans
aabne Venlighed og fuldstændige Mangel paa Hovmod maatte
vinde ham manges Hjærter og skræmmede ingen-, hans Tapperhed
og hans Ædelmodighed over for Fjender maatte alle højagte. Men
hvor ildfuld og raadsnar han end var, naar Faren var tilstede og
Kampen nær, kunde han under rolige Forhold vise en Senhed i
Beslutningen, som ikke var heldig; en vis Skyhed for at udtale
sig lod ham tilbageholde Vredesudbrud, som vilde have været
naturlige og i hvert Fald vilde have hindret, at et Nag arbejdede
sig fast i hans Sind, saaledes som det ofte skete.

Meget af, hvad V. havde kæmpet for, blev først hans Søns
Vinding og «tilfaldt ham næsten uden Møje», siger Saxo. Og V.,
som al sin Tid havde kæmpet mod Jydernes Snæversyn, maatte
endnu paa sit Dødsleje i Vordingborg se Flaaden opgive et
Vendertog paa Grund af det jyske Mandskabs Vrangvilje. Hans Feber
forværredes herved, og 12. Maj 1182 døde han. Bønderne ilede
til for paa deres Skuldre at bære den udmærkede Konge, der
havde været Fædrelandets Befrier og Fornyer, til hans sidste
Hvilested; her, i Ringsted Kirke, læste Absalon dybt bevæget
Sjælemessen over Kongen.

V. havde med Sophie, som han havde ægtet umiddelbart før
Gradehedeslaget, 2 Sønner, Knud (IX, 264) og Valdemar, og 6 Døtre,
nemlig Sophie, der ægtede Sigfred af Orlamunde (XVI, 168), Richiza,
den svenske Kong Eriks Hustru (XIV, 93), Ingeborg, gift med
Philip August af Frankrig (VIII, 279), Helene, Vilhelm af Lyneborgs
Hustru (VII, 288), og 2, der bleve Nonner. -- Før sit Ægteskab
havde V. med en Elskerinde, Tove (XVII, 469), Sønnen Christoffer
(III, 580).

Johannes C. H. R. Steenstrup.

Valdemar I, Valdemar "den store", kung av Danmark 1157-1182. Född 14 januari 1131 som postum son till hertig Knut Lavard. Död 12 maj 1182 i Vordingborg, Danmark.Far Hertug af Sønderjylland Sankt Knud Lavard, f. 1096, Roskilde , d. 07 Jan 1131, Haraldsted Skov, Ringsted Mor Ingeborg Haraldsdatter of Gardarike, d. Ber 1140 Gift ca 1116 Valdemar kämpade år 1154-1157 om kronan med Knut Magnusson och Sven Grate. År 1157 delade de riket varvid Jylland tillföll Valdemar. Men Sven lät strax efteråt mörda Knut och dödades själv i samband med ett slag mot Valdemar, som blev ensam kung iriket.Han råkade snart i strid med ärkebiskop Eskil som krävde oberoende för kyrkan och dennetvangs år 1161 till flera års exil. Däremot fick Valdemar under hela sin regering helhjärtat stöd in- och utrikespolitiskt av Roskildebiskopen Absalon Hvidesom år 1177 blev Eskils efterträdare på ärkestolen. Bl.a. angrep de i samverkan de hedniska venderna och intog år 1169 Rügen, en början till den expansion längs Östersjöns sydkust som fullföljdes av Valdemars söner Knut Valdemarsson och ValdemarII Sejr.Gift 23 oktober 1157 i Viborg, Danmark, med Sofia av Minsk.Barn:1. Knut IV, född 1163, kung av Danmark. 2. Valdemar II Sejr, född 1170-05-09, kung av Danmark. 3. Helena Valdemarsdotter av Danmark, gift 1202 med greve Wilhelm den fete av Lüneburg. 4. Rikissa av Danmark, gm svenskekungen Erik X Knutsson. 5. Sofia Valdemarsdotter av Danmark, gm Siegfried III av Orlamünde. 6. Margareta, nunna i Roskilde. 7. Marie, nunna i Roskilde. 8. Ingeborg av Danmark, fransk drottning, född cirka 1175, gift 1193 med Filip II August av Frankrike.

Kung av Danmark.

Konge over Jylland og Fyn fra 1154. Enekonge 1157 - 1182.
Som konge fik han indsat vennen Absalon som biskop i 1158. Denne fik sat skik på hær og flåde, og anførte flere togter mod venderne sammen med kongen. Arkona på Rügen blev indtaget 1169. Kongen hyldede i 1161 den tyske kejser som sin
lensherre, men udbyggede samtidig Dannevirke med Valdemarsmuren. 1165 - 70 forsøgte kongen at genvinde Norge. Absalon grundlægger byen Havn (København) i 1167.
Det lille rigsvåben, med de 3 blå løver og de 9 røde hjerter, anvendes for første gang..

Wikipedia
Valdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføreValdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn ved Øresund. Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med enhær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat tilkongens ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj i 1182. Hans lig blev af bønder båret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.Wikipedia, den frie encyklopædi - Wikipedia <http://da.wikipedia.org/wiki/Forside>;quality_of-data
NAME: _MAR Den Store of Demark
ADDR: NOTE {geni:current} 0
OBJE: CONC der Jylland and Sofija
OBJE: CONC jpg

Født:

{geni:event_description} http://www.knutsson.nl/slekt/pee8837b4.html
--------------------------------
Valdemar DEN STORE
Kung av Danmark.

Död: 1182

--------------------------------------------------------------------------------
Familj med Sofia AV Novgorod (- 1198)
Barn:
Rikissa (- 1220)

--------------------------------------------------------------------------------
Personhistoria

Årtal Ålder Händelse
1182 Död 1182.

< --------------------------------------------------------------------------------

Skapad av MinSläkt 3,6, Programmet Tillhör: Roland Knutsson

Kilder

[S99] Kilde, (Occupation) (Troverdighet: 0), 11 Aug 2015.
[S87] Kilde, (First Name) (Troverdighet: 0), 11 Aug 2015.
[S84] Kilde, (Date of Birth) (Troverdighet: 0), 17 Aug 2010.
[S85] Kilde, (Date of Death) (Troverdighet: 0), 17 Aug 2010.

DEN STORE OF DEMARK, Valdemar I I "den Store" Kung av Danmark[1, 2, 3, 4]

DEN STORE OF DEMARK, Valdemar I I "den Store" Kung av Danmark^{[1, 2, 3, 4]}