 1766 - 1838 (71 år)
-
| Navn |
GEELMUYDEN, Fredrik Christian Dreyer |
| Født |
23 Okt 1766 |
Bjørnør, Trondheim Stift  |
| Kjønn |
Mann |
| Navn |
Frederich Christian Dreyer Geelmuyden |
| Referanse nummer |
446 |
| Død |
30 Jun 1838 |
Sælen gård, Fyllingsdalen, Fana |
| Gravlagt |
6 Jul 1838 |
Nykirkegården, Nykirken, Bergen, Hordaland, Norge [2] |
| Person ID |
I446 |
Geelmuyden_etc |
| Sist endret |
2 Mar 2022 |
| Familie 1 |
SCHNITLER, Cecilia Maria, f. 3 Jun 1774, Bergen , d. 25 Jun 1804, Bergen (Alder 30 år) |
| Gift |
2 Feb 1795 |
Nykirken, Bergen, Hordaland, Norge |
| Barn |
| | 1. GEELMUYDEN, Maria, f. 16 Aug 1795, Bergen , d. 23 Okt 1795, Bergen, Domkirken (Alder 0 år) |
| | 2. GEELMUYDEN, Anna Beathe, f. 25 Aug 1797, Bergen , d. Flekkefjord |
| | 3. GEELMUYDEN, Hans Jacob von der Lippe, f. 25 Jun 1799, Bergen , d. 1834 (Alder 34 år) |
| | 4. GEELMUYDEN, Ellen Christine, f. 11 Feb 1801, Bergen , d. 1886, Bergen (Alder 84 år) |
| | 5. GEELMUYDEN, Maria Becker, f. 6 Mai 1802, d. Ja, ukjent dato |
| | 6. GEELMUYDEN, Christian Schnitler, f. 4 Jul 1803, Bergen , d. Ja, ukjent dato |
|
| Sist endret |
27 Feb 2015 |
| Famile ID |
F284 |
Gruppeskjema | Familiediagram |
| Familie 2 |
GEELMUYDEN, Hanna Maria Wilhelmina, f. 1774, d. 22 Mai 1842, Bergen (Alder 68 år) |
| Gift |
25 Mar 1805 |
Korskirken, Bergen, Hordaland, Norge |
| Barn |
| | 1. GEELMUYDEN, Cecilia Maria, f. 24 Jun 1805, Bergen , d. 25 Okt 1809, Bergen (Alder 4 år) |
| | 2. GEELMUYDEN, Hans, f. 29 Jul 1806, Bergen , d. 1 Sep 1809, Bergen (Alder 3 år) |
| | 3. GEELMUYDEN, Anna Catharina, f. 24 Sep 1807, Bergen , d. 29 Apr 1871, Bergen (Alder 63 år) |
| | 4. GEELMUYDEN, Margaretha Sophia, f. 24 Sep 1807, Bergen , d. 30 Sep 1859, Bergen (Alder 52 år) |
| | 5. GEELMUYDEN, Hanna Maria Wilhelmine Dreyer, f. 1 Okt 1808, Bergen , d. 7 Mai 1848, Bergen (Alder 39 år) |
| | 6. GEELMUYDEN, Cecilia Maria, f. 5 Okt 1810, Bergen , d. 1 Jun 1878, Bergen (Alder 67 år) |
| | 7. GEELMUYDEN, Hans, f. 10 Nov 1811, Bergen , d. 4 Nov 1812, Bergen (Alder 0 år) |
| | 8. GEELMUYDEN, Fredrikke Christiane, f. 11 Jun 1814, Bergen , d. 12 Nov 1871, Bergen (Alder 57 år) |
|
| Sist endret |
10 Okt 2010 |
| Famile ID |
F198 |
Gruppeskjema | Familiediagram |
-
| Notater |
- Han kalles ofte kun Fredrik Geelmuyden. Fornavnet ble ved vielsen 2 feb 1795 i Bergen skrevet Friderich«b». «/b»Ved barnedåp 1803 og 1805 kalt kun Fredrik. 27.5.1802 kalt Friderich Christian Geelmuyden
Borgerskap 1784 som kjøpmann og vinhandler i Bergen.
1838 kalt vinhandler.
Proprietær.
Han bodde i "Vinkjelleren" på Nyalmenningen. Dette huset hadde vinhandel fra 1700-tallet, senere også brennevinshandel. Der var et av byens mest besøkte vertshus. Huset ble revet 1963 for å gi plass for gateregulering og tilfluktsrom.
Han eide også et hus på Lille Øvregaten, og på Smørsalmenningen.
Viet i huset 2 februar 1795 med Cecilia Maria Schnitler. Han fornavn ved vielsen er kun Friderich, og han kalles ungkar.
Bryllupet 5 februar 1795 sto i det 4. hus innenfor Muren, som han da eide.
(Hva er riktig dato ? Digitalarkivets vigselsregister sier 2. februar. )
Ved folketellingen 1801 var han krambodhandler i 10. rode nr. 9, Bergen. Han bodde med sin første kone "Cicelia Maria", to barn og tre tjenestepiker.
Han var i 1801 fadder for datter av Johanne Andreasdatter og bortreist matros Peder Pedersen.
4.7.1801 fikk Fridr. Geelmuyden og hustru avslag på søknad om bevilling som eneleverandør av vokslys til byens kirker. (Stiftamtmannen nr. 288, journal 1801 nr. 87.)
Han var 24 nov 1802 fadder i Mariakirken, Bergen:
donnerstag wurde des Bürgers u. Kaufmanns Jacob Wesenbergs Eheliebste Diwert gebohren Harmens, von einer Tochter entbunden und Sonntag d. 14ten getauft: Des Tochterleins Nahme Maria Becker. Blant fadderne nevnes Friderich Guelmuyden / Geelmeyden.
Bakgrunnen kan være et mulig slektskap: Johanne Margrethe Geelmuyden f. 1707 d. 1740, ble gift med Christian Christopher Becker dp. 26.6.1704. Alternativet er en sosial forbindelse mellom kjøpmann på Bryggen.
Brev fra magistraten av 6.2.1802 over bl.a. å sette opp en vippebom på Nye Almenning. (Bergen byarkiv, Stadsportarkivet, De elegerede menn, brev 1802 nr. 11.)
Ved vielsen 1805 kalt hr. enkemann og kjøpmann Friderich Gielmejden. Bryllupet 25 mars 1805 sto på Nygård ved Bergen. "Til Bryllupet var indbuden 88 mennesker, og enhver befandt sig meget fornøyet". I kirkeboken ved vielsen 1805 (kb Korskirken 11 f. 118a) er navnene skrevet enkemand Gierhard (antakelig ment overstrøket ?) Friderich Gelmejden og jomfru Hanna Maria Gelmejden. Copulert i huset.
Begge konene var hans nære slektninger.
Han bodde 30 år med sin familie på gården Sælen.
1795, 1803 og 1808 kalt kjøpmann.
Ved datters dåp 1805 og sønnens begravelse 1812 kalles han vinhandler.
21 apr 1816 Vinhandler, bosted 6. rode nr. 6, Bergen
1808-1809 hadde han vervet som kemner i Bergen (se Bergen Byarkiv A-0001 Kemneren Hc5 1808-1809).
1812-1813 betalte han 1 rdl fattigskatt for pakkboder i Viken (Årstad prestearkiv III.3a Fattigkommisjonen).
Eide og bodde i et hus i Strandgt., Bergen.
Eide rode 11 nr. 70, som han solgte 1812.
Barnedåp 1807 skjedde fra 5. rode.
Barnedåp 1810 og 1811 skjedde fra 6. rode nr. 6.
24. rode nr. 8: Friderich Geelmuydens hus. (se Branntakstprotokoll nr. 14b 1807-1817 f. 121b)
Leppen, nr. 4, Friderich Geelmuydens pakkhus, brann-nummer 2682, hus nr. 4. (se Branntakstprotokoll nr. 15b 1807-1817 rodene 16-24 (lnr. 1618) f. 180a. Se også folio 245 !)
Eide også gården Sælen i Skjold skibrede, i Fyllingsdalen like utenfor daværende Bergen. Friderich Geelmuyden fikk 1809 skjøte på gården "Sæle", tinglyst 11.-12. desember 1809, se Nordhordland pantebok nr. 11, 1802-1810 f. 830.
Bestaltet 28.2.1808 som borgeroffiser, fenrik i borgervæpningen.
Bestaltet 3.8.1814 til Rådstualmenningens artillerikompani.
I folketellingen 1815 kalles han Christian Geelmuyden. Han og familien har leiet husrom i huset 6. rode nr. 5, som eies av Anders Dedeken som også bor i huset. Fredrik Christian sin kone nevnes ikke på adressen. Sammen med ham bor følgende barn: (Hans) Jacob von der Lippe Geelmuyden, Cecilia Marie, Frederike Chrne (=Christiane), Hanne Maren (=Marie) og Margrete Sofie. Barnenes alder er i folketellingen feil oppgitt. Folketellingen 1815 bør undersøkes nærmere. Det er mulig at her er omstokking av personene på adressen i filen.
I 6. rode nr. 5 er også i digitalarkivets register funnet følgende:
Fridr. Geelmuyden, gift, borger, kjøpmann, skipsreder og vinhandler. Eier og driver jordbruk på landet. Huseier. NN Geelmuyden, madame. Anne Beate, Elen Kirstine, Marie, Anne Catrine, Margrete Sofie, Hanne Maren, Frederike Chrne., Cecilia Marie.
I tillegg nevnes i folketelling 1815 Bergen, 21. rode nr. 57 Friederich Geelmuydens hus (bolig eller investering ?)
Han har i 1821 latt skrive en slektsbok i 2 eksemplarer (det finnes antakelig flere, delvis med tillegg), hvorav det ene nu er i det norske Riksarkiv (manuskriptsamlingen nr. 4 IIII4, Lassens samlinger bd. 15).
Han må være den kjøpmann Frederich Geelmuyden som er nevnt med eiendom i 10. rode nr. 54 (pakkboder m.m.). (Brannvesenprotokoll lnr. 1625, A.18.a, 1837-1847 folio 148.)
Ved datterens vielse 1836 opplyses det at kjøpmann Friderik Geelmuyden bodde på Sælen (jfr. kirkebok for Fana A8 f. 223b).
Hans dødsannonse er limt på kort i Sollieds kartotek.:
Bergen den 7de Juli 1838
Den fromme og retskafne Mand,
endog under graa Haar virksomme
Borger
S.T. Herr Proprietair
Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden.
Han var fød, paa Borøen i Trondhjems
Stift, d. 23de October 1763,
var, gjennem en lang Række af Aar,
Kjøbmand i Bergen, hvor Han først
indgik ægteskabelig Forbindelse
med
Jomfrue Cecilia Maria Schnittler,
hvoraf 1 Søn, 3 Døttre, samt 2
Børnebørn gjenleve
og
efter Hendes Død,
med
Jomfrue Hanna Maria Wilhelmine
Geelmuyden,
med hvem Han blev Fader for flere
Børn, af hvilke 5 Døttre, med deres
Moder og Sødskende, dybt saaredes
ved Hans Bortgang d. 20de Junii 1838.
Paa Gaarden Sæhlen ved Bergen,
den Han eiede i næsten tredive Aar,
reiste Han sig et hæderligt Minde,
ei kun ved sin virksomhet som Landmand,
men ved sin Velvilje mot Underordnede,
Der velsigne Ham for Raad og Daad.
* * *
Det Aften er - fra Arbeid Klokken ringer -
Nu maa Han gaae at hente sig sin Løn !
En Kurv med Frugter Hjem Han med sig bringer,
Og ender Dagen fromt med Aftenbøn.
Vel Dig ! Du ærlig, virksom var i Livet,
Du elsket Gud - var Ham, din Herre troe,
Du det anvendte, hvad der Dig var givet,
og Du var glad, naar Du saae Andre froe.
* * *
O, suser kun om Graven Hvirvelvinde !
Af Livets Træ faldt vel den modne Frugt,
Men - hvad der skulte dypest sig derinde,
Det stadsede Intet i sin Himmeflugt.
Skifte skal finnes i skifteprotokoll for Nordhordland nr. 21 1839-1840 folio 152. Det ble holdt på gården Sælen i Skjold skibrede (i Fyllingsdalen).
I Adresseavisen 8. august 1838 og 8. april 1879 (?) i bekjentgjørelsen av dødsboauksjonen står bl.a.:
På samtlige gården Sælens bruk fores 50-60 kyr, ca. 100 sauer, 3 hester. Årlig avles ca. 100 tønner korn og 300 tønner poteter. Der tilhører en stor furu samt eike- og bjørkeskog, og sag og møllebruk. 4 store ferskvann hvori en betydelig mengde gjedder og ørret. En stor hovedbygning og dessuten 23 bygninger, hvorav 8 er grunnmuret. God kjørevei like fra byen. Eiendommens utstrekning er like fra Nedre Fyllingen, Krohnegaarden, Byneset og Strømme i øst og syd, inntil Gravdals grenser i nord. Fra 2 av vannene er anlagt 3 sluser, hvor gjennom kan fløtes tømmer og skipsmaterialer til sjøkanten.
«u»«b»FREDRIK CHRISTIAN DREYER GEELMUYDENS SELVBIOGRAFI«/u»«/b»
Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden (1766-1838) skrev det første manuskriptet om slekten Geelmuydens historie. Der har han også skrevet følgende selvbiografi:
Han kom ca. 8 år gammel med sine 4 søsken til Hammersund, hvor faren var blitt ansatt som tollbetjent med 130 Rdl. i gasje. Hammersund var en liten udyrket øy hvor der i ca. 20 år hadde vært stasjonert en tollbetjent. Det kunne ved farens ankomst dit neppe avles to våg høy, men faren, som var vant til fòrarbeide fra fogd Ruberg av, tog på seg å bryte en temmelig stor aker, som han sådde med bygg. Men da han også hadde skaffet seg en geit, tok denne brorparten av avlingen. En anden sommer mislyktes kornavlen p.g.a. en sterk sydveststorm, som slo nesten alt ned. Siden drev han mer med engdyrking, hvori han ble bistått av sine tilvoksende smågutter, som hertil hadde stor lyst. Gjødning hadde de ikke mangel på, så de tilslutt drev det til å kunne fø 2 kyr og noen får. Fredrik fikk også lyst til å anlegge en liten have på et lite myrstykke, som han innhegnet med lange stenger som de hugget i de omboende bønders skog, en fjerding fra øyen. Denne hagen sådde foreldrene med urter og kål. Urtene lykkedes godt og ble tatt opp. Kålen derimot skulle bli stående lidt lenger utover høsten. Imidlertid ble geitene deres hentet hjem fra en annen øy, og de holdt samme natt deres inntog i haven, og levnet nesten intet av kålen. Siden lærte guttene å gjerde bedre, for å holde fienden ute.
Engang bestemte Fredrik seg for å grave i en liten sump nær husene. Han støtte snart på fjell, tok sine brødre til hjelp, kom dypere ned og fant meget vann på bunnen av det flate berg. De murte opp hullet, som de hadde fått ca. 2 alen dypt, og hadde snart det skjønneste vann, som siden ikke slo feil. Tidligere hadde man i sterk frost eller hete måttet hente fra fastlandet. I skogen var det også Fredriks dyst å felle store trær (ofte over en favn i omkrets ved roten og mer enn 20 alen lange), og trekke dem hjem på en liten slede, som faren dertil laget til ham. Undertiden fikk de da lånt hest av bøndene til å kjøre veden hjem med. Til vederlag herfor ble bøndene inviter til Julegjestebud. Småguttene tumlet stadig om på den lille øyen, fisket, skjøt fugl eller Otter, hugget trær etc. Havet var rikt på fisk. Ganske nær ved land kunne man på 10 minutter få levende fisk til 6 à 8 personer. Især var der en sort deilig rødfisk, som kun holdt seg på et sted, 120 favner dypt. Kom man utenfor dette sted, fikk man intet. Dette fiskeri lokket hoffagent Kaasbøl og andre fornemme folk fra Kristiansund ut til øyen om sommeren, og de tok da inn til Geelmuydens. Tollbetjenten ble i sitt siste leveår meget sykelig og rådspurte forgjeves en meget erfaren lege fra Kristiansund. Han anordnet selv sin begravelse, og skrev dagen før sin død sit fulle navn og sin alder på en tavle. Hans fetter, hr. Bastian Pristroph forrettet jordpåkastelsen over ham. Fredrik kom, da han skulle forberedes til konfirmasjon i huset til hr. Bastian Pristroph, som tok imot ham som en kjær sønn og ofte hadde ham med på reisene til sine 2 annekser. I 1782 (altså 3 år før farens død) ble Fredrik konfirmert i Edøens hovedkirke. Hr. Pristroph forærte ham klær til konfirmasjonen og beholdt ham i sitt hus den vinteren. I august 1783 reiste Fredrik med Hr. Pristrophs folk til Skogn for å hente hans brordatter Anna Margrethe Pristroph som var reist dit for å besøke sine foreldre, major Pristroph. Der ble han svært godt mottatt. På hjemveien derfra besøkte de Tuterøen, hvor de nød den beste oppvartnin hos 2 av prost Thodes døttre (prosten lå dengang svært syk). Her beså de klosterruinene osv. Eieren hadde mellom 300 og 400 engelske får, som gikk ute både sommer og vinter. Når de skulle klippes ble de «opredne» med hester.
Sommeren 1784 foreslo Hr. Pristroph at Fredrik tok en tur til Bergen for å lære sin familie der å kjenne. Til det skaffet han ham fri reise med en handelsmann Augustenus Hals som handlet på Bergen, hvortil han dro hver sommer med sin jagt. De begynnte reisen 16. juni og nådde Bergen 23 s.m. Fredrik fikk ved avskjeden fra Hals ovenikjøpet «en Douceur» av ham. Ved sin ankomst til Bergen oppsøkte Fredrik sin farbror Knud G., hvor han ble vennlig mottatt. Dog holdt han seg mest til Hals, og var ofte på den handelsstue (Jacob Buschs), hvor Hals hadde sin handel. Her var Jacob Buschs brorsønn, Jochum Busch handelsforvalter, og denne «begegnede» også Fredrik «med al mulig artighed». Da han gjerne ønsket ansettelse i Bergen, meldte han seg etter sin farbrors råd på Adressekontoret, som ble eiet av hans fars fetter, Knud G. (Denne Knud, procurator, toldprocureur, var en meget aktet og vel anset mann. Etter Fredriks beskrivelse hadde han «en overmaade smuk skabning, ja neppe kunde nogen skjøn jomfru overgaa ham, så fin og skjær var han av ansigt», dertil meget blid og vennlig. Han ble dog snart sygelig og døde etter nesten et års tiltagende, men med tålmodighet bårne lidelser, kun 42 år gammel. Han etterlot enke og barn i gode kår.) for å søke tjeneste «på et kontor eller hos en handelsmann. Spurgt om sit navn, opgav han da dette. Altsaa i Familie med Geelmuydenerne, vedblev den Anden. «Formodentlig er det saa», var svaret. ___ «Godt». Efter at have faaet hans Faders Navn at vide, lovede han ham sin Bistand, tog ham derpaa ind paa sit Kontor, gav ham Skrivematerialer og dikterede ham Avertissementet, som Fredrik skrev med skjælvende Haand, da han var uvant til at skrive efter Diktat. Farbroderen, (- han kaldte ham saa, uagtet det var hans Faders Fætter – ) var taalelig vel fornøjet, og lovede at besørge det videre, bød ham ind at spise Middag, «og var uendelig artig» mod ham, samt indbød ham atter at at spise Middag der paa Søndag. Om Løverdagen kom Avisen ud, og strax meldte der sig en Liebhaber, nemlig Grosserer Kahrs, der anmodede det unge Menneske om at komme til ham Kl. 11 1/2 Søndag. En halv Time før det bestemte Klokkeslet gik Frederik hen til Prokurator K. Geelmuyden, der strax sendte ham afsted til Kahrs, hvor han blev venligt modtaget, og engageret som Skriverkarl uden Løn, men med fri Seng paa hans Handelsstue, (den første ved Torvet), samt spise ved hans eget Bord, -Dog alt kun paa prøve til næste Michaels. Herover blev «Farbroder» Geelmuyden meget glad, og raabte sin Kone ind fra et andet Værelse, for at berette hende det gode Udfald. «Hun var ikke mindre artig og god».
Strax ved Soloppgang Mandag gjorde Fredrik sig færdig, og stod kl. 6 om Morgenen ved Indgangen til Kahrs Handelsstue, hvor han traf sin Principal, der overleverede ham to Nøgler – een til den saakaldte Yderkleve, hvor Folkene om Sommeren spiste, og den anden til Indrekleven eller Kontoret ( I Almindelighed kaldet Stuen ), hvor alle Nordfarerne expederedes og Alt Handelen vedkommende afgjordes. I denne Stue var ialmindelighed med Glasdører afdeelt et lidet Kontor. I et saadant fik også Fredrik sin Plads. Sit Kammer, ( som man kalder Søkleven ) fik han ovenpaa med en god Seng. Det var lyst og skjønt malet og laa lige ved Torvet. Han fik strax noget at renskrive, hvilket han ikke skilte sig saa vel ved, som han ønskede, dog blev det taalelig andtaget. Ved nogen længer Øvelse samt ved at gjøre sig bekjendt saavel på Bryggen ( ): det tyske Kontor ), som i Byen lykkedes det ham imidlertid at vinde sin Principals Gunst. Fra Michelsdag blev han antaget paa et Aar med 25 Rd. i Løn, og fik for det tilbagelagte Fjerdingaar 5 Rd. Kahrs var «meget kanp i Løn», dog gav han ham undertiden af sine aflagte Klæder, hvilke Fredrik meget vel nøjede sig med. I 1785 blev han sendt med en Jagt til Skudesnæs, for at salte Vaarsild, men den kom ikke det Aar, og blev siden borte indtil 1808, da den atter vendte tilbage. Ved hans tilbagekomst fra Skudesnæs fragtede hans Principal en Chaloupe, der skulde gaa med Byg og Malt til Thjem. Til denne Ladnings Forhandling medfulgte Geelmuyden, men han var saa uheldig at træffe paa et slet Mandskab, saa de vare undervejs fra 6 Marts til 23 April (1785), og da de endelig kom frem, var der indløben en Mængde skotske Fartøjer med Korn og Malt, saa Ladningen maatte sælges med Tab, Principalen til liden Glæde, men Geelmuyden gjorde god Rede og Rigtighed for sig. Med Glæde gjensaa han det gl. Throndhjem, som han dog ikke kunde erindre fra 1ste Gang, han var der. Han kom tilbage til Bergen samtidig med 1ste Nordfarerstevne, hvormed han fik Meget at bestille, thi Nordlandsfisket var i den tid paa sit Høieste, og strakte sig lige til Skudesnæs. (I Vinteren 1805 var Vaartorsken saa tyk i Masfjorden og andensteds omkring Bergen, at Fiskerne ladede sine Baade to ganger om Dagen, og mellem Nordnæs og Laxevaag laa meer end 200 Baade og Byens Folk og Bønder, «der Alle fiskede sig næsten ladde». Fisket stod der over 8 Dage, og Prisen var 3 s. pr. Stykke.)
Den 25. Søndag efter Trefoldighed s. A. (1785) opstod der Kl. 8 om Morgenen en heftig Orkan, der varede en Time, fældede en usigelig mængde Skov, piskede vandet i Vejret, «som fiin Kalk», nedblæste mange «Pander», og truede Kirketaarnene. Sin Tjeneste hos Kahrs vedblev han til 31. Decbr. 1787, og skiltes baade fra ham og Fruen med Kjærlighed og Agtelse. Ved Contract af 18. Decbr. s. A. blev han for de 3 følgende Aar antaget som Handelsforvalter hos Mdme. Lydia Berntine sal. Hans Jochum Jordans, en av Byens agtværdigste Koner, i hvis Huus han nød den allerbedste og kjærligste Omgang. Her gik Handelen meget godt med Nordfarere og Bønder. Da G. imidlertid ingen Kapital eller Varer modtog ved sin Tiltrædelse, faldt det ham svært nok at bestyre Handelen, og maatte han derfor ty til den da bekjendte Agent og hollandske Konsul I. Fasmer & Søns Assistance, hvilken imidlertid ikke ganske kunde strække til. Alligevel slap han taalelig igjennem, og hans Regnskab ved det første Aars udgang viste en Fortjeneste af 1200 à 1200 Rd. Paa Grund af Alderen solgte Mdme. Jordan i Februar 1790 sin Handelsstue og Geelmuyden blev saaledes Tjenesteløs. Dog fik han fuldkommen Kvittering af hende. Medens han nu var uden Ansættelse, blev han af sin ædle velgjører, Toldprokuratør Geelmuyden tilbudt frit Ophold i hans Huus. Hos ham havde han altid mødt Ædelmodighed, og ofte faaet Haandsrækning i en og anden øjeblikkelig Pengeforlegenhet, hvori han kunde være stedt som bestyrer af Madme. Jordans Handelsstue. Engang kom han i en saadan Forlegenhed ind paa Toldprokurørens Kontor og klagede sin Nød. Toldprokurøren svarede da, at han denne Gang ikke kunde hjælpe ham, fordi han selv manglede Penge, men leverede ham sin Guldbørs, med Tilladelse til paa den at laane hos en kjendt Mand 300 rdl. «Saa kan du løse den ind, naar du bliver ved Skillingen». Dette ædelmodige Tilbud vægrede dog Fredrik sig for at modtage. Ved 1ste Stevnes ankomst i 1790 indfandt han ( ): Toldprokurøren ) sig paa den kontorske Viinkjælder, hvor i de Dage Byens fornemste Borgere samledes Kl 5 om Aftenen, nød deres halve Flaske Viin og talede med sine Venner. Fredrik Geelmuyden blev da antaget som Superkargo for en Ladning Rogn til Frankrig. Han fragtede Skib, kom Lykkeligt over, men maatte sælge med stort Tab i Portlieu, paa Grund af at Sardille-fangsten slog feil det Aar. Den Entreprise indbragte saaledes lidet. Aaret efter (1791) rejste han atter til Frankrig, og havde bedre lykke, indkjøbte i Nantes de ordinerede Varer af Kaffe, Viin og Brændeviin, samt for egen Regning nogle Sækker extragodt Hveedemeel og noget brasiliansk Sæbe. En indfødt Bergenser, Møller, -«en meget artig Mand»,- var da Generalkonsul (i Nantes). For at faa de indkjøbte Varer bragte fra Nantes til den paa en Landtunge ved Udløbet af Nantes's Rivière beliggende By Crosvig, hvor Fartøjet laa, hyrede Geelmuyden for 50 Livres en liden Barke med 3 mands Besætning. Ved Folkenes Ubehjælpelighed kom de engang paa Grund, men slap dog af igjen; Baadskipperen manøvrerede imidlertid saa slet med Baaden, (ved ikke at holde under Land, men gjøre Baut), at de drev næsten en Fjerding af fra Crosvigs landtunge, som de paa denne Maade umuligt kunde vinde optil. Ved hjælp af et par Aarer holdt man Baaden lige paa Vinden, og blev, langt om længe af et fra Nantes udgaaende Fartøj, efter et første mislykket Forsøg, buxeret læt under Land. Denne Bjergning kostede Geelmuyden 106 Livres som han vilde, at Baadskipperen skulde betale, som den, der var Skyld i Ulykken. Han lod ham derfor indkalde for Retten, men denne, der i Revolutionstiden bestod af «to ordinaire Prammænd» dømte Geelmuyden til at betale. Han appelerede imidlertid, og fik strax Dom, hvormed Baadskipperen mistede sin Fragt. Ikke desmindre gav Geelmuyden ham dog 25 Livres for at komme hjem med. Fra 1792 foer han nu i 3 Aar, «som Kjøbmand» paa Petersborg, men maatte have et Creditiv paa 5 à 6 000 Rd., da han under sin Tratta «vedlagde for mere end den halve Last», thi hans Befragtere havde ingen Venner at trassere paa, saa det faldt ham vanskeligt at faa sine udlagte Penge igjen at remittere til Udlandet. Senere lærte han ikke at gjøre Udlæg for Andre, men indkjøbte den halve Last for egen Regning, hvormed han vandt langt mere. 1795 giftede han sig, og begyndte da at drive Krambodhandel, og ophørte nu i 2 Aar med Farten paa Petersborg paa Grund af uafgjorte Vexler, som han havde udbetalt til et solid bergensk Huus, som havde forsømt at remittere til hans «Venner» i Amsterdam. Ordningen af dette kostede ham megen Ærgrelse, Møje og «temmelig Tab». I den Tid kjøbte han et meget stort hollandsk Skib bygget i Brasilien, hvilket var bleven i Bergen «casseret af 3 did indkomne Krigsskibe, under Krigen mellem Nederlandene og England. Han gav 3 000 Rd. for det, men solgte det igjen for 5 000 Rd. til Raadmand Moe i Xsand. Det var «et overmaade prægtigt Skib» paa 163 Commercelæster. Siden blev det solgt til Ostindiefarer i Khavn. Derpaa foer han atter, til 1799 paa Petersborg som Kjøbmand. I 1801 døde hans Kones Faster Maria sal. Beckers, hvis Huus han kjøbte for 4 500 Rd. Her lod han siden bygge en ny Kjælder, hvor han etablerede Viin og Brændeviinshandel, som han siden drev. Denne Kjælders Bygning kostede ham 2 000 Rd. Ved Krigens Udbrud i 1807 var han saa heldig at faa hjem fra Bordeaux et Skib, med Viin og Brændviin, hvoraf han havde fragtet Halvparten. Herpaa tjente han godt i Krigen. Forøvrigt indlod han sig ikke i nogen anden Handel under Krigen, skjønt Mange, der gjorde det, «og handlede paa Ruus ( ): spekulerede indtil Svindel ? ) blev rige Folk. Han havde i den tid Meget i Kommission for sin Svoger Hans Geelmuydenm, daværende Bestyrer af Etablissementet paa Rundholmen, hvilket skaffede ham Meget at bestille, især i Stævnet, da han stundom kunne losse 3 Jægter paa sin part. I 1808 blev han med 5 «andre Venner» indviklet i en meget slem Proces, som nær havde kostet dem deres hele Formue og Geelmuyden «næsten Livet», da han paatog sig Sagen som Mandatar. Sagen varede i 8 Aar, gik til Højesteret, hvor han dog vandt den, «mod at betale modpaatalt efter uvillige Mænds Skjønne 700 Spd.». Umiddelbart i Sammenheng hermed fraraader han (i Optegnelserne) sine sønner at gaa i Caution og anbefaler Enhver at være forsigtig med at begynde Proces. (Den ovennævnte Sag har saaledes formodentlig angaaet Endossementsforpligtelser ?)
Illustrasjon: Gården Sælen i Fyllingsdalen, dengang i Fana, nå i Bergen
1809 7/11 kjøbte han af Assessor Formann for 10 150 Rd. Gaarden Sæhlen med Besætning. Denne Gaard ejede han endnu i 1821, da han skrev disse sine Optegnelser, og havde da kostet Meget paa den til Forbedringer. Da han indsaa Vanskeligheden for Nogen af hans mange Børn i at kunde nogensinde overtage denne Gaard og udløse de øvrige Søskende, saa ønskede han, at Gud vilde mage det sa, at den maatte komme i en brav Mands Hænder, der kunde holde den vedlige og fremdeles forbedre den. Dersom dette kunde blive Tilfældet med vort elskede Fædrelands Landejendomme i Almindelighed, saa vilde det mægtigt bidrage til dets Opkomst. Det behøvede da ikke at kjøbe brødet så dyrt af Fremmede. Vi have, – siger han, i de sidste 10 aar begyndt at lægge Haand paa Værket. «Jeg ønsker det maatte vedblive, og enhver skal høste af Gud Tifold Løn for sit Arbeijde, og vor Efterslægt skal velsigne os, naar vi ikke ere mere til, thi vi have lært vore Efterkommere et evigvarende Gode, og vort gamle Norge, som forhen, saa at sige, sukkede under sin raa og ufrugtbare Tilstand, vil tilsmile os med sine opdyrkede yndige Agre og Enge».
I Aaret 1809 begyndte han at spekulere i Skibsparter, men denne Entreprise baadede ham lidet; han betalte dem dyrt, og da han siden vilde sælge, tabte han næsten den halve Kapital paa Grund af Pengenes Slethed. Saaledes lod han i 1814 bygge en Slup af egne Materialer fra sin Gaard Sæhlen, men solgte den kort efter til Hofagent Janson og Søn. Ligeledes byggede han af egne Materialer en Galease som han ejede sammen med sin Svoger Hans Geelmuyden, der i 1818 afkjøbte ham hans Part. I 2 galeaser ejede han 1/5 Part, men disse forliste totalt; den ene ved Aberdeen, og den anden paa Heisand, hvormed han tabte over 3 000 Spd., foruden hvad han under deres Fart jevnligen havde maattet spæde til.
Efterat han nu tilsidst har omtalt sine to Giftermaal og opregnet sine Børn, ender han disse Optegnelser med følgende Linier, (hvortil han dog endda knytter nogle Beretninger om Bergens By og dens Udseende paa hans Tid.) :
«Her er da Alt hvad jeg har at sige Eder om mig selv. Det skal glæde mig inderlig om I, mine Børn, vilde uddrage noget Godt heraf. I see idetminste, at Verden har været mig baade med og mod, og at I deraf maa lære at være fornøjet baade i Medgang og Modgang, og at I til Alle Tider beflitter eder paa at følge Dyden (!!!) og at have Højagtelse for Gud (!!!), saa er I forvisset om, at det skal gaa Eder vel. (!)»
**
Sælen gård (opplysninger hentet fra Frå Fjon til Fusa 1989, Steinar Sælen: Soga om garden Sælen i Fana:
Gården ligger ved Sælevatnet i Fyllingsdalen, 7-8 km sørvest for Bergen sentrum.
I 1779 ble det holdt oppmålings- og kartforretning på Sælen. Gården var 1785-1809 eiet av Hans Bentsen Forman, jurist, kanselliassessor, rådmann i Bergen, rådstueskriver. Hans bygget kjørevei fra Damsgård til Sponavika ved Sælevatnet. Han skal ha forbedret gården og bodde der selv. Han bygget den store hovedbygningen på Sælehaugen som er med på Dreyers bilde fra 1801.
Fredrik Christian kjøpte 1838 (? eller 1809 ?) Sælen fra Forman for 10 000 daler. Fredrik Christian kalles en dugende jordbruksmann. Han bodde på gården og forbedret den på alle måter. Han la ned mye arbeid i gården. I 1838 skyldsatte og skjøtet han bnr. 9 Roligheten og bnr. 7 Sælens Minde (Brendehaugen) til de to døtrene Elen og Marie. Fredrik Christian kom også opp i store økonomiske problemer. Det er sagt at da han hadde gården med hovedbruk og underbruk var der 3 hester, 50-60 kyr og 100 sauer. De høstet 100 tønner korn. Ellers på gården var der 23 andre hus og prestegjeldets eneste tømmersag. Gården ble etter hans død solgt på auksjon for 5 010 spd. i 1840. Gården ble igjen solgt i 1842, og neste eier kjøpte også Sælens Minde fra Marie Geelmuyden og hadde da hele gården unntatt Roligheten.
Roligheten ble solgt fra Elen for 790 spd. til Charles Spragg.
På bnr. 7 Sælensminde var Jens Monsen Nedreås, f. ca. 1814 i Lindås. Han var de første årene husmann på Sælensminde. I 1838 fikk han festebrev fra Maria på temmelig harde vilår: Han måtte betale 45 spd for festet og bygge et kammers i våningshuset sitt der hun kunne bo. I årlig avgift arbeidet han 5 dager de to første årene og 10 dager årlig de neste 4 årene. Senere skulle han betale 5 spd pr år. Han skulle ha rett til å oppføre de husene han trengte med egne materialer, og beite så mange kyr han kunne vinterfore. Han kunne ta brake og lyng til brensel. Da bruket i 1845 ble kjøpt av Stirling ble han fritatt for nesten alle ytelsene. Jens kjøpte bruket i 1865 for 200 spd.
Fredrik lot sin forpakter Jens Chrispinusen tiltre et udyrket stykke jord, som Fredrik lot kalle Slettebakken, på Sælen. Dette lot han Jens bruke i 7 år uten betaling, fordi Fredrik av erfaring visste hvor "strængt og møisommelig Arbejde" det var å dyrke opp jord hvor der er stein og morrats, og dyr ikke kan benyttes i arbeidet. Nå belønnet han Jens for hans store innsats med å forbedre jorden ved å gi ham rett til å sitte videre i 10 år på jordstykket, fra faredag 1825 til samme tid 1836. Dersom han da har oppdyrket hele tomten skal han i tillegg deretter ved salg av gården motta 20 spd som videre belønning, uten salg forblir forpaktningen ut Fredriks liv. Forpaktningskontrakten signert 12.12.1826 i Begen. Blant vitnene var Bastian Geelmuyden. (Nordhordland sorenskriveri, II.B.a.14b pantebok 1826-1828, folio 745a-745b.)
Adolph Berg skrev en artikkel om gården: På Sælens-Minde lå på en høyde gårdens storhus. Frontfasaden var mot syd. Huset var på 2 etasjer, 42 alen langt , 22 alen bredt, 12 alen høyt under gesimsen. Huset hadde mange og store værelser, og kjøkkenet var usedvanlig romslig. Der var mye selskapelighet, med mange vogner fra byen og mye folk fra nabogårdene. Veien opp førte mot husets bakside og delte seg der i to askealleer som førte rundt til husets fasade. Der lå en halvrund forhøyning med hage, hvor en mur grenset mot et paltå nedenfor. Langs muren sto i Adolph Bergs tid fremdeles 6 gamle asketrær symmetrisk plantet. Tidligere lå hovedhuset lenger nord, på flaten nede i dalen, omringet av asker og kastanjetrær.
Bygningene er beskrevet i branntakst 8 år etter Fredriks død, under den følgende eier Marie Stirling. Taksten tar utgangspunkt i amtets fortegnelse under nr 188 anførtø bygninger, anført av Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden.
(Branntakst for Sælen, hovedgården 16.9.1846, se branntakstprotokoll Årstad (Skjold/Fana) 12.1, 1846-1857, folio 35a, se innholdsrik barnntakst i www.digitalarkivet.no eller https://media.digitalarkivet.no/view/88608/35 )
Se Fana bygdebok bd. 2 s. 218. Se også (Elen og Marie) s. 222.
SAB Sollied sk.p. 195
«u»«b»Fredrik Christian Dreyer Geelmuyden«/u»«/b»
Død av brystsvakhet. Begravet fra 6. rode nr. 26.
Se artikkel av Adolph Berg: «Gaarden «Sæhlens-minde». I artikkelen er det henvist til «Adresseavisen» 8. august 1838 og 8. april 1879 mht til dødsboauksjon etter Geelmuyden.
Forhandlingsprotokoll 1833 Bergen Museum
Aar 1834 den 5te Marts, holdtes Directionsmøde; Cassereren Hr. Consul Konow fremlagde Regnskab over Indtægter og Udgifter i Aaret 1833. Dette Regnskab med tilhørende bilage, bliver i generalforsamlingen, som holdes i næste Maaned at fremlægge, og siden at forelegge Revisorerne til Eftersyn.
Videre fremlagde Cassereren, de af Revisorerne gjorte antegnelser af 3de August 1833 ved Regnskabet for 1832 tillige med hans paategnede besvarelser. '96 Da de gjorte Udsættelsesposter af Cassereren ere erkjendte og berigtigede i Regnskabet for 1833 undtagen i henseende til den anden Post. besluttede man at tilstille Decisorerne til Decision forsaavidt bemeldte 2de Post betreffer.
Man gjennemgik Listen over Restancer, og tog Beslutning om hvilke af disse der skulde udgaae paa grund af vedkommendes Uformuenhed eller Uvillighed til at betale. Cassereren lovede at fremlægge til Directionens underskrift i næste Møde en Liste over de saaledes udgaaede Restancer.
Ifølge Protocollen over de Fremmede, som i avigte Aar have besøgt Musæet, er der af disse givet i Penge 9 Spd: 24 s, som nu bleve Cassereren overleverede.
Fra Kjøbmand Fr. Geelmuyden, som havde tegnet sig for at ville give til Musæets Bygning 100 forskjellige Træer, var indkommen en Skrivelse af 19de Octbr. forrige Aar, hvori han forandrer denne Gave til 49 Spdr: 80 s, foruden at 8 Stykker Træer, han allerede har leveret, da Musæet ikke længer behøver Træer in natura.
Hos Overkrigscommissær Mohr havde man faaet overladt Brenners Thesaurus num: sveo=goth:, en rar Bog for Indkjøbsprisen: 4 Spd. 80 s, der bleve anviste til Udbetaling af Cassereren.
Fra Overlærer Sagen indleveredes en Regning paa Bøger, af ham kjøbte til Musæet, for 6 Sp. 84 s, hvilke bleve anviste til Udbetaling af Cassereren.
Som Gave fra Overkrigscommissær Mohr var indleveret Afskrift af Catalogen over C. F. Schubarts Myntsamling, saavidt Kjøberens Navne og Priserne angaaer.
Formanden anmeldte, at uagtet Musæets Hauger have været averterede til Bortleielse, efter Directionens seneste Beslutning, har dog ingen Leier anmeldt sig.
Christie Neumann A Konow Sagen.
Joh: A: Bull Dahl Christie
Aar 1834 den 14de April holdtes Directionsmøde. Overlærer Sagen og Apotheker Bull vare formedelst Forfald fraværende.
Man berammede Generalforsamlingen til at holdes paa Raadhuset den 30te denne Maaned om Eftermiddagen kl 3 Slet, og udfærdigede en bekjendtgjørelse derom til Indrykkelse i Bergens Addresseavis. Som grund for at mødet ikke holdes i Musæets bygning '96 ansees, at intet beqvemt Værelse, ej heller de fornødne Meritter dertil haves. Man gjennemgik og vedtog hvad der skulde refereres for Generalforsamlingen, og Cassereren fremleverede til brug ved den Leilighed en Oversigt over Musæets Status, samt lovede at have færdig til Generalforsamlingen holdes en Liste over Medlemmernes Antal til Datum forsaavidt de bor i Bergen.
Fra Guldsmed Paul Kahrs indløb en Skrivelse af 11te dennes, hvori han udmælder sig af Foreningen, med Tilkjendegivende, at han allerede fleere gange, naar Contingenterne have været ham af krævede, har erklæret for budet sin Udmeldelse, og at han derfor ikke vil betale de ham sendte Regninger for flere Aar.
Fra Gerhard Stub i Livorno var indsendt som gave til Musæet: 8 Malerier, nogle Modeller i Gips m: m: hvor over en Fortegnelse der blev fremlagt.
Ligeledes fremlagdes følgende Gave fra Statsminister Lovenschjold i Stockholm: 5 Sølv- Mynter, og 4 Kobbermynter hvoraf de 8 vare Nye=Græske. Videre fandtes denne gang ikke at foretages.
Christie Neumann A: Konow
Dahl Christie
Født:
- Ved begravelsen er fødestedet kalt Børven i Trondhjems stift.
Død:
- Død 74 2/3 år gammel, død av brystsvakhet
Gravlagt:
- Begravet fra 6. rode nr. 26
|
-
| Kilder |
- [S20] .
- [S18] Kirkebok for presten, Nykirken, Bergen, E1 1833-1850 f. 20b (Troverdighet: 3).
|
|
|
